Gå til sidens indhold

Lille fald i de præsterede timer i tredje kvartal

Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2021

De præsterede arbejdstimer i den danske økonomi faldt med 0,4 pct. fra andet til tredje kvartal. Faldet skal ses i lyset af, at de præsterede timer i andet kvartal for hele økonomien var på det næsthøjeste niveau siden 2008. Virksomheder og organisationer havde i tredje kvartal en stigning i de præsterede timer på 0,5 pct. For offentlig forvaltning og service var der et fald på 3,1 pct. i forhold til andet kvartal, hvor de præsterede timer i sektoren lå usædvanlig højt, bl.a. som følge af stor COVID-19 testaktivitet. Tallene i denne artikel er sæsonkorrigerede.

Beskæftigelse, præsterede timer og lønsum, sæsonkorrigeret. Udvikling fra 2. kvt. 2021 til 3. kvt. 2021Kilde: www.statistikbanken.dk/atr114

Stigning i de præsterede timer i de fleste brancher

Handel og transport er den branchegruppe, der med 2,1 pct. havde den største stigning i præsterede timer fra andet til tredje kvartal, mens offentlig administration, undervisning og sundhed var den branchegruppe, der med 3,5 pct. havde det største fald. Ejendomshandel og udlejning samt finansiering og forsikring havde fald på hhv. 1,6 og 0,3 pct., mens de øvrige brancher alle havde moderate stigninger i de præsterede timer på mellem o,1 og o,7 pct.

Beskæftigelsesfremgang i de fleste brancher

Den samlede beskæftigelse steg med 0,9 pct. fra andet til tredje kvartal. Den største beskæftigelsesstigning var i kultur, fritid og anden service, som steg med 3,7 pct. Handel og transport og steg med 1,7 pct., og erhvervsservice steg med 1,6 pct. Branchen offentlig administration, undervisning og sundhed faldt med 0,3 pct. I landbrug, skovbrug og fiskeri var der et fald på 0,1 pct. De øvrige brancher havde beskæftigelsesstigninger på mellem 0,2 og 1,0 pct.

Stigning i den samlede lønsum i både privat og offentlig sektor

Der var en stigning i den samlede lønsum på 3,1 pct. fra andet til tredje kvartal. Sektoren virksomheder og organisationer havde en stigning på 3,6 pct., mens offentlig forvaltning og service havde en stigning på 1,9 pct. På brancheniveau havde grupperne kultur, fritid, og anden service, handel og transport mv. samt bygge og anlæg alle en stigning i lønsummen på over 4 pct. fra andet til tredje kvartal. Offentlig forvaltning og service og finansiering og forsikring var de to branchegrupper med de laveste stigninger på henholdsvis 1,7 og 1,1 pct. De øvrige brancher havde alle en stigning på mellem 3,0 og 4,0 pct.

Fortsat stigning i beskæftigelse og præsterede timer i bygge og anlæg

Branchegruppen bygge og anlæg havde i tredje kvartal en stigning i beskæftigelsen på 0,7 pct. og en stigning i de præsterede timer på 0,1 pct. Bortset fra andet kvartal 2020, hvor den første nedlukning medførte et lille fald i beskæftigelsen, har der i bygge og anlæg været en konstant stigning i både beskæftigelsen og de præsterede timer igennem COVID-19 perioden. Beskæftigelsen i branchen er steget med 7,6 pct. fra andet kvartal 2020 og frem til tredje kvartal 2021, mens de præsterede timer i samme periode har haft en stigning på 8,2 pct. Bygge og anlæg er én af de brancher, hvor relativt få virksomheder har modtaget lønkompensation.

Bygge og anlægs præsterede timer og beskæftigelse, sæsonkorrigeretKilde: Særkørsel på baggrund af mikrodata fra ATR

Arbejdstidsregnskabet, sæsonkorrigeret. 3. kvt. 2021 og relativ ændring i forhold til 2. kvt. 2021

 

Gns. antal
beskæftigede

 

Præsterede
arbejdstimer

 

Lønsum for
lønmodtagere

 

antal

pct.

 

1.000

pct.

 

mio. kr.

pct.

I alt

3030342

0,9

 

996160

-0,4

 

326460

3,1

Virksomheder og organisationer1

2172816

1,2

 

732239

0,5

 

232141

3,6

Offentlig forvaltning og service2

857526

0,0

 

263922

-3,1

 

94320

1,9

Landbrug, skovbrug og fiskeri

69793

-0,1

 

24451

1,3

 

3476

3,0

Industri, råstofindvinding og

 

 

 

 

 

 

 

 

forsyningsvirksomhed

346160

1,0

 

130485

0,6

 

48065

3,5

Bygge og anlæg

194612

0,7

 

76437

0,1

 

21674

4,4

Handel og transport mv.

726469

1,7

 

220043

2,1

 

63386

4,6

Information og kommunikation

126855

0,9

 

45460

0,2

 

17824

3,2

Finansiering og forsikring

85500

0,4

 

30787

-0,3

 

16428

1,1

Ejendomshandel og udlejning

50373

0,2

 

17067

-1,6

 

4782

3,6

Erhvervsservice

352321

1,6

 

122860

0,4

 

39859

3,5

Offentlig administration,

 

 

 

 

 

 

 

 

undervisning og sundhed

939694

-0,3

 

289506

-3,5

 

100443

1,7

Kultur, fritid og anden service

134998

3,7

 

37485

0,7

 

10521

4,8

Anm. 1: Beskæftigede omfatter personer, der arbejder mod betaling, og inkluderer også personer, der er midlertidigt fraværende uanset fraværsårsag. Læs mere i notatet Begrebsforskelle mellem beskæftigelsesstatistikker.
Anm. 2: Brancher med uoplyst aktivitet er ikke vist i tabellen.
1 Virksomheder og organisationer omfatter de private virksomheder, de offentlige virksomheder, private nonprofitorganisationer og internationale organisationer samt uoplyst sektor.
2 Offentlig forvaltning og service omfatter den ikke-markedsmæssige del af den offentlige sektor, dvs. statslig forvaltning og service, regional forvaltning og service, kommunal forvaltning og service samt sociale kasser og fonde.
Kilde: www.statistikbanken.dk/atr112 og atr114

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Nye strukturdata

I forbindelse med udgivelsen af arbejdstidsregnskabet 3. kvartal 2021 er der indarbejdet nye strukturtal for 2020, hvilket ud over en revision af tallene for 2020 betyder en ændring af fremskrivningsgrundlaget. Konkret betyder det, at data for 2020 som tidligere var fremskrevet på baggrund af strukturtal for 2019, nu bygger på Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) for 2020, hvormed også fremskrivningsgrundlaget for 2021 er opdateret. For yderligere uddybning se dokumentation.

Udfordringer med sæsonkorrektion under COVID-19

Beregningerne af specielt de seneste sæsonkorrigerede tal er behæftet med en øget usikkerhed. COVID-19 krisen har især udløst større og usædvanlige udsving i de ikke-sæsonkorrigerede tal for de præsterede timer, og resultatet af sæsonkorrektionen skal derfor anvendes med forsigtighed. Når de sæsonkorrigerede værdier er behæftet med større usikkerheder end normalt, vil det også kunne medføre større efterfølgende revisioner end normalt. Betydningen af COVID-19 og af den nye ferielovgivning for arbejdstidsregnskabet er beskrevet i et særskilt notat: Særlige forhold ved offentliggørelse i 2020 og i 2021 (pdf).

Nyt fra Danmarks Statistik

15. december 2021 - Nr. 449

Hent som PDF
Næste udgivelse: 15. marts 2022

Kontakt

Kilder og metode

Arbejdstidsregnskabet er i september 2016 omlagt til at blive baseret på arbejdsmarkedsregnskabet med data fra og med 2008. Se nærmere beskrivelse og størrelse af revisionen i notatet Databrud i ATR ved overgang til AMR.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation