Langt de fleste koncerner består kun af to firmaer
Koncerner i Danmark 2017
I 2017 var der næsten 42.000 koncerner i Danmark, hvilket er 3.200 flere end i 2016, svarende til en stigning på 8 pct. Koncerner er grupper på mindst to danske firmaer, der er knyttet sammen ved, at den ene ejer mindst 50 pct. af eller har kontrollerende indflydelse på det andet firma. Koncernerne beskæftigede samlet 867.000 fuldtidsansatte personer. Over 60 pct. af koncernerne bestod kun af to danske selskaber. Disse beskæftigede 202.800 fuldtidsansatte, svarende til 23 pct. af de ansatte i koncerner. I den anden ende af spektret var der 570 koncerner med 10 eller flere firmaer i koncernen, og de beskæftigede 257.200 fuldtidsansatte.
Kilde: www.statistikbanken.dk/konc2.
De største koncerner ejede eller kontrollerede i gennemsnit 15 firmaer
De 100 største koncerner målt på antallet af fuldtidsansatte havde i gennemsnit 15 firmaer i koncernen og beskæftigede i gennemsnit 2.770 fuldtidsansatte i koncernen. Til sammenligning havde den næste gruppe af virksomheder, nr. 101 til 1000 målt på størrelse, gennemsnitligt syv firmaer i deres koncerngrupper og beskæftigede i gennemsnit 290 fuldtidsansatte. De resterende koncerner i statistikken, der således er den største gruppe på over 40.000 koncerner, havde gennemsnitligt tre firmaer i koncern og otte fuldtidsansatte.
Gennemsnitlig firmaer og fultidsansatte efter koncern gruppe. 2017
Koncern gruppe |
Firmaer i koncern |
Fuldtidsansatte |
|
gns. antal |
|
Top 100 |
15 |
2765 |
Nr. 101-1000 |
7 |
289 |
Resten |
3 |
8 |
Kilde: Egne beregninger. |
Flest små koncerner, men relativt få beskæftigede heri
Der var 41.800 koncerner i Danmark i 2017. Af dem var 36.379 små koncerner med færre end 20 fuldtidsansatte. De udgjorde 87 pct. af alle koncerner, men beskæftigede blot 17 pct. af alle koncernansatte, hvilket svarer til 143.000 fuldtidsansatte. Koncerner med tusind eller flere fuldtidsansatte beskæftigede 32 pct. af alle koncernansatte, selvom de kun udgjorde 0,2 pct. af alle koncerner.
Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter samlet antal ansatte i koncernen
|
Koncerner |
Fuldtidsansatte |
||||
|
2015 |
2016 |
2017 |
2015 |
2016 |
2017 |
|
antal |
|||||
Fuldtidsansatte i koncernen |
|
|
|
|
|
|
I alt |
35657 |
38624 |
41791 |
803799 |
844400 |
866545 |
0 |
6605 |
7010 |
7703 |
.. |
.. |
.. |
1 |
7846 |
8699 |
9768 |
8980 |
9896 |
10996 |
2-9 |
12592 |
13627 |
14603 |
61430 |
66427 |
70775 |
10-19 |
3763 |
4086 |
4305 |
52762 |
57302 |
60563 |
20-49 |
2816 |
3073 |
3199 |
86173 |
93955 |
97971 |
50-99 |
975 |
1026 |
1071 |
67118 |
70818 |
73980 |
100-999 |
957 |
1003 |
1041 |
245075 |
262483 |
274055 |
1.000 og derover |
103 |
100 |
101 |
281730 |
282901 |
277508 |
Kilde: www.statistikbanken.dk/konc1. |
Næsten 120.000 firmaer i koncern
Næsten 120.000 firmaer indgik i koncernrelationer i 2017. 64 pct. af alle koncerner bestod blot af to firmaer med gennemsnitligt fire ansatte pr. firma. Der var 19 koncerner med 50 eller flere firmaer i 2017. Disse 19 koncerner bestod tilsammen af 1.412 firmaer og beskæftigede 20.100 fuldtidsansatte.
Antal koncerner, fuldtidsansatte og antal firmaer i koncern fordelt efter koncernstørrelse. 2017
|
Koncerner |
Fuldtidsansatte |
Firmaer |
Fuldtidsansatte |
|
antal |
|||
Firmaer i koncernen |
|
|
|
|
I alt |
41791 |
866545 |
117991 |
7 |
2 |
26773 |
202818 |
53546 |
4 |
3-5 |
13084 |
287649 |
44830 |
6 |
6-9 |
1364 |
118898 |
9496 |
13 |
10-19 |
440 |
138966 |
5581 |
25 |
20-49 |
111 |
98153 |
3126 |
31 |
50 og derover |
19 |
20062 |
1412 |
14 |
Kilde: www.statistikbanken.dk/konc2. |
Nyt fra Danmarks Statistik
11. oktober 2019 - Nr. 380
Hent som PDF
Næste udgivelse: 25. november 2020
Kontakt
- Julie Cathrine Krabek Sørensen, tlf. 23 66 46 60
Kilder og metode
Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik og årsregnskaber. Offentlig virksomhed mv. ekskluderes. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse. Danske firmaer, der er forbundet gennem udenlandske firmaer, opfattes således også som koncernforbundne.