Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Lønnen steg mest i kommuner og regioner i 1. kvt.

    Lønindeks 1. kvt. 2020

    I første kvartal 2020 var det de ansatte i kommuner og regioner, som med hhv. 3 pct. og 2,9 pct. havde den største årlige lønstigning i forhold til samme kvartal sidste år. I virksomheder og organisationer (den private sektor) steg timelønnen på årsbasis 2,5 pct. i samme periode, mens den i staten steg 2,4 pct. Den samlede årlige lønudvikling, på tværs af alle sektorer, landede således på 2,6 pct. i årets første kvartal. Da lønindekset er baseret på data for den midterste måned i kvartalet, dvs. februar måned i første kvartal, er tallene i denne offentliggørelse ikke påvirket af COVID-19 nedlukningen i marts 2020.

    Årlig lønudvikling fordelt på sektor iflg. det standardberegnede lønindeksKilde: www.statistikbanken.dk/sblon1 og sblon2.

    Store udsving i de offentlige sektorer skyldes ofte generelle lønstigninger

    For de offentlige sektorer gælder det, at lønudviklingen i høj grad afspejler de generelle lønstigninger aftalt i overenskomsterne på det offentlige område. Dette kan medføre store udsving i den opgjorte lønudvikling, da både antallet af og størrelsen på de generelle lønstigninger kan variere imellem perioderne, som dækkes af årsstigningen. Introduktionen af en stor generel lønstigning i et kvartal, vil dermed som regel have en umiddelbar og tydelig effekt på årsstigningen i det pågældende kvartal.

    Lønnen stiger samlet set mere end forbrugerpriserne

    I februar måned, som lønindekset er opgjort på baggrund af, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,8 pct. (se Nyt fra Danmarks Statistik 2020:91). Det betyder, at lønnen samlet set er steget med 1,8 procentpoint mere end forbrugerpriserne i samme periode.

    Tiltagende årlig lønudvikling i de to største private hovedbrancher

    I de to største hovedbrancher under sektoren virksomheder og organisationer tiltog den årlige stigning i lønnen i første kvartal 2020 i forhold til den årlige stigning i fjerde kvartal 2019. I hovedbranchen industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed steg timelønnen på årsbasis med 2,7 pct. i årets første kvartal, hvilket er en lille smule højere end årsstigningen på 2,5 pct. i fjerde kvartal sidste år. Også i hovedbranchen handel og transport mv. tiltog den årlige lønudvikling fra 2,1 pct. i fjerde kvartal sidste år til 2,4 pct. i dette års første kvartal.

    Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og branche

     

    4. kvt.2019

    1. kvt.2020

     

    pct.

    Sektorer i alt

    2,2

    2,6

    Virksomheder og organisationer i alt

    2,4

    2,5

    Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

    2,5

    2,7

    Bygge og anlæg

    2,7

    2,7

    Handel og transport mv.

    2,1

    2,4

    Information og kommunikation

    2,3

    2,3

    Finansiering og forsikring

    2,5

    2,4

    Ejendomshandel og udlejning

    2,5

    2,5

    Erhvervsservice

    2,1

    2,6

    Undervisning og sundhed mv.

    2,2

    2,6

    Kultur, fritid og anden service

    2,9

    3,1

    Stat (inklusiv sociale kasser og fonde)

    2,6

    2,4

    Regioner

    1,5

    2,9

    Kommuner

    1,8

    3,0

    Kilde: Beregninger på baggrund af www.statistikbanken.dk/sblon1.

    Standardberegnet og implicit lønindeks

    Alle de refererede tal i artiklen vedrører det standardberegnede lønindeks. For tal vedrørende det implicitte lønindeks samt mere detaljerede tal for det standardberegnede lønindeks henvises til Statistikbanken på www.dst.dk/stattabel/1931. De væsentligste metodeforskelle er beskrevet på emnesiden til lønindeksene og i statistikdokumentationerne på samme side.

    Nyt fra Danmarks Statistik

    29. maj 2020 - Nr. 208

    Hent som PDF
    Næste udgivelse: 31. august 2020

    Kontakt

    Kilder og metode

    De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form.

    Vis hele teksten » « Minimer teksten

    Statistik­dokumentation