Færre søer i svinebestanden
Svinebestanden 1. januar 2022
Bestanden af søer i Danmark var 1.020.000 stk. 1. januar 2022, hvilket er 1,4 pct. lavere end på samme tidspunkt sidste år. Heraf var der 207.000 diegivende søer, som i gennemsnit havde 12,5 pattegrise, dvs. 2.592.000 pattegrise. Strukturelt har den danske sobestand svinget i et snævert interval mellem 997.000 og 1.051.000 søer de seneste ti år.
Kilde: www.statistikbanken.dk/svinDen samlede svinebestand er også mindre
Den samlede svinebestand var på 13,2 mio. svin, hvilket er 1,8 pct. lavere end ved tællingen et år før. Der var 6.048.000 smågrise og 3.260.000 slagtesvin. Opgørelsen af slagtesvin er påvirket af, at der de seneste knap to år løbende har været en del udsatte grise til slagterierne, så nogle slagtesvin har gået op til et par uger mere i stalden.
Flere slagtninger af svin, og mindre eksport af smågrise i 2021
Bestanden af svin er ligeledes påvirket af et fald i eksporten af smågrise, som har betydet, at flere grise opfedes og slagtes i Danmark, se Nyt fra Danmarks Statistik 2021:409, Animalsk produktion 3. kvt 2021.
Ringe bytteforhold for svineproducenterne
Noteringen for svinekød toppede med 14,30 kr. pr. kg i uge 10-11 i 2019. Det var godt hjulpet på vej af store problemer med svinepest i Kina, hvilket betød et stort behov for import af kød, hvoraf en stor del kom fra Europa. Gradvis har tiltagende problemer med svinepest i Europa og mindre efterspørgsel, bl.a. som følge af COVID-19 nedlukninger af restaurationsbranchen, givet et betydeligt dyk i noteringen til 8,40 kr. i december 2021 og yderligere til 7,90 kr. i starten af 2022. Sammenholdt med stigende foderpriser har det betydet, at prisforholdet mellem svinekød og foder nærmer sig det laveste niveau nogensinde, hvilket var i 2008 under finanskrisen.
Kilde: www.statistikbanken.dk\lpris10 (beregninger)Svinebestanden
|
2021 |
2022 |
Ændring |
||||
|
1. jan. |
1. april |
1. juli |
1. okt. |
1. jan. |
- 1. jan. 2022 |
|
|
1.000 stk. |
pct. |
|||||
Svin i alt, faktiske tal |
13391 |
13154 |
13170 |
13212 |
13152 |
-239 |
-1,8 |
Avlsorner |
13 |
11 |
10 |
10 |
10 |
-3 |
-23,1 |
Søer i alt: |
1034 |
1037 |
1051 |
1030 |
1020 |
-14 |
-1,4 |
Gylte |
195 |
196 |
199 |
193 |
192 |
-3 |
-1,5 |
Andre drægtige |
592 |
592 |
600 |
589 |
585 |
-7 |
-1,2 |
Diegivende |
210 |
214 |
219 |
213 |
207 |
-3 |
-1,4 |
Golde |
37 |
35 |
33 |
35 |
36 |
-1 |
-2,7 |
Udsættersøer og orner til slagtning |
8 |
6 |
6 |
7 |
7 |
-1 |
-12,5 |
Sopolte |
239 |
228 |
224 |
216 |
215 |
-24 |
-10,0 |
Pattegrise ved søerne |
2631 |
2695 |
2760 |
2685 |
2592 |
-39 |
-1,5 |
Fravænnede svin under 50 kg |
6130 |
6045 |
6077 |
6133 |
6048 |
-82 |
-1,3 |
Slagtesvin, 50 kg og derover |
3336 |
3132 |
3042 |
3131 |
3260 |
-76 |
-2,3 |
Kilde: www.statistikbanken.dk/svin |
Nyt fra Danmarks Statistik
8. februar 2022 - Nr. 35
Hent som PDF
Næste udgivelse: 8. august 2022
Kontakt
- Mona Larsen, tlf. 24 81 68 47
Kilder og metode
Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage.