Gå til sidens indhold

Stigende lønudvikling for alle sektorer i 2. kvt.

Lønindeks 2. kvt. 2019

Ændret 01. november 2019 kl. 08:00

Der er desværre konstateret fejl i det standardberegnede lønindeks for de offentlige sektorer samt enkelte brancher i virksomheder og organisationer. Alle berørte tal er ændret og markeret med rødt

Vis hele teksten » « Minimer teksten

I årets andet kvartal tiltog lønudviklingen ifølge det standardberegnede lønindeks på tværs af alle sektorer, hvilket bidrog til en stigning fra 2,4 pct. i første kvartal til 2,7 pct. i andet kvartal 2019. Stigningen skyldes især en høj lønfremgang i de offentlige sektorer, hvor bl.a. de ansatte i kommuner endte på en lønstigning på 3,1 pct. i andet kvartal. For de ansatte i virksomheder og organisationer (den private sektor) steg lønnen pr. time med 2,5 pct. i samme periode.

Årlig lønudvikling fordelt på sektor iflg. det standardberegnede lønindeksKilde: www.statistikbanken.dk/sblon1 og sblon2.

Mindre stigning i lønudviklingen for privatansatte i det implicitte lønindeks

Ifølge det implicitte lønindeks var udviklingen i gennemsnitstimelønnen for de ansatte i virksomheder og organisationer 2,0 pct. i årets andet kvartal og dermed 0,5 procentpoint lavere end i det standardberegnede lønindeks. Når det gælder de offentlige sektorer, var udviklingen i timelønnen omtrent på samme niveau i det implicitte som i det standardberegnede lønindeks.

Forskellen på de to lønindeks handler om metode og population

At der kan være forskel på den målte lønudvikling i det standardberegnede og implicitte lønindeks skyldes hovedsageligt to forhold. Det første er, at det standardberegnede lønindeks er udviklet som et prisindeks, og i modsætning til de implicitte lønindeks er det ikke i samme grad påvirket af ændringer i de strukturelle forhold på arbejdsmarkedet. Det kan fx være løbende ændringer i personalesammensætningen i en sektor eller branche, hvor en stigning i andelen af forholdsvist højtlønnede medarbejdere trækker den gennemsnitlige timeløn op, og alene af den årsag øger den målte lønudvikling. Det andet forhold er, at der er forskelle i den endelige population, som benyttes til at beregne de to lønindeks, blandt andet som følge af forskellige afgrænsningsregler og metoder til fejlsøgning.

Lønstigninger på mindst 2 pct. for alle hovedbrancher i privat sektor

I det standardberegnede lønindeks havde samtlige hovedbrancher i virksomheder og organisationer en årlig lønudvikling på mindst 2,0 pct. i årets andet kvartal. Størst var stigningen for undervisning og sundhed mv. hvor den gennemsnitlige timeløn steg med 3,2 pct. Den mindste lønudvikling blandt hovedbrancherne havde handel og transport mv., som landede på en lønstigning på årsbasis på 2,0 pct.

Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og branche

 

1. kvt.2019

2. kvt.2019

 

pct.

Virksomheder og organisationer i alt

2,4

2,5

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

2,3

2,4

Bygge og anlæg

3,2

2,7

Handel og transport mv.

2,2

2,0

Information og kommunikation

2,2

2,8

Finansiering og forsikring

2,5

2,9

Ejendomshandel og udlejning

3,3

2,4

Erhvervsservice

2,4

2,6

Undervisning og sundhed mv.

2,3

3,2

Kultur, fritid og anden service

2,8

2,9

Stat (inklusive sociale kasser og fonde)

2,2

3,0

Regioner

2,3

3,0

Kommuner

2,6

3,1

Kilde: www.statistikbanken.dk/sblon1.

Ansatte som laver service- og salgsarbejde steg mest i løn

Blandt arbejdsfunktionerne var det ansatte, som laver service- og salgsarbejde, der ifølge det standardberegnede lønindeks havde den største lønstigning i årets andet kvartal. Her steg timelønnen med 3,2 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. I den modsatte ende ligger ansatte, som laver operatør- monteringsarbejde samt transportarbejde, som med 1,6 pct. havde den mindste stigning i lønudviklingen på årsbasis. For denne gruppe af medarbejdere har lønudviklingen været nedadgående siden andet kvartal 2018.

Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på arbejdsfunktionKilde: www.statistikbanken.dk/sblon2.

Implicit lønindeks og årlig stigning i det implicitte lønindeks opdelt på sektor og branche

 

2019

Årlig ændring

 

1. kvt.

2. kvt.

1. kvt. 2018

2. kvt. 2018

 

 

 

- 1. kvt. 2019

- 2. kvt. 2019

 

1. kvt. 2005 = 100

pct.

Virksomheder og organisationer i alt1

136,9

137,8

2,0

2,0

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

140,8

141,8

2,2

2,2

Bygge og anlæg

136,0

136,5

2,2

1,5

Handel og transport mv.

132,9

133,6

1,6

1,5

Information og kommunikation

139,1

139,9

2,5

2,5

Finansiering og forsikring

149,7

150,7

2,2

2,5

Ejendomshandel og udlejning

136,0

137,3

2,2

2,7

Erhvervsservice

138,0

138,8

1,9

1,8

Undervisning og sundhed mv.

133,1

134,1

2,0

2,7

Kultur, fritid og anden service

127,7

129,6

1,0

2,3

Staten i alt

138,4

139,7

2,5

3,1

Forskning og udvikling

139,6

140,8

1,1

2,0

Statslig administration, forsvar og politi
(inklusive sociale kasser og fonde)

136,1

138,0

2,1

3,3

Undervisning

137,8

139,1

2,4

3,1

Kultur og fritid

137,6

139,1

1,6

2,7

Kommuner og regioner i alt

139,7

140,5

2,4

2,9

Rengøring og anden operationel service

145,7

144,8

2,4

3,5

Kommunal og regional administration

136,5

136,9

2,6

2,9

Undervisning

139,0

139,0

2,2

2,5

Sundhedsvæsen

136,9

138,5

2,3

3,1

Sociale institutioner

140,0

141,4

2,7

3,0

Kultur og fritid

143,9

143,7

2,4

2,9

Regioner i alt

139,9

141,5

2,4

3,0

Kommuner i alt

139,1

139,8

2,5

2,9

1 Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret.
Kilde: www.statistikbanken.dk/ilon12, ilon15, ilon22, ilon25, ilon32, ilon35, ilon42 og ilon52.

Nyt fra Danmarks Statistik

30. august 2019 - Nr. 314

Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. november 2019

Kontakt

Kilder og metode

De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation