Gå til sidens indhold

Faldet i antal konkurser fortsætter i februar

Konkurser i aktive virksomheder
Sæsonkorrigeret
162
februar
-5,7 %
fra januar til februar

Konkurser februar 2022

Der var 162 erklærede/kundgjorte konkurser i februar blandt aktive virksomheder, når der korrigeres for normale sæsonudsving, og det er 5,7 pct. færre end i januar. Konkurserne medførte 669 tabte job (omregnet til fuld tid) i faktiske tal, hvilket er 20,5 pct. flere end i januar. Antallet af konkurser i aktive virksomheder i perioden december-februar var 13,3 pct. lavere end i september-november, mens jobtabet var 41,7 pct. lavere. Der har også i februar været et betydeligt antal tvangsopløsninger i forbindelse med afviklingen af iværksætterselskaberne fra oktober sidste år, men der var til gengæld få konkurser.

Konkurser i aktive virksomheder, sæsonkorrigeret og trend samt konkursramte fuldtidsjobKilde: www.statistikbanken.dk/konk3 og egne beregninger baseret på tal fra Konkursregistret, der ikke kan genfindes i Statistikbanken

Tvangsopløsningen af iværksætterselskaberne fortsatte i februar

700 tvangsopløsninger i februar var en del færre end den ekstraordinær top i januar, men dog stadig flere end det generelle niveau. Som i sidste måned udgjorde iværksætterselskaberne majoriteten med 550 tvangsopløsninger. Siden 15. oktober sidste år, hvor iværksætterselskaberne havde sidste frist for omdannelse til anden virksomhedsform eller frivillig opløsning, er omkring 2.700 iværksætterselskaber blevet tvangsopløst - flere end 99 pct. heraf var såkaldte nulvirksomheder. I samme periode er knap 1.000 erklæret konkurs, heraf 90 pct. nulvirksomheder.

Tvangsopløsninger, konkursbegæringer og konkurserKilde: www.statistikbanken.dk/konk11e samt særudtræk fra Erhvervsregistret, der ikke er i Statistikbanken

Konkursbegæringerne holder sig i ro

Det aktuelle månedlige niveau for konkursbegæringer giver ingen indikation på væsentlige udsving i antallet af konkurser udover det sædvanlige sæsonbetingede niveau, og hvad der følger af iværksætterselskabernes ophør.

Erklærede konkurser i februar

Det totale antal erklærede konkurser i februar var på 363 opgjort i faktiske tal, hvoraf de 172 eller 47 pct. var i aktive virksomheder, der har ansatte og/eller en omsætning ≥ 1 mio. kr. Af de aktive var 146 anpartsselskaber, mens otte var iværksætterselskaber. De resterende 191 konkurser var i de såkaldte nulvirksomheder, der ikke har ansatte og kun en mindre omsætning. 125 heraf var anpartsselskaber, mens 43 var iværksætterselskaber. I alt gik 51 iværksætterselskaber konkurs i februar.

Hovedstaden og Region Sjælland stod hver for en tredjedel af de tabte job

Der blev tabt 669 job ved de 363 erklærede konkurser i februar mod 555 tabte job i januar. Region Hovedstaden stod for 32 pct. af de tabte job, mens Region Sjælland stod for 33 pct. og Region Syddanmark for 16 pct. Region Midtjylland stod for 13 pct. og Region Nordjylland for 6 pct.

Tvangsopløsninger, efterfølgende konkurser og tidsforløb. Januar 2015 - februar 2022

 

Tvangsopløsninger

Konkurser1

Andel

Gennemsnit

Median

 

antal

pct.

dage

I alt

67606

29171

43,1

112

93

Aktive virksomheder

7430

4002

53,9

111

72

Nulvirksomheder

60176

25169

41,8

112

94

1 Kun konkurser med en forudgående tvangsopløsning.
Kilde: Egne beregninger på særudtræk fra Erhvervsregistret, der ikke er i Statistikbanken

Konkurser og tabte job i udvalgte branchegrupper og i regioner mv.

 

2021

2022

 

Feb.

Mar.

Apr.

Maj

Juni

Juli

Aug.

Sept.

Okt.

Nov.

Dec.

Jan.

Feb.

 

antal konkurser

Sæsonkorrigerede i alt

1470

846

651

582

543

469

345

464

705

552

557

534

448

Heraf i aktive

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

virksomheder

202

184

162

154

165

149

109

181

231

194

190

172

162

Faktiske i alt

1194

866

590

508

486

454

194

385

774

795

981

447

363

Landbrug, skovbrug og

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

fiskeri

11

15

8

7

12

8

3

6

7

10

14

7

6

Industri, råstofindvinding

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

og forsyningsvirksomhed

50

34

17

16

22

30

6

14

31

41

43

24

24

Bygge og anlæg

150

126

83

68

82

74

34

77

115

112

129

74

59

Handel og transport mv.

329

231

172

126

132

122

56

116

217

220

243

129

120

Ejendomshandel og

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

udlejning

23

17

12

12

15

10

5

11

25

18

19

6

5

Erhvervsservice

225

182

136

191

92

81

35

71

139

147

182

81

70

Øvrige brancher, ex.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

uoplyste

406

261

162

88

131

128

55

89

240

246

351

125

79

Uoplyst aktivitet

-

-

-

-

-

1

-

1

-

1

-

1

-

Hovedstaden

825

474

297

179

216

230

81

182

448

452

626

208

133

Sjælland

97

82

57

53

67

60

22

45

78

84

86

46

62

Syddanmark

83

109

121

152

73

64

21

54

79

47

75

60

73

Midtjylland

145

140

75

91

87

69

50

64

117

173

155

105

63

Nordjylland

44

61

40

33

43

31

20

40

52

39

39

28

32

 

antal tabte fuldtidsjob

I alt

773

740

606

733

431

788

331

1248

808

1232

694

555

669

Hovedstaden

290

297

201

275

152

195

79

555

321

594

271

132

213

Sjælland

109

104

70

106

70

83

24

184

55

221

63

106

224

Syddanmark

42

59

100

63

105

145

10

191

133

129

93

96

107

Midtjylland

299

119

152

251

76

285

70

178

154

177

218

191

85

Nordjylland

33

161

83

38

28

80

148

140

145

111

49

30

40

Kilde: www.statistikbanken.dk/konk4 (branchegeupper), konk15 (enkeltbrancher) konk8 og egne beregninger.

Konkurser i aktive virksomheder
Sæsonkorrigeret
162
februar
-5,7 %
fra januar til februar

Nyt fra Danmarks Statistik

7. marts 2022 - Nr. 73

Hent som PDF
Næste udgivelse: 7. april 2022

Kontakt

Kilder og metode

Læs mere om kilder og metode i statistikdokumentationen.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation