Lønnen steg samlet set med 2,2 pct.
Lønindeks 4. kvt. 2019
Den samlede lønudvikling - på tværs af alle sektorer - var 2,2 pct. i fjerde kvartal 2019 i forhold til samme kvartal året forinden. Lønudviklingen er dermed næsten uændret i forhold til tredje kvartal 2019, hvor årsstigningen lå på 2,3 pct. I sektoren virksomheder og organisationer var lønstigningen på årsbasis 2,4 pct. i fjerde kvartal, og er dermed faldet en lille smule fra tredje kvartal, hvor den var på 2,5 pct.
Kilde: www.statistikbanken.dk/sblon1 og sblon2.Statsansatte med højest lønstigning i de offentlige sektorer
I de offentlige sektorer havde statsansatte den højeste lønstigning på årsbasis med 2,6 pct. i fjerde kvartal. I kommunerne var årsstigningen uændret i forhold til tredje kvartal, og landede således igen på 1,8 pct., mens regionerne havde en årsstigning i fjerde kvartal på 1,5 pct.
Lønnen stiger markant mere end forbrugerpriserne i samtlige sektorer
I november, som er fjerde kvartals midterste måned, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,7 pct. (se Nyt fra Danmarks Statistik 2019:461). Lønnen er dermed, afhængigt af sektor, steget med mellem 0,8 og 1,9 procentpoint mere end forbrugerpriserne i samme periode.
Lønstigninger på mere end 2 pct. i alle brancher i den private sektor
På trods af en tilbagegang i den årlige lønudvikling for stort set samtlige hovedbrancher under sektoren virksomheder og organisationer, havde alle hovedbrancher stadig en årsstigning i fjerde kvartal på mere end 2 pct. Lønstigningen var størst inden for kultur, fritid og anden service, hvor den lå på 2,9 pct. i årets fjerde kvartal. Mindst var lønstigningen inden for handel og transport mv. og erhvervsservice, hvor den lå på 2,1 pct. på årsbasis. I den største hovedbranche, industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, falder årsstigningen fra 2,7 pct. i tredje kvartal til 2,5 pct. i fjerde kvartal, hvilket er en af hovedårsagerne til det samlede fald i virksomheder og organisationer.
Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og hovedbranche
|
3. kvt. 2019 |
4. kvt. 2019 |
|
pct. |
|
Sektorer i alt |
2,3 |
2,2 |
Virksomheder og organisationer i alt |
2,5 |
2,4 |
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed |
2,7 |
2,5 |
Bygge og anlæg |
3,5 |
2,7 |
Handel og transport mv. |
2,1 |
2,1 |
Information og kommunikation |
2,6 |
2,3 |
Finansiering og forsikring |
2,9 |
2,5 |
Ejendomshandel og udlejning |
1,8 |
2,5 |
Erhvervsservice |
2,5 |
2,1 |
Undervisning og sundhed mv. |
2,5 |
2,2 |
Kultur, fritid og anden service |
2,9 |
2,9 |
Stat (inklusiv sociale kasser og fonde) |
2,0 |
2,6 |
Regioner |
1,8 |
1,5 |
Kommuner |
1,8 |
1,8 |
Kilde: Beregninger på baggrund af www.statistikbanken.dk/sblon1. |
Standardberegnet og implicit lønindeks
Alle de refererede tal i artiklen vedrører det standardberegnede lønindeks. For tal vedrørende det implicitte lønindeks, samt mere detaljerede tal for det standardberegnede lønindeks, henvises til Statistikbanken på www.dst.dk/stattabel/1931. De væsentligste metodeforskelle er beskrevet på emnesiden til lønindeksene og i statistikdokumentationerne på samme side.
Nyt fra Danmarks Statistik
28. februar 2020 - Nr. 77
Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. maj 2020
Kontakt
- Eva Borg, tlf. 24 78 53 57
Kilder og metode
De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form.