Gå til sidens indhold

Industrien melder om mangel på materialer

Industri, konjunkturindikator
Sæsonkorrigeret
Nettotal 10
oktober 2021
Ændring 7 point
september-oktober 2021
Bygge og anlæg, konjunkturindikator
Sæsonkorrigeret
Nettotal 2
oktober 2021
Ændring 0 point
september-oktober 2021

Konjunkturbarometer for erhvervene oktober 2021

I industrien er det nu 48 pct. af virksomhederne, der melder, at mangel på materialer og/eller udstyr begrænser deres produktion. Det er den klart højeste andel målt og et markant spring, da rekorden før de seneste kvartalers stigning var på 11 pct. Der har over de seneste måneder været en vækst i andelen af virksomheder, der melder om stigninger i både de faktiske og forventede salgspriser for både industrien og detailhandlen. For industrien er det 33 pct., der melder, at de faktiske salgspriser er steget de seneste tre måneder, mens det kun var 4 pct. i første kvartal. For detailhandlen melder 21 pct. om stigende salgspriser mod 2 pct. i januar.

Virksomheder der melder om mangel på materialer og stigende salgspriser de seneste tre månederKilde: www.statistikbanken.dk/baro3, baro1 og kbd1

Store forskelle i udviklingen i forskellige brancher

Udviklingen dækker over store forskelle, hvor det i medicinalindustrien kun er 3 pct., mens det inden for fremstilling af elektrisk udstyr og maskinindustrien hhv. er 84 pct. og 81 pct. af virksomhederne, der melder, at de mangler materialer.

Fortsat stor mangel på arbejdskraft

For bygge- og anlægsbranchen er andelen af virksomheder, der melder om mangel på arbejdskraft, ikke længere stigende, da andelen faldt fra 48 pct. i september til 47 pct. i oktober. For serviceerhvervene ses kun en mindre stigning fra 33 pct. til 34 pct., mens industrien fra andet til tredje kvartal stiger fra en andel på 36 pct. til 38 pct. Der er dog stadig tale om rekordhøje niveauer for alle tre erhverv.

Markant stigning i industriens konjunkturindikator

Udviklingen i de sæsonkorrigerede konjunkturindikatorer i oktober viser, at industrien tager et spring på 7 point, båret frem af forbedring i især produktionsforventningerne og ordrebeholdningen. Bygge- og anlægsbranchen samt serviceerhvervet er uændrede i deres sammensatte indikatorer, mens detailhandlen stiger 2 point til -1.

Tillidsindikatoren slår rekord

Erhvervstillidsindikatoren, der sammenvejer industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel, steg fra 114,1 i september til 118,7 i oktober. Tillidsindikatoren, der inkluderer forbrugertilliden og således mere bredt belyser økonomien, steg fra 115,9 til 117,8 i oktober, på trods af et markant fald i månedens forbrugerforventninger. Tillidsindikatoren er nu på højeste niveau målt siden 1990. I månedstillægget Fokus på konjunkturbarometrene sammenlignes Danmarks udvikling med tilsvarende tal for EU, Tyskland og Sverige.

Tillids- og erhvervstillidsindikator for Danmark, indeks 100, sæsonkorrigeret. Oktober 2021Kilde: www.statistikbanken.dk/tillid og Tillidsindikator - metodebeskrivelse (pdf).

Risiko for afvikling pga. COVID-19 er faldet

I opslag og dataark for oktober ses, at virksomhedernes angivelse af risikoen for at måtte afvikle over de kommende måneder pga. COVID-19 anses som meget lille i de fire erhverv.

Fortolkning af andelene

I opgørelsen af konjunkturbarometrene er virksomhederne vægtet efter beskæftigelse, så den korrekte fortolkning af procenttallene er, at der er tale om den andel af virksomhederne, som tilsammen beskæftiger det viste procenttal af den samlede beskæftigelse inden for branchen.

Industriens investeringsforventninger

Den særskilte offentliggørelse af industriens investeringsforventninger er ophørt og er nu lagt ind under konjunkturbarometrene. Derfor vil der i forbindelse med offentliggørelserne i oktober og april blive opdateret tabeller i statistikbanken omhandlende investeringsforventningerne.

Find flere konjunkturbarometertal

I tabellen herunder opstilles tal for tillidsindikatorerne, de sammensatte konjunkturindikatorer og deres komponenter. I Statistikbanken findes mere detaljerede tal for konjunkturbarometrenes underbrancher. I månedstillægget Fokus på konjunkturbarometrene findes yderligere grafer og standardanalyser.

Tillidsindikatorer og sammensatte konjunkturindikatorer og komponenter

Sæsonkorrigerede tal er angivet med (sk)
og brudkorrigerede tal med (bk).

2020

2021

 

Okt.

Maj

Juni

Juli

Aug.

Sept.

Okt.

Tillid

Tillidsindikator (bk, sk)

90,2

112,1

112,8

115,5

114,6

115,9

117,8

 

Erhvervstillidsindikator (bk, sk)

89,0

111,6

112,7

115,9

114,5

114,1

118,7

Industri

Sammensat (bk, sk)

-7

5

5

7

4

3

10

 

Produktionsforventning (sk)

7

19

24

25

25

18

27

 

Ordrebeholdning (bk)

-21

-3

-9

-6

-14

-11

-4

 

Færdigvarelagre (bk)

8

2

1

-1

0

-3

-7

Bygge og anlæg

Sammensat (bk, sk)

-9

-3

-1

1

1

2

2

 

Beskæftigelsesforventning (sk)

3

4

4

6

8

9

9

 

Ordrebeholdning (bk, sk)

-20

-9

-6

-5

-6

-5

-5

Serviceerhverv

Sammensat (sk)

-16

10

11

14

14

15

15

 

Faktisk omsætning (sk)

-17

6

10

14

14

17

14

 

Forventet omsætning (sk)

-15

17

13

15

12

12

15

 

Faktisk forretningssituation

-15

8

9

13

16

15

16

Detailhandel

Sammensat (bk, sk)

9

0

3

1

0

-3

-1

 

Faktisk omsætning (sk)

33

8

8

-2

-10

-8

-6

 

Forventet omsætning (sk)

4

1

7

8

10

5

7

 

Lagerbeholdning (bk, sk)

9

8

6

3

1

5

3

Anm.: De sammensatte konjunkturindikatorer med enheden 'nettotal' er beregnet som simpelt gennemsnit af to eller tre underindikatorer. Lagerbeholdninger regnes med omvendt fortegn i den sammensatte konjunkturindikator, idet for store lagre anses som ugunstigt. Hvis indikatorerne, der indgår, er brud- og/eller sæsonkorrigerede, vælges disse. Tillidsindikatoren (inkl. forbrugertillid) og Erhvervstillidsindikatoren er sammenvejede indikatorer med middelværdien 100.
Kilde: www.statistikbanken.dk/2459

Industri, konjunkturindikator
Sæsonkorrigeret
Nettotal 10
oktober 2021
Ændring 7 point
september-oktober 2021
Bygge og anlæg, konjunkturindikator
Sæsonkorrigeret
Nettotal 2
oktober 2021
Ændring 0 point
september-oktober 2021

Nyt fra Danmarks Statistik

28. oktober 2021 - Nr. 383

Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. november 2021

Kontakt

Kilder og metode

Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation