Danmark har de højeste forbrugerpriser i EU

Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2019

Med et prisniveau på 37 pct. over EU-28-gennemsnittet havde Danmark langt de højeste forbrugerpriser i EU i 2019. EFTA-landene Schweiz, Island og Norge havde dog endnu højere priser. De lå på hhv. 60, 54 og 40 pct. over EU-gennemsnittet. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU i 2019 fandtes i Irland, Luxembourg, Finland og Sverige, som alle lå mellem 31 og 19 pct. over EU-gennemsnittet. Tyskland lå 4 pct. over EU-gennemsnittet, mens Italien, Spanien, Portugal, Grækenland og alle nye medlemslande efter 2004 lå under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenligningsundersøgelse.

Fødevarer er også dyrest i Danmark

De danske priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol lå også i toppen inden for EU-28 med et prisniveau på 30 pct. over gennemsnittet. Her overgås Danmark igen af EFTA-landene Schweiz, Norge og Island, som lå hhv. 64, 58 og 41 pct. over EU-gennemsnittet. Når det gælder vores nabolande var Sverige 15 pct. dyrere end EU-gennemsnittet, mens Tyskland derimod lå på niveau med EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Rumænien og Polen.

Danmark dyrest, Bulgarien og Rumænien billigst i EU

Det er ikke kun forbrugerpriserne, der er højest i Danmark. Også det generelle prisniveau, som dækker over BNP inklusive offentligt forbrug og investeringer, er højest i Danmark og lå i 2019 30 pct. over EU gennemsnittet. Igen havde EFTA-landene Schweiz, Island og Norge et højere prisniveau på hhv. 52, 49 og 44 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden lå Bulgarien og Rumænien på knap halvdelen af EU-gennemsnittet.

Hvad er købekraftpariteter?

Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer landene imellem ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger.