Færre præsterede timer som følge af COVID-19
Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2020
Mens beskæftigelsen var uændret, faldt antallet af præsterede arbejdstimer med 1,0 pct. fra fjerde kvartal 2019 til første kvartal 2020. Faldet i antal præsterede timer, der var størst i virksomheder og organisationer med 1,1 pct., mens faldet i offentlig forvaltning og service var på 0,9 pct., hænger sammen med nedlukningen af samfundet i midten af marts som følge COVID-19 og de foranstaltninger, der blev sat i værk for at afbøde virkningerne heraf. Se afsnittet "Særlige forhold ved denne offentliggørelse", hvor også den særlig store usikkerhed ved denne opgørelse er beskrevet.
Kilde: www.statistikbanken.dk/atr114.Beskæftigelsesstigning i de fleste brancher, men fald i handel og transport
Faldet i de præsterede timer er ikke fulgt af en nedgang i den samlede beskæftigelse, bl.a. fordi personer, der er sendt hjem via lønkompensationsordningen ikke udfører arbejdstimer, men stadig indgår som beskæftigede. Alle branchegrupper på nær handel og transport mv., har haft mindre beskæftigelsesstigninger i første kvartal sammenlignet med fjerde kvartal 2019. Men i branchen handel og transport mv., hvor hoteller og restauranter indgår, er beskæftigelsen faldet markant. Faldet i beskæftigelse er her på 2,2 pct.
Svag stigning i lønsummen
Den samlede lønsum steg med 0,4 pct. fra fjerde kvartal 2019 til første kvartal 2020. Det er kun inden for handel og transport mv og bygge og anlæg, at lønsummen er faldet med hhv. 1,1 pct. og 0,6 pct., mens lønsummen er steget i de øvrige branchegrupper. Den forholdsvis lave stigning i lønsummen skal ses i sammenhæng med de ændrede regler for feriedagpenge, der er omtalt under "Særlige forhold ved denne offentliggørelse".
Arbejdstidsregnskabet, sæsonkorrigeret. 1. kvt. 2020 og relativ ændring i forhold til 4. kvt. 2019
|
Gnsntl. antal |
|
Præsterede |
|
Lønsum for |
|||
|
antal |
pct. |
|
1.000 |
pct. |
|
mio. kr. |
pct. |
I alt |
2974902 |
0,0 |
|
978860 |
-1,0 |
|
294438 |
0,4 |
Virksomheder og organisationer1 |
2146409 |
0,0 |
|
714951 |
-1,1 |
|
208082 |
0,1 |
Offentlig forvaltning og service2 |
828493 |
0,0 |
|
263909 |
-0,9 |
|
86357 |
1,0 |
Landbrug, skovbrug og fiskeri |
72470 |
0,4 |
|
23666 |
-7,1 |
|
3247 |
0,1 |
Industri, råstofindvinding og |
|
|
|
|
|
|
|
|
forsyningsvirksomhed |
343321 |
0,2 |
|
126731 |
-0,9 |
|
42730 |
0,4 |
Bygge og anlæg |
185516 |
0,8 |
|
71220 |
0,2 |
|
17700 |
-0,6 |
Handel og transport mv. |
732736 |
-0,5 |
|
217517 |
-2,2 |
|
58171 |
-1,1 |
Information og kommunikation |
120942 |
0,1 |
|
43870 |
2,1 |
|
15857 |
0,2 |
Finansiering og forsikring |
84396 |
0,7 |
|
30408 |
0,9 |
|
15436 |
1,2 |
Ejendomshandel og udlejning |
49591 |
0,5 |
|
17201 |
0,3 |
|
4335 |
0,9 |
Erhvervsservice |
345071 |
0,0 |
|
121033 |
-0,3 |
|
35943 |
1,4 |
Offentlig administration, |
|
|
|
|
|
|
|
|
undervisning og sundhed |
898589 |
0,1 |
|
286241 |
-1,0 |
|
91115 |
1,0 |
Kultur, fritid og anden service |
138112 |
0,1 |
|
38843 |
-1,3 |
|
9901 |
0,5 |
Anm. 1: Beskæftigede omfatter personer, der arbejder mod betaling, og inkluderer personer, der er midlertidigt fraværende uanset fraværsårsag. Læs mere i notatet Begrebsforskelle mellem beskæftigelsesstatistikker. |
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Større usikkerhed på grund af COVID-19
Arbejdsmarkedet og dermed Arbejdstidsregnskabet er kraftigt påvirket af nedlukningen af samfundet fra midten af marts som følge af COVID-19 og af de foranstaltninger, der blev sat i værk for at afbøde virkningerne af nedlukningen. De ekstraordinære forhold i den sidste del af første kvartal betyder, at denne kvartalsvise opgørelse af beskæftigelse og præsterede timer er behæftet med væsentligt større usikkerhed end sædvanligt.
Beskæftigelse
Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) er en af hovedkilderne i Arbejdstidsregnskabet, så den usikkerhed som blev annonceret i forbindelse med marts udgivelsen af BFL, se Nyt fra Danmarks Statistik 2020:195, gælder også for denne udgivelse.
Nedlukningen og foranstaltningerne til at afbøde virkningerne heraf påvirker opgørelsen af beskæftigelsen, men påvirkningen begrænses af, at lønmodtagere, som er midlertidigt fraværende fra arbejdet, fortsat indgår som beskæftigede under fraværet. Dette gælder også lønmodtagere, som er hjemsendt uden at arbejde, lønmodtagere for hvilke virksomheden modtager lønkompensation og lønmodtagere, der ikke modtager løn under fraværet.
Lønmodtagere, som er opsagt, men fortsat modtager løn i opsigelsesperioden, vil også optræde som beskæftigede i denne opgørelse. Det gælder indtil lønudbetalingen ophører, og afskedigelser vil derfor i sådanne tilfælde først påvirke denne opgørelse med flere måneders forsinkelse.
Præsterede timer
Nedlukningen og foranstaltningerne til at afbøde virkningerne heraf har reduceret antallet af præsterede timer betydeligt. For at tage højde for det, er den sædvanlige beregning af præsterede timer korrigeret på bagrund af nye kilder. For private lønmodtagere er data fra lønkompensationsordningen benyttet til korrektion af antal præsterede timer. I beregningen af de præsterede timer for den offentlige sektor er oplysninger om fravær fra Arbejdskraftundersøgelsen i samspil med fraværsoplysninger fra de offentlige lønindberetninger brugt til skønsmæssige korrektioner. For de selvstændige og medarbejdende ægtefæller har det ikke været muligt at korrigere de præsterede timer.
På trods af de korrektioner, der er foretaget, vurderes det, at der specielt for funktionæransatte er en vis overvurdering af antallet af præsterede timer i både den offentlige og private sektor.
Ved opgørelsen af andet kvartal 2020, indarbejdes også eventuelle ændring til første kvartal.
Lønsummen
Lønsummen i virksomheder og organisationer er i første kvartal 2020 og fjerde kvartal 2019 lavere end normalt grundet den nye ferielov. Den nye ferielov betyder, at feriepenge, som tidligere indgik i lønsummen, når de blev optjent, nu først indgår når ferien afholdes. Dette påvirker specielt lønnen for timelønnede.
Nyt fra Danmarks Statistik
15. juni 2020 - Nr. 229
Hent som PDF
Næste udgivelse: 15. september 2020
Kontakt
- Flemming von Hadeln Løve, tlf. 20 54 87 73
Kilder og metode
Arbejdstidsregnskabet er i september 2016 omlagt til at blive baseret på arbejdsmarkedsregnskabet med data fra og med 2008. Se nærmere beskrivelse og størrelse af revisionen i notatet Databrud i ATR ved overgang til AMR.