Høj vækst i dansk økonomi i 2021

Nationalregnskab (år) 2019-2021 juni-version

Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 4,9 pct. i 2021. Det viser den reviderede opgørelse af nationalregnskabet, som dermed opjusterer BNP-væksten i 2021 med 0,2 procentpoint. BNP-væksten i 2021 er den højeste siden 1994, hvor BNP steg med 5,3 pct. Fra efterspørgselssiden var der især høj vækst at se i eksporten og de faste bruttoinvesteringer i 2021. Investeringerne steg med 6,2 pct., mens eksporten steg med 8,0 pct. Den høje 2021-vækst skal ses i sammenhæng med 2020-nedgangen, hvor BNP-væksten faldt med 2,0 pct. Det samme billede ses også blandt vores nabolande og EU-27. For alle 27 EU-lande var der samlet en stigning i BNP på 5,4 pct. i 2021. BNP-væksten var også høj i andre nordiske lande, som Sverige og Norge, der havde en vækst på hhv. 5,1 pct. og 3,9 pct. i 2021.

Historisk høj vækst i beskæftigelsen og øget privatforbrug

Der var tale om en historisk stigning i beskæftigelsen for 2021, idet beskæftigelsen steg med 2,4 pct., svarende til 72.800 personer. For EU samlet var der en mindre stigning på 1,2 pct. Herudover er beskæftigelsen steget markant mere end i andre nordiske lande, hvor den i Sverige og Norge steg med 1,3 pct. Den høje udvikling i beskæftigelsen i Danmark i 2020 og 2021 skal ses i lyset af lønkompensationsordningerne mv., se analysen: The Nordics during the first phases of COVID-19. Fremgangen i beskæftigelsen kan også være med til at forklare, hvorfor de danske husholdningers forbrug steg med 4,3 pct. i 2021 efter et fald på 1,4 pct. i 2020. Genåbningen og færre restriktioner i løbet af året har også været med til at øge husholdningernes forbrug. Især forbruget af beklædning og fodtøj steg markant med en vækst på 8,9 pct., bl.a. som følge af genåbning af detailhandlen.  

Høj vækst i individuelt offentligt forbrug

Det offentlige forbrug steg med 4,2 pct., som især var drevet af fremgang i det individuelle forbrug på 5,4 pct. Stigningen i det individuelle offentlige forbrug skyldes særligt en stor stigning på sundhedsområdet, som skal ses i lyset af test- og vaccineindsatsen mod COVID-19. Realvæksten af det offentlige forbrug er mere usikker end normalt for 2021. Se mere under Særlige forhold. For mere information om sundhedsudgifterne til COVID-19, se Nyt fra Danmarks Statistik 2022:216: Udgifter til sundhed 2021.

Stærk fremgang i vareimporten og -eksporten

Både import og eksport steg i 2021 med 8,0 pct. efter et fald i 2020 i både importen og eksporten på hhv. 3,6 pct. og 6,3 pct. Hvor faldet for 2020 især var drevet af udenrigshandlen med tjenester, var det derimod udenrigshandlen med varer, der bidrog til den pæne vækst i 2021. Den danske vareimport steg med 10,5 pct. i 2021, mens den for EU samlet steg med 10,8 pct. For Finland, Sverige og Norge steg vareimporten med hhv. 7,1, 10,5 og 4,3 pct. Den generelt pæne udvikling i forbruget og investeringer kan dermed også ses i fremgangen i vareimporten. Der var også fremgang at se i den danske vareeksport, som steg med 11,4 pct. For EU-samlet steg vareeksporten med 10,9 pct. Den danske vareeksport klarede sig bedre sammenlignet med andre nordiske lande, som Finland, Norge og Sverige, hvor vareeksporten steg mellem 5,0 og 8,6 pct.

Forbedret bytteforhold skaber velstand

Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 2,0 pct. i 2020. Når BNP-væksten korrigeres for bytteforhold faldt BNP kun med 0,7 pct. Den positive effekt fra bytteforholdet fremkommer ved, at priserne er steget mere for den danske eksport til udlandet, end priserne på Danmarks import fra udlandet. Det bidrager til en velstandsstigning i Danmark, da indtægterne fra eksport kan købe flere produkter fra udlandet. Bruttonationalindkomsten (BNI) faldt med kun 0,2 pct. i 2020. Det skyldes, at realvæksten i BNI både indeholder bytteforholdskorrektionen samt en positiv effekt fra stigende løn- og formueindkomster fra udlandet til Danmark (netto). I 2021 er den positive effekt fra bytteforholdet noget mindre, da BNP-væksten for 2021 er 4,9 pct., imens BNP-væksten korrigeret for bytteforholdet er 5,1 pct. For BNI var der en mindre stigning i 2021 på 4,8 pct., som følge af at løn- og formueindkomsten fra udlandet (netto) steg mindre end prisudviklingen og dermed bidrog negativt til realvæksten.

Revisioner af nationalregnskabet

De endelige beregninger for 2019 viser, at BNP er steget med 1,5 pct., hvilket giver en nedjustering på 0,6 procentpoint i forhold til de hidtidige beregninger. Revisionerne er sket som følge af en detaljeret kildebearbejdning og efterfølgende opstilling og afstemning på detaljeret niveau i den endelige udgave af nationalregnskabet for 2019. Revisionerne drejer sig overordnet set om en nedjustering af de faste bruttoinvesteringer samt en nedjustering af import og eksport. Der er ligeledes foretaget nye beregninger af nationalregnskabet for 2020, som viser et fald på 2,0 pct. i 2020. Væksten i 2020 er dermed revideret op med 0,1 procentpoint. Det skyldes især indarbejdelsen af regnskabsstatistikdata. For 2021 er BNP-væksten revideret op med 0,2 procentpoint til 4,9 pct. Samlet er væksten over de tre år 2019 til 2021 nedjusteret fra 4,7 til 4,3 pct. Læs mere i arbejdspapiret i afsnittet Revisioner af tidligere offentliggjorte tal. Bemærk præcisionen af beregningerne for 2020 og 2021 vurderes mindre som følge af COVID-19-situationens påvirkning af kilderne, se mere under Særlige forhold.

Eksportindtægter fra merchanting har stor betydning - trods nedjustering

Merchanting er indtjening fra salg af varer, der købes og direkte videresælges i udlandet. Eksportindtægter fra merchanting har med få undtagelser været konstant stigende siden 2005 og er på godt 15 år mere end seksdoblet i værdi. Endvidere har merchanting udgjort en stigende del af produktionsværdien i engroshandel, hvor andelen i 2021 var på 16,3 pct. Indarbejdelsen af nye årstal for 2019 til 2021 fra Betalingsbalance og udenrigshandel har dog ført til revisioner, der har medført nedjustering af merchanting sammenlignet med den seneste udgivelse af det årlige nationalregnskab, se Nyt fra Danmarks Statistik 2022:112. Dette har dog ikke ændret på, at merchanting stadig har stor betydning for produktion og vareeksport.

Handlen uden for grænserne har fået større betydning

I den danske vareeksport og i produktionen i engroshandel er merchanting indregnet. Handlen uden for Danmarks grænser har gradvist fået en større betydning for udviklingen i dansk økonomi og skal ses i lyset af større grad af globalisering af virksomhedernes aktivitet. I merchanting indgår også avancen fra salg af varer, der ikke krydser den danske grænse, men bliver produceret i udlandet for danske virksomheder. Hvis den danske virksomhed ejer råvarerne under produktionen i udlandet, indgår værdien gennem et andet globaliseringsfænomen, der omtales som processing i nationalregnskabet - se mere om betydningen af disse og andre globaliserede forretningsmodeller i analysen: Hvordan indgår dansk produktion af varer i udlandet i nationalregnskabet?.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Endelige beregninger af 2019 og nye beregninger af 2020 og 2021

I denne version af nationalregnskabet offentliggøres de endelige beregninger for 2019 for første gang samt nye foreløbige beregninger for 2020 og 2021. For 2019 er endelige og detaljerede kildestatistikker indarbejdet, mens nye og opdaterede kildestatistikker er indarbejdet for 2020 og 2021. Læs mere i arbejdspapiret.

Ultimo september vil der ske en opdatering af tal for 2020 og 2021 for finansielle konti, sektorregnskaber, offentlige finanser og betalingsbalance. Opdateringen vil påvirke bruttonationalindkomsten (BNI), mens BNP og forsyningsbalancens hovedstørrelser ikke revideres. Læs mere i Revisionspolitik for det danske nationalregnskab.

I statistikdokumentationen for Nationalregnskab kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i versionstabellen for forsyningsbalancen.

Ekstra usikkerhed i 2020 og 2021 pga. COVID-19

Opgørelsen af det danske nationalregnskab for 2020 og især 2021 er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Den ekstra usikkerhed gælder bl.a. offentligt forbrug, beregning af forbrug i produktion og præsterede timer, se nedenstående afsnit.

Offentligt forbrug

Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i Nyt fra Danmarks Statistik 2022:197: Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2019-2021 juni-version, der blev offentliggjort 3. juni. Realvæksten i det individuelle offentlige forbrug er som hovedregel beregnet vha. mængdeindikatorer (outputmetoden). Grundet de helt særlige forhold i 2020 med COVID-19 er der foretaget korrektioner til de normale mængdeindikatorberegninger for sundhedsvæsnet. Vækstraten er for det individuelle konsum af sundhed fastholdt fra sidste års beregning af året 2020, idet det ikke har været muligt at få ny kildedata. Desuden er realvæksten for det individuelle offentlige forbrug af sundhed og social sikring baseret på udgifterne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetoden) for 2021, da det ikke har været muligt at få tilstrækkeligt gode kildedata til beregning af mængdeindikatorer for disse områder. Derudover er realvæksten for det kollektive offentlige forbrug for 2020 og 2021 opgjort med inputmetoden, samt korrigeret gennem lønindekset for hjemsendte offentlige ansatte, der ikke har kunne udføre deres arbejde hjemmefra. Læs mere i arbejdspapiret i afsnittet Revisioner af nationalregnskaberne for 2020 og 2021.

Særlige skøn for forbrug i produktion

Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen, således at virksomhedernes forbrug i produktionen er en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres.

Beskæftigelse, præsterede timer og løn

Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet. Opgørelsen af de præsterede timer i 2020 og 2021 er mere usikker end normalt som følge af forhold vedr. den nye ferielov samt hjemsendelse af medarbejdere under COVID-19-pandemien. Læs mere under særlige forhold i Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2022 offentliggjort 15. juni.

COVID-19-støtteordninger

De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under dst.dk/nationalregnskab.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 9. juni i Nyt fra Danmarks Statistik 2022:202: Betalingsbalancen over for udlandet april 2022.