Danmark har de højeste forbrugerpriser i EU

Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2020

Med et prisniveau der ligger 40 pct. over EU-27 (uden Storbritannien)-gennemsnittet havde Danmark sammen med Irland langt de højeste forbrugerpriser i EU i 2020. EFTA-landene Schweiz, og Island havde dog endnu højere priser. De lå på hhv. 70 og 43 pct. over EU-gennemsnittet. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU i 2020 fandtes i Sverige, Finland og Luxembourg, som alle lå mellem 23 og 32 pct. over EU-gennemsnittet. Tyskland lå 7 pct. over EU-gennemsnittet, mens Spanien, Portugal, Grækenland og alle nye medlemslande, som har tilsluttet sig EU i eller efter 2004 lå under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenligningsundersøgelse.

Fødevarer er dyrest i Luxembourg

Når det gælder priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol lå Luxembourg i top i EU med et prisniveau på 25 pct. over EU-gennemsnittet efterfulgt af Danmark og Irland, der begge lå 21 pct. over EU-gennemsnittet. Igen havde EFTA-landene Schweiz, Norge og Island et højere prisniveau på hhv. 72, 46 og 32 pct. over EU-gennemsnittet. Retter man blikket mod vores nabolande var Sverige 15 pct. dyrere end EU-gennemsnittet, mens Tyskland derimod lå på niveau med EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Rumænien og Polen.

Danmark dyrest, Bulgarien og Rumænien billigst i EU

Det er ikke kun forbrugerpriserne, der er høje i Danmark. Det generelle prisniveau, som også dækker de andre dele af BNP, som fx offentligt forbrug og investeringer, var i 2020 højest i Danmark og lå 33 pct. over EU gennemsnittet. Også her havde EFTA-landene Schweiz, Island og Norge et højere prisniveau på hhv. 59, 45 og 41 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden lå Bulgarien og Rumænien på lidt over halvdelen af EU-gennemsnittet.

Hvad er købekraftpariteter?

Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen, får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27 (uden Storbritannien). Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer landene imellem ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger.