Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Sociale ydelser går især til alderdom og sundhed

    Sociale udgifter 2019

    De samlede sociale udgifter udgjorde før skat 731 mia. kr. i 2019 og 626 mia. kr. efter skat. Før skat gik 149 mia. kr. og 284 mia. kr. til hhv. sundhed og alderdom. 79 pct. af udgifterne til sundhed vedrørte hospitaler og offentlig sygesikring, 50 pct. af udgifterne vedrørende alderdom gik til folkepension og 16 pct. gik til pleje- og botilbud til ældre. Forskellen mellem de sociale ydelser før og efter skat var størst for området alderdom, hvilket skyldes beskatning af diverse pensionsydelser.

    Sociale udgifter på hovedområde før og efter skat. 2019Kilde: www.statistikbanken.dk\esspros1.

    Det offentlige stod for 79 pct. af finansieringen

    Hovedparten af de sociale ydelser finansieres over skatten og i 2019 udgjorde den offentlige andel af den samlede finansiering af sociale udgifter 79 pct. Arbejdsgivere bidrog med 12 pct. via indbetalinger til forsikrings- og pensionsselskaber samt ATP mfl. De sikrede bidrog selv med 8 pct. af finansieringen, mens 1 pct. kom fra afkast fra formuer placeret i pensionsselskaber mv. Den samlede finansiering overstiger udgifterne. Det skyldes formueopbygning i form af indbetalinger og formueindkomst knyttet til de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner.

    Finansiering af sociale udgifter fordelt på hovedområde og finansieringstype. 2019Kilde: www.statistikbanken.dk\esspros2.

    Høje sociale udgifter i Danmark

    Den sociale udgiftsstatistik er et forsøg på at gøre sociale udgifter sammenlignelige internationalt. De sociale udgifter ligger på et højt niveau i Danmark, når man sammenligner statistikken med andre lande. I 2017 udgjorde de sociale udgifter i Frankrig en større andel af BNP end i Danmark. Ser man på nettotallene udgjorde de sociale udgifter i Finland ligeledes en større andel end herhjemme. Sammenligner man derimod sociale udgifter pr. indbygger lå Luxemburg, Norge og Schweiz over Danmark.

    Sociale udgifter i forhold til BNP opgjort før skat (brutto) og efter skat (netto). 2017Kilde: Eurostat: Social protection statistics og www.statistikbanken.dk\esspros1.

    Nyt fra Danmarks Statistik

    9. oktober 2020 - Nr. 384

    Hent som PDF
    Næste udgivelse: 11. november 2021

    Kontakt

    Kilder og metode

    Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i statistikdokumentationen om Sociale udgifter og på emnesiden om Sociale udgifter.

    Vis hele teksten » « Minimer teksten

    Statistik­dokumentation