Stigende priser og forsyningsproblemer
Konjunkturbarometer for erhvervene april 2022
Ændret 28. april 2022 kl. 10:15Anden figur samt procentandelen af de virksomheder i industrien, der er noget eller meget påvirket af stigende priser ændret fra 81 pct. til 76 pct. i første afsnit. Dataarket er også opdateret.
I denne måneds konjunkturbarometer er virksomhederne blevet spurgt om, i hvilken grad de påvirkes af tre aktuelle samfundsforhold; invasionen i Ukraine, stigende priser og forsyningsproblemer. Resultaterne viser, at særligt industrien og byggeriet er påvirket af både stigende priser, men også af mangel og forsinkelser på levering af energi, råvarer og varer generelt. Således svarer 64 pct. af virksomhederne i industrien, at de enten er noget eller meget påvirket af udfordringer med forsyningen, mens 76 pct. er noget eller meget påvirket af de stigende priser. Alle resultaterne fra undersøgelsen kan findes i månedens dataark (xlsx) og på Temasiden for invasionen i Ukraine.
Kilde: Dataark for ekstraspørgsmål (xlsx)Kilde: Dataark for ekstraspørgsmål (xlsx)Mangel på materialer begrænser flere virksomheder
En stigende andel af virksomhederne melder i april måned, at mangel på materialer og/eller udstyr begrænser deres produktion. For industrien stiger niveauet fra 43 pct. i første kvartal til 65 pct. i andet kvartal, mens byggeriet oplever en stigning fra 25 pct. i marts til 38 pct. i april. Hvad angår mangel på arbejdskraft, fastholdes det høje niveau med andele på 43 pct. for både industri og bygge og anlægsbranchen, mens andelen er 40 pct. for serviceerhvervene.
Store forskelle i industriens investeringsforventninger
Med konjunkturbarometeret for april følger også tal for industriens investeringsforventninger, der bl.a. kommer med et opdateret bud på virksomhedernes forventninger til investeringsåret 2022. Månedens tal viser både brancher, der opjusterer og brancher, der nedjusterer. For føde-, drikke- og tobaksvareindustrien er nettotallet faldet fra 44 ved seneste opgørelse i oktober til 2 i denne opgørelse. Modsat ser det ud for elektronikindustrien og transportmiddelindustrien, hvor nettotallene stiger fra hhv. 9 og minus 15 til 40 og 33. Nettotallene angiver andelen af virksomheder, der forventer stigende investeringer i 2022 sammenlignet med 2021 fratrukket den andel, der forventer faldende investeringer.
Detailhandlens konjunkturindikator tager stort dyk
Udviklingen i de sæsonkorrigerede konjunkturindikatorer i april viser, at detailhandlens falder tilbage med 15 points til minus 14 grundet et stort fald i både faktisk og forventet omsætning. Denne udvikling ses også i dagens tal for Detailomsætningsindekset. Indikatorerne for serviceerhverv og bygge og anlæg falder også i april, men her er faldene på hhv. 1 og 2 points. Her bemærkes det, at beskæftigelsesforventningerne i byggeriet er faldet til neutralt niveau, efter en længere periode med positivt niveau. Det positive niveau for årets første måneder afspejles også i dagens tal for Byggebeskæftigelsen. Industriens indikator stiger med 4 points båret frem af både stigende produktionsforventninger og ordrebeholdning, samt et fald i færdigvarelagrene, der vurderes som en positiv udvikling.
Forbrugerforventningerne trækker tillidsindikatoren længere ned
Erhvervstillidsindikatoren, der sammenvejer industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel, stiger en anelse fra 110,2 i marts til 111,0 i april. Tillidsindikatoren, der også inkluderer forbrugertilliden og således mere bredt belyser økonomien, falder lidt fra 100,6 i marts til 99,4 i april. Dette skyldes et yderligere fald i forbrugerforventningerne i april.
Kilde: www.statistikbanken.dk/tillid og Tillidsindikator - metodebeskrivelse (pdf).Find flere konjunkturbarometertal
I tabellen herunder opstilles tal for tillidsindikatorerne, de sammensatte konjunkturindikatorer og deres komponenter. I Statistikbanken findes mere detaljerede tal for konjunkturbarometrenes underbrancher, og i Fokus på konjunkturbarometrene findes yderligere grafer og standardanalyser samt sammenligning af Danmarks udvikling med tilsvarende tal for EU, Tyskland, Sverige.
Tillidsindikatorer og sammensatte konjunkturindikatorer og komponenter
Sæsonkorrigerede tal er angivet med (sk) |
2021 |
2022 |
||||||
|
Apr. |
Nov. |
Dec. |
Jan. |
Feb. |
Mar. |
Apr. |
|
Tillid |
Tillidsindikator (bk, sk) |
108,2 |
112,1 |
109,5 |
105,5 |
106,2 |
100,6 |
99,4 |
|
Erhvervstillidsindikator (bk, sk) |
105,9 |
115,6 |
112,3 |
108,0 |
110,2 |
110,2 |
111,0 |
Industri |
Sammensat (bk, sk) |
1 |
5 |
6 |
-1 |
-1 |
0 |
4 |
|
Produktionsforventning (sk) |
18 |
18 |
24 |
9 |
11 |
13 |
17 |
|
Ordrebeholdning (bk) |
-11 |
0 |
-1 |
-12 |
-8 |
-7 |
-4 |
|
Færdigvarelagre (bk) |
4 |
2 |
6 |
-1 |
7 |
5 |
0 |
Bygge og anlæg |
Sammensat (bk, sk) |
1 |
2 |
2 |
-1 |
4 |
-2 |
-4 |
|
Beskæftigelsesforventning (sk) |
9 |
10 |
12 |
10 |
13 |
2 |
0 |
|
Ordrebeholdning (bk, sk) |
-7 |
-7 |
-9 |
-12 |
-5 |
-6 |
-8 |
Serviceerhverv |
Sammensat (sk) |
4 |
17 |
12 |
9 |
14 |
13 |
12 |
|
Faktisk omsætning (sk) |
4 |
20 |
15 |
8 |
15 |
17 |
16 |
|
Forventet omsætning (sk) |
11 |
18 |
12 |
16 |
27 |
19 |
16 |
|
Faktisk forretningssituation |
-4 |
13 |
9 |
4 |
0 |
3 |
4 |
Detailhandel |
Sammensat (bk, sk) |
5 |
-1 |
-7 |
1 |
1 |
1 |
-14 |
|
Faktisk omsætning (sk) |
10 |
-6 |
-19 |
-4 |
-2 |
-3 |
-16 |
|
Forventet omsætning (sk) |
15 |
4 |
1 |
7 |
5 |
8 |
-24 |
|
Lagerbeholdning (bk, sk) |
10 |
0 |
3 |
1 |
0 |
2 |
1 |
Anm.: De sammensatte konjunkturindikatorer med enheden 'nettotal' er beregnet som simpelt gennemsnit af to eller tre underindikatorer. Lagerbeholdninger regnes med omvendt fortegn i den sammensatte konjunkturindikator, idet for store lagre anses som ugunstigt. Hvis indikatorerne, der indgår, er brud- og/eller sæsonkorrigerede, vælges disse. Tillidsindikatoren (inkl. forbrugertillid) og Erhvervstillidsindikatoren er sammenvejede indikatorer med middelværdien 100. |
Nyt fra Danmarks Statistik
28. april 2022 - Nr. 144
Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. maj 2022
Kontakt
- Simon Bolding Halifax, tlf. 51 29 21 91
- Bo Eriksen, tlf. 61 50 41 27
Kilder og metode
Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger.