Gå til sidens indhold

Detailsalget stiger betydeligt efter udbetaling af feriepenge

Udvikling i detailsalget
Pris- og sæsonkorrigeret
+8,2 %
September - oktober 2020

Detailomsætningsindeks oktober 2020

Detailomsætningen var 8,2 pct. højere i oktober end i september, når man korrigerer for prisudvikling, sæsonudsving og effekten af handelsdage. Detailomsætningsindekset opnåede dermed sin højeste værdi i statistikkens historie. Det tyder således på, at udbetalingen af indefrosne feriepenge fra Lønmodtagernes Feriemidler, som åbnede 29. september, har medført et markant øget forbrug. Da udbetalingen af feriepenge er et engangsbeløb, må det forventes, at detailsalget ikke kan fastholde samme niveau i de kommende måneder. Denne formodning skal ses i lyset af de seneste forbrugerforventninger, som viser faldende købelyst, se Nyt fra Danmarks Statistik 2020:427.

Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsvingKilde: www.statistikbanken.dk/deta152, sæsonkorrigeret mængdeindeks.

Beklædning og andre forbrugsvarer er blevet revet ned fra hylderne

Stigningen i detailsalget gjorde sig især gældende i varegrupperne beklædning mv. og andre forbrugsvarer. Beklædningssalget gik frem med 13,5 pct. fra september til oktober, mens omsætningen af andre forbrugsvarer steg med 11,6 pct. fra september til oktober. Salget af fødevarer og andre dagligvarer steg med 3,4 pct.

Detailsalget i oktober 2020 markant højere end oktober 2019

Detailomsætningen i oktober 2020 var 13,6 pct. højere end i oktober 2019, hvis man udelukkende korrigerer for prisudvikling. Den største fremgang var at finde i salget af varer i gruppen andre forbrugsvarer, som var 19,4 pct. højere i oktober 2020 end oktober 2019. Omsætningen i de andre varegrupper var også vokset. Fødevarer og andre dagligvarer var gået frem med 7,7 pct. mens salget af beklædning var steget med 12 pct. fra oktober 2019 til oktober 2020.

Stor stigning i salg af tøj og store forbrugsgoder efter udbetaling feriepenge

Tendensen til øget forbrug efter udbetalingen af de indefrosne feriepenge ses også i ugentlige stregkodedata fra udvalgte supermarkedskæder, der bl.a. anvendes i produktionen af forbrugerprisindeksene. Disse tal viser stigende omsætning i uge 41, 42 og 43, som var umiddelbart efter udbetalingen åbnede. Herefter faldt omsætningen i uge 44 til omkring samme niveau, som før feriepengene blev udbetalt. Det tyder således på, at feriepengene hævede forbruget midlertidigt, hvorefter forbruget vendte tilbage til det tidligere niveau.

Supermarkederne oplevede især stigende salg af varer i gruppen andre forbrugsvarer efter udbetalingen af feriepengene. Denne varegruppe indeholder bl.a. elektronik, møbler og andre større forbrugsgoder. Salget af disse varer var 23,7 pct. højere i uge 41 i 2020 sammenlignet med uge 41 i 2019. I uge 42 og 43 var salget af andre forbrugsvarer hhv. 10,0 og 11,8 pct. højere end i de tilsvarende uger i 2019.

Danskerne har tilsyneladende også været på jagt efter nyt tøj. I uge 41 i 2020 var supermarkedernes omsætning fra salg af beklædning 15,4 pct. højere end i den samme uge sidste år, mens tøjsalget i ugerne 42 og 43 overgik de samme uger i 2019 med hhv. 16,3 og 23,5 pct. Store udsving i omsætningen fra tøjsalget er dog ikke usædvanligt, da dette udgør en relativt lille del af supermarkedernes omsætning.

Detailomsætningen i supermarkedskæder dækket af stregkodedata fordelt på varegrupper. Procentvis ændring i forhold til samme uge året førKilde: Særkørsel på stregkodedata fra udvalgte supermarkedskæder med henblik på udarbejdelse af eksperimentel statistik.

Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving

 

2020

 

2020

 

Maj
 

Juni
 

Juli
 

Aug.
 

Sept.*
 

Okt.*
 

 

Maj
-juli

Aug.
-okt.*

 

indeks, 2015 = 100

Detailhandel i alt

110,3

111,7

110,7

109,8

108,6

117,5

 

110,9

112,0

Fødevarer og andre dagligvarer

105,1

104,1

102,8

102,9

101,7

105,2

 

104,0

103,3

Beklædning mv.

79,0

90,9

91,1

94,0

89,1

101,2

 

87,0

94,7

Andre forbrugsvarer

122,6

124,3

123,3

120,6

120,2

134,2

 

123,4

125,0

 

procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder

Detailhandel i alt

9,5

1,3

-0,9

-0,8

-1,1

8,2

 

8,7

1,0

Fødevarer og andre dagligvarer

3,0

-1,0

-1,3

0,1

-1,2

3,4

 

2,1

-0,7

Beklædning mv.

102,9

15,1

0,2

3,2

-5,2

13,5

 

44,2

8,9

Andre forbrugsvarer

8,5

1,4

-0,8

-2,2

-0,3

11,6

 

10,9

1,3

* Foreløbige tal.
Kilde: www.statistikbanken.dk/deta152, sæsonkorrigeret mængdeindeks

Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling

 

2019

2020

 

2019

2020

 

Aug.
 

Sept.
 

Okt.
 

Aug.
 

Sept.*
 

Okt.*
 

 

Aug.
-okt.

Aug.
-okt.*

 

indeks, 2015 = 100

Detailhandel i alt

106,8

99,5

102,4

109,0

103,7

116,3

 

102,9

109,7

Fødevarer og andre dagligvarer

103,1

94,6

97,2

104,5

97,2

104,6

 

98,3

102,1

Beklædning mv.

93,0

91,5

94,4

88,1

85,5

105,7

 

93,0

93,1

Andre forbrugsvarer

113,7

106,4

109,6

118,5

114,6

130,9

 

109,9

121,3

 

procentvis ændring i forhold til samme måned / tre måneder året før

Detailhandel i alt

0,9

0,0

1,2

2,1

4,2

13,6

 

0,7

6,6

Fødevarer og andre dagligvarer

1,2

0,0

0,4

1,3

2,7

7,7

 

0,6

3,8

Beklædning mv.

-1,5

-3,7

2,0

-5,3

-6,7

12,0

 

-1,1

0,1

Andre forbrugsvarer

1,1

0,8

1,7

4,2

7,7

19,4

 

1,2

10,4

* Foreløbige tal.
Kilde: www.statistikbanken.dk/deta152, mængdeindeks.

Udvikling i detailsalget
Pris- og sæsonkorrigeret
+8,2 %
September - oktober 2020

Nyt fra Danmarks Statistik

25. november 2020 - Nr. 434

Hent som PDF
Næste udgivelse: 21. december 2020

Kontakt

Kilder og metode

Detailsalget er et mængdeindeks korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Varegruppernes vægt i indekset var i 2021: fødevarer og andre dagligvarer 48,1 pct., beklædning mv. 4,7 pct., andre forbrugsvarer 47,2 pct. Stikprøve, beregningsmetoder m.m. er beskrevet i statistikdokumentationen om detailomsætningsindeks. Se også emnesiden Detailomsætningsindeks.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation