Dansk økonomi går tilbage med 1,3 pct.

Nationalregnskab 1. kvt. 2021

Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 1,3 pct. i første kvartal 2021, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for første kvartal, og det bekræfter dermed BNP-indikatorens skildring af dansk økonomi. Nedgangen i dansk økonomi afspejler især en historisk tilbagegang i privatforbruget på 4,9 pct., hvilket skal ses i lyset af COVID-19-relaterede nedlukninger. Vareeksporten steg til gengæld med 10,6 pct. og skal ses i sammenhæng med en pæn vækst i industriproduktionen. Fremgangen i eksporten og industrien bidrager til, at faldet i BNP i første kvartal 2021 er mindre end faldet under nedlukningen i andet kvartal 2020. Beskæftigelsen faldt med 0,7 pct. i årets første kvartal svarende til 20.400 personer. Grundet øget usikkerhed i datakilden offentliggøres de præsterede timer ikke i indeværende udgivelse.

Markant fald i privatforbruget

Privatforbruget faldt samlet med 4,9 pct. i årets første kvartal. Bortset fra forbruget af fødevarer, boligbenyttelse samt el og brændsel ramte tilbagegangen alle forbrugsgrupper over en bred kam, herunder beklædning, bolig- og fritidsudstyr samt tjenesteydelser. Hertil kommer et fald i købet af køretøjer med 17,9 pct. Det samlede privatforbrug lå 5,3 pct. lavere end i fjerde kvartal 2019 og er dermed et stykke fra niveauet før COVID-19-pandemien. Forbedringen af forbrugertilliden i forlængelse af forårets genåbninger peger på en mere positiv udvikling i den kommende tid. Det offentlige forbrug faldt med 2,2 pct. i første kvartal.

Fremgang i udenrigshandlen med varer

Der var fremgang i den samlede udenrigshandel i første kvartal, hvor særligt eksporten, der steg med 6,1 pct., bidrog til, at faldet i BNP ikke var så stort som faldet under nedlukningen i andet kvartal 2020. Eksporten af varer steg med 10,6 pct., mens eksporten af tjenester faldt med 1,1 pct. Importen steg samlet med 1,6 pct. Importen af varer steg med 4,0 pct., mens importen af tjenester faldt med 2,2 pct.

Investeringer faldt

Første kvartal bød på et fald på 0,5 pct. i de faste bruttoinvesteringer. Faldet skyldes især nedgang i investeringer i transportmidler og intellektuelle rettigheder på hhv. 10,2 pct. og 4,8 pct. Omvendt fortsætter fremgangen i investeringer i byggeriet.

Dansk BNP-vækst lå i første kvartal under væksten i EU og USA

Hvor der var en betydelig nedgang i den danske økonomi i første kvartal, ses kun et mindre fald i EU som helhed på 0,4 pct. Væksten i USA var på 1,6 pct. Væksten i første kvartal 2021 i forhold til fjerde kvartal 2019 var for USA's vedkommende minus 0,9 pct., mens væksten for Danmark og EU var hhv. minus 2,7 pct. og minus 5,0 pct. Dermed ser USA ud til at have indhentet mere af det tabte fra den kraftige nedgang i foråret 2020. Udviklingen i EU dækker dog over betydelige forskelle mellem landene.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2021

Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2021. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2021. De nye tal for første kvartal 2021 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2018. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er Nationalregnskab 4. kvt 2020, revideret. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf).

Industri

Der vurderes at være en større usikkerhed end normalt ved opgørelsen af væksten i industriens produktionsværdi i nationalregnskabet for første kvartal 2021. Til den første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for et givent kvartal bruges omsætningsindeks for industrien i løbende priser fra Industriens produktion og omsætning, som indikator for industriens udvikling på underbrancher. Til alle senere opgørelser af nationalregnskabet bruges tal fra industriens salg til kvartalsfordelingen af industriens produktionsværdi. Der er større forskelle end normalt i industriens udvikling gennem 2020 i de to ovennævnte industristatistikker, hvilket vurderes at gøre den foreløbige brug af Industriens produktion og omsætning i nationalregnskabet mere usikker end normalt.

Ekstra usikkerhed pga. COVID-19

Opgørelsen af nationalregnskabet er denne gang påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Den ekstra usikkerhed gælder bl.a. landbrug, offentligt forbrug og beregningen af forbrug i produktion jf. nedenstående afsnit.

Landbrug

Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2021. Pga. COVID-19 er store dele af årets avl af mink blevet aflivet til destruktion i stedet for pelsning. Det vil påvirke landbrugets produktion negativt. I 2019 udgjorde værdien af produktion af pelsskind ca. 2,5 mia. kr. Det må forventes, at den værdi vil blive væsentligt mindre i 2020. Produktionen af pelsskind opgøres årligt og bliver i det kvartalsvise nationalregnskab fordelt på alle årets fire kvartaler. Data til opgørelsen af produktion af pelsskind samt opgørelser for den vegetabilske produktion indarbejdes med udgivelsen af Landbrugets bruttofaktorindkomst i 2020 som helhed i Nationalregnskab 1. kvt. 2021, revideret, der offentliggøres 30. juni 2021. Denne indarbejdelse vil også påvirke væksten i landbrugets produktion i første kvartal 2021.

Offentligt forbrug

Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For første kvartal 2021 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer og realvæksten i det offentlige forbrug er dermed baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. Den reale udvikling i det individuelle offentlige forbrug er beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet med inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. På grund af alle disse forhold kan der forventes større revisioner i takt med, at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt.

Forbrug i produktion

Normalt antages der i de kvartalsvise opgørelser af nationalregnskabet et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv som følge af COVID-19-tiltag som restriktioner og nedlukning af erhverv. For de erhverv, der er særligt påvirkede, er der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion. Det nye skøn tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning og restriktioner, hvor omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres.

COVID-19 hjælpepakker

De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på www.dst.dk/knr.

Sæsonkorrektion

Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden.

Beskæftigelse, præsterede timer og løn

Opgørelsen af beskæftigelse og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af Arbejdstidsregnskabet. De præsterede timer har i den foreløbige og interne beregning af Arbejdstidsregnskabet vist en øget usikkerhed, og derfor offentliggøres de ikke i indeværende version af nationalregnskabet. Der vil blive indarbejdet tal for præsterede timer i den reviderede beregning af nationalregnskabet 30. juni baseret på Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2021, der offentliggøres 15. juni. Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede værdier.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 10. maj i Betalingsbalance og udenrigshandel marts 2021.

Næste offentliggørelse

Med næste offentliggørelse af nationalregnskabet, der udkommer 30. juni 2021, opdateres hele nationalregnskabet for perioden 2018-2020. Fra første kvartal 2018 til fjerde kvartal 2020 vil der blive foretaget en opdatering af kvartalvise kilder og en matematisk udglatning (årsopregning) af de kvartalsvise serier, så de er i overensstemmelse med de nye årstal. For første kvartal 2021 vil nationalregnskabet blive genberegnet med de mest opdaterede kilder.