COVID-19 gav dyk i salg til økologisk foodservice
Salg af økologiske varer til foodservice 2020
Salget af økologiske føde- og drikkevarer til foodservice faldt 20 pct. fra 2.527 mio. kr. i 2019 til 2.018 mio. kr. i 2020 Det samlede salg af føde- og drikkevarer faldt lidt mere, nemlig 22 pct. fra 21,6 mia. kr. i 2019 til 16,8 mia. kr. i 2020. Den delvise nedlukning af restauranter og kantiner i 2020 som følge af COVID-19, må antages at være hovedårsagen til denne udvikling.
Kilde: www.statistikbanken.dk/oeko7Økologiske varer bevarede markedsandel
De økologiske varers andel af det samlede salg til foodservice udgjorde 12 pct. i 2020, hvilket var på samme niveau som i 2019. Økologiske varers andel af foodservice i alt var næsten på niveau med økologiske varers andel af detailomsætningen, der var på 13 pct.
De økologiske kolonialvarer var den største varegruppe med 37 pct. af det samlede salg af økologiske varer til foodservice. Næststørste varegruppe var mejerivarer med 31 pct. Der er kun sket mindre forskydninger mellem varegrupperne fra 2019 til 2020.
Offentlige køkkener står for næsten halvdelen af det økologiske marked
Den offentlige sektor aftog en forholdsvis høj andel - 48 pct. - af salget af økologiske varer til foodservice i 2020. Det var omtrent dobbelt så højt, som sektorens andel af alle føde- og drikkevarer til foodservice, her var andelen på 21 pct.
Kilde: www.statistikbanken.dk/oeko8Mindre fremgang i spisesteder med et økologiske spisemærke
Ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri steg antallet af spisesteder med Det Økologiske Spisemærke med 6 pct. fra 3.175 i 2019 til 3.378 i 2020 (ultimo året). Det er en opbremsning fra tidligere års stærkere vækst, fx var stigningen på 20 pct. i 2018-2019 (ultimo året). Stigningstaksten i bronze-, sølv- og guldmærker er omtrent ens. Udviklingen viser således både flere køkkener med Det Økologiske Spisemærke og samtidigt et mere intensivt økologisk forbrug i køkkener, der skifter fra fx bronze- til sølv- eller guldmærke.
Salg af økologiske føde- og drikkevarer til foodservice - efter varegrupper
|
2019 |
2020* |
2019 |
2020* |
|
mio. kr. |
pct. |
||
I alt |
2527 |
2018 |
100 |
100 |
Mejeri |
766 |
630 |
30 |
31 |
Kolonial |
924 |
744 |
37 |
37 |
Frugt og grønt |
434 |
339 |
17 |
17 |
Frost |
293 |
217 |
12 |
11 |
Kød, fjerkræ og fisk |
111 |
87 |
4 |
4 |
Frugt og grønt inkl. frost |
493 |
390 |
20 |
19 |
Kød, fjerkræ og fisk inkl. frost |
173 |
138 |
7 |
7 |
Anm.: Tallene viser fødevareleverandørers salg, dvs. grossistpriser ekskl. moms. Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på varegrupper. |
Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter kundegrupper. 2020*
|
Økologiske varer |
Alle varer |
||
|
mio. kr. |
pct. |
mio. kr. |
pct. |
I alt |
2018 |
100 |
16823 |
100 |
Offentlige institutioner |
827 |
41 |
2907 |
17 |
Kantiner på offentlige arbejdspladser |
136 |
7 |
661 |
4 |
Kantiner på private arbejdspladser |
351 |
17 |
2188 |
13 |
Hoteller, restauranter, caféer o.l. |
569 |
28 |
8304 |
49 |
Andet (fx diner transportable, take-away) |
135 |
7 |
2763 |
16 |
Offentlig sektor i alt |
963 |
48 |
3568 |
21 |
Privat sektor i alt |
1055 |
52 |
13256 |
79 |
Anm.: Ved kundegrupper forstås den institution, virksomhed m.m. hvor maden serveres. |
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Revidering af tal for 2018 og 2019
Resultater for 2018 og 2019 er reviderede på baggrund af fejl i dataleverancerne til Danmarks Statistik. Det samlede salg af økologiske varer til foodservice er således nedjusteret med 3 pct. i både 2018 og 2019. De rettede tal fremgår af nærværende opgørelse og i statistikbanken.dk/oeko7 og /oeko8.
Nyt fra Danmarks Statistik
10. september 2021 - Nr. 324
Hent som PDF
Næste udgivelse: Ingen planlagt
Kontakt
- Martin Lundø, tlf. 51 46 15 12
- Kurt-Kristian Bech, tlf. 51 16 91 99
Kilder og metode
Der er en vis usikkerhed knyttet til resultaterne, da ikke alle virksomheder kender den økologiske omsætning præcist. Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Tal for seneste periode er foreløbige frem til næste offentliggørelse. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne.