De præsterede timer steg kraftigt i tredje kvartal

Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2020

De præsterede timer steg 5,7 pct. fra andet kvartal til tredje kvartal 2020. Stigningen var størst i virksomheder og organisationer med 6,1 pct., mens den i offentlig forvaltning og service var på 4,8 pct. Stigningen skal ses i lyset af det store fald i præsterede timer i andet kvartal. De præsterede timer for tredje kvartal er nu på samme niveau som i første kvartal. Der er et fald i de præsterede timer på 1,7 pct. i virksomheder og organisationer og en stigning på 4,6 pct. i offentlig forvaltning og service fra første til tredje kvartal 2020. Se afsnittet "Særlige forhold ved denne offentliggørelse", hvor også den særligt store usikkerhed ved denne opgørelse er beskrevet.

Stigning i præsterede timer i alle brancher

Inden for de enkelte brancher var stigningen i de præsterede timer fra andet til tredje kvartal størst i kultur, fritid og anden service samt handel og transport mv. med hhv. 18,1 pct. og 11,8 pct. Herefter kommer erhvervsservice og offentlige administration, undervisning og sundhed med en stigning på hhv. 5,2 pct. og 4,6 pct. I de øvrige brancher steg de præsterede timer mellem 1,2 pct. og 2,6 pct. fra andet til tredje kvartal. Sammenlignet med første kvartal er der dog et fald i de præsterede timer i de fleste brancher.

Beskæftigelsesfremgang i de fleste brancher

Den samlede beskæftigelse steg 1,1 pct. fra andet til tredje kvartal. Stigningen er mindre end stigningen i de præsterede timer, bl.a. fordi antallet af personer, der var hjemsendt via lønkompensationsordningen, var væsentligt lavere i tredje kvartal sammenlignet med andet kvartal. Personer på lønkompensation må ikke udføre arbejde og har derfor ingen præsterede timer, men de indgår stadig som beskæftigede. Den største stigning i beskæftigelsen var i kultur, fritid og anden service med 5,9 pct., mens ejendomshandel og udlejning er steget med 2,8 pct. I landbrug, skovbrug og fiskeri og Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed er beskæftigelsen faldet med hhv. 0,7 pct. og 0,5 pct.

Stigning i den samlede lønsum

Der var en samlet stigning i lønsummen på 1,8 pct. fra andet til tredje kvartal. Kultur, fritid og anden service havde den største stigning med 6,9 pct. Erhvervsservice havde en stigning på 4,7 pct. og i handel og transport mv. var der en stigning på 3,2 pct.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Større usikkerhed på grund af COVID-19

Arbejdsmarkedet og dermed Arbejdstidsregnskabet har været kraftigt påvirket af nedlukningen af samfundet fra midten af marts som følge af COVID-19 og af de foranstaltninger, der blev sat i værk for at afbøde virkningerne af nedlukningen. De ekstraordinære forhold i den sidste del af første kvartal, i andet kvartal og i nogen grad tredje kvartal, betyder, at opgørelsen af præsterede timer er behæftet med væsentligt større usikkerhed end sædvanligt.

Beskæftigelse

Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) er en af hovedkilderne i Arbejdstidsregnskabet. Nedlukningen og foranstaltningerne til at afbøde virkningerne heraf påvirker opgørelsen af beskæftigelsen, men påvirkningen begrænses af, at lønmodtagere, som er midlertidigt fraværende fra arbejdet, fortsat indgår som beskæftigede. Dette gælder også lønmodtagere, som er hjemsendt uden at arbejde, herunder lønmodtagere for hvilke virksomheden modtager lønkompensation.

Lønmodtagere, som er opsagt, men fortsat modtager løn i opsigelsesperioden, vil også optræde som beskæftigede i denne opgørelse. Det gælder indtil lønudbetalingen ophører, og opsigelser vil derfor i sådanne tilfælde først påvirke denne opgørelse med nogen forsinkelse. Beskæftigede, som er midlertidigt fraværende fra jobbet, regnes som beskæftigede under fraværet. Normalt følger dette fravær et stabilt mønster, men grundet COVID 19 var der både flere fraværende, og fraværet var længere end normalt. I udarbejdelsen af andet kvartal i Arbejdstidsregnskabet, der blev offentliggjort 15. september 2020, var der ikke fuldt ud taget højde for dette usædvanlige mønster. Dette er nu korrigeret og indarbejdet i opgørelsen.

Præsterede timer

Nedlukningen og foranstaltningerne til at afbøde virkningerne heraf har reduceret antallet af præsterede timer betydeligt. For at afspejle det, er den sædvanlige beregning af præsterede timer korrigeret på baggrund af nye kilder.

For private lønmodtagere er data fra lønkompensationsordningen benyttet til korrektion af antal præsterede timer. Lønkompensation blev udbetalt på grundlag af forventet nedlukning, men mange private virksomheder har kunnet åbne tidligere end først antaget. De oprindeligt udbetalte beløb skal derfor korrigeres. Denne forventede korrektion er der forsøgt at tage højde for ved beregningen af præsterede timer ved hjælp af datoerne for genåbning af de forskellige aktiviteter og med oplysninger fra Arbejdskraftundersøgelsen. Når de endelige korrektioner for udbetalt lønkompensation foreligger, vil de blive inddraget i beregningen af antal præsterede timer.

I beregningen af de præsterede timer for den offentlige sektor ligger antagelser om antallet af personer, som ikke kan arbejde hjemmefra, og datoer for genåbning til grund. I det offentlige blev mange sendt hjem, men en stor del har arbejdet hjemmefra. Oplysninger fra Arbejdskraftundersøgelsen om forholdet mellem faktisk og betalt arbejdstid for personer, der er ansat i det offentlige, er sammen med fraværsoplysninger fra de offentlige lønindberetninger brugt til skønsmæssige korrektioner af antal præsterede timer i det offentlige.

For de selvstændige og medarbejdende ægtefæller har det ikke været muligt at korrigere de præsterede timer.  

Lønsummen

Lønsummen i virksomheder og organisationer er fra september 2019 og frem til august 2020, lavere end normalt grundet den nye ferielov. Den nye ferielov betyder, at feriepenge, som tidligere indgik i lønsummen, når de blev optjent, nu først indgår når ferien afholdes. Dette påvirker specielt lønnen for timelønnede.