Indkomstfremgang i 2019
Indkomster for personer 2019 indkomstfordeling
Ændret 20. august 2021 kl. 08:00Der var desværre en fejl i datagrundlaget bag opgørelsen af gini-koefficienten, angivet i sjette afsnit. Tallet for 2019 er ændret fra 29,8 til 29,6 i 2019, og derudover er anden figur ændret.
I 2019 var den gennemsnitlige disponible indkomst på 243.400 kr. for alle i Danmark over 15 år, der har boet i landet hele året. Det er efter korrektion for prisudviklingen en vækst på 6.400 kr. eller 2,7 pct. i forhold til 2018. Det bringer 2019 ind på tredjepladsen over år med højest indkomstvækst siden årtusindeskiftet. Væksten kommer efter en årrække med en relativ stabil indkomstfremgang på mellem 1,2 og 2,4 pct. For gruppen af 65-69-årige steg indkomsten med 4,1 pct., hvilket delvist kan tilskrives senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet pga. den hævede pensionsalder.
Kilde: Beregnet på tal fra www.statistikbanken.dk/indkp201Godt år for de selvstændige
Den gennemsnitlige erhvervsindkomst er i gennemsnit steget med 5.600 kr. siden 2018. Særligt de selvstændige har bidraget hertil. Øget virksomhedsoverskud bidrager med 2.000 kr. til stigningen, hvilket er ganske markant i betragtning af, at de selvstændige udgør under en tiendedel af de beskæftigede. Det gennemsnitlige virksomhedsoverskud har ikke været højere, siden det toppede i 2006 og efterfølgende dykkede med finanskrisen.
Færre personer på kontanthjælp og dagpenge
På trods af, at satserne for kontanthjælp og dagpenge steg med omkring 1,8 pct. i 2019, så ligger de samlede indkomster herfra på stort set samme niveau som i 2018. Det skyldes, at antallet af personer på disse ydelser er faldet lidt. Den samlede indkomst fra offentlige pensioner er derimod steget lidt. Her modvirkes den hævede pensionsalder af højere satser og flere ældre. Samlet voksede de offentlige overførsler med 900 kr. i gennemsnit for alle personer over 14 år.
Store formueindkomster
Der har været store gevinster at hente på aktiemarkedet i 2019. I 2019 resulterede det i en bruttoformueindkomst på 15.300 kr. i gennemsnit, hvilket ikke er set højere siden 2007, hvor den var på 16.400 kr. I 2007 var det dog med markant større bidrag fra renteindtægter. I 2019 er renteindtægterne stort set ikke-eksisterende. Nogle har ligefrem oplevet negative renter på indlån i bankerne. Udviklingen i 2019 bæres af rekordhøje gevinster og udbytter på aktiemarkedet. Formueindkomsten er relativt koncentreret i toppen af indkomstfordelingen og bidrager således til at gøre indkomsterne højere i toppen af fordelingen og til antallet af personer med indkomster over 1 mio. kr.
Næsten 100.000 har en indkomst over 1 mio. kr.
Antallet af personer med en indkomst over 1 mio. kr. før skat er vokset til i alt 99.900 personer i 2019. Det er efter korrektion for prisudviklingen 7.800 flere personer end i 2018. Antallet af personer med under 125.000 kr. er til gengæld faldet med 32.400 personer, sammenlignet med 2018.
Udvikling i gennemsnitsindkomsten for personer over 14 år. 2019-priser
|
2017 |
2018 |
2019 |
Årsændring |
|
|
|
|
|
2017-2018 |
2018-2019 |
|
1.000kr. |
||||
Indkomst i alt, før skatter mv. |
325,1 |
328,5 |
338,1 |
3,4 |
9,6 |
Erhvervsindkomst |
224,8 |
228,9 |
234,5 |
4,1 |
5,6 |
Offentlige overførsler |
62,9 |
62,2 |
63,1 |
-0,7 |
0,9 |
Private pensionsudbetalinger |
22,3 |
23,0 |
23,2 |
0,7 |
0,2 |
Formueindkomst, brutto |
13,3 |
12,5 |
15,3 |
-0,8 |
2,8 |
Renteudgifter |
11,4 |
10,7 |
10,3 |
-0,7 |
-0,4 |
Arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskatter |
105,6 |
106,3 |
110,2 |
0,7 |
3,9 |
Disponibel indkomst |
233,5 |
237,1 |
243,4 |
3,6 |
6,3 |
|
1.000 personer |
||||
Indkomst før skat |
|
|
|
|
|
1 mio. kr. eller derover |
90,7 |
92,2 |
99,9 |
1,5 |
7,8 |
500.000 - 999.999 kr. |
578,6 |
612,7 |
642,3 |
34,1 |
29,6 |
300.000 - 499.999 kr. |
1464,6 |
1480,9 |
1502,8 |
16,3 |
21,9 |
200.000 - 299.999 kr. |
1038,2 |
1035,5 |
1045,2 |
-2,7 |
9,7 |
125.000 - 199.999 kr. |
802,4 |
796,3 |
784,2 |
-6,2 |
-12,0 |
Under 125.000 kr. |
770,1 |
756,7 |
724,3 |
-13,4 |
-32,4 |
Anm.: I tabellen indgår kun udvalgte indkomsttyper. Se den detaljerede opdeling i statistikbanken. |
Valget af ulighedsmål har stor betydning
Indkomstuligheden udvikler sig i forskellig retning afhængig af, hvilket mål man anvender. De høje formueindkomster og store virksomhedsoverskud bevirker, at indkomsten er vokset meget i den absolutte top af indkomstfordelingen. Det betyder, at de ulighedsmål, der påvirkes af personer med meget høje indkomster vokser en del fra 2018 til 2019. Det ses fx på gini-koefficienten, som stiger fra 29,1 til 29,6. Ser man derimod på andelen af personer i lavindkomstfamilier, der har under 50 pct. af medianindkomsten, så er billedet et andet. Denne andel falder fra 8,69 pct. til 8,55 pct. og indikerer hermed et fald i indkomstuligheden. Indkomstfremgangen har været større i bunden af indkomstfordelingen end omkring medianindkomsten. Det betyder, at de indkomstulighedsmål, der ikke påvirkes af meget høje indkomster eller store tab, peger i retning af let faldende indkomstulighed fra 2018 til 2019.
Kilde: www.statistikbanken.dk/ifor41 og ifor12p.Nyt fra Danmarks Statistik
27. november 2020 - Nr. 440
Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. november 2021
Kontakt
- Uwe Pedersen, tlf. 23 72 65 69
- Jarl Christian Quitzau, tlf. 23 42 35 03
Kilder og metode
Indkomstulighed, herunder lavindkomst og relativ fattigdom beregnes på ækvivaleret disponibel indkomst. Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen.