Gå til sidens indhold

Firmaernes salg steg i juli

Firmaernes køb og salg juni og juli 2019

Firmaernes samlede salg ekskl. energi steg 1,4 pct. fra juni til juli, mens det indenlandske salg ekskl. energi steg 1,3 pct. Fra februar-april til maj-juli steg salget 0,5 pct. Salget er korrigeret for normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Der er dermed ikke umiddelbart tegn på, at den internationale opbremsning har ramt danske firmaers salg - se også rigsstatistikerens klumme. Firmaernes køb og salg er den statistik, der først viser udviklingen i firmaernes salg og er dermed en central indikator for dansk økonomi. I denne udgivelse er der fokus på restauranter, hvor der over en årrække er sket en udvikling fra enkeltmandsvirksomheder til anpartsselskaber.

Firmaernes salg i løbende priser, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/fiks11 .

Fremgang for restauranter over en årrække

Branchegruppen restauranter (med koden 56000 i Dansk Branchekode 2007) er gennem en årrække vokset. I 2010 var det indenlandske salg i branchegruppen 29 mia. kr., mens det i 2018 var vokset til 45 mia. kr., svarende til en stigning på 58 pct. - se www.statistikbanken.dk/fiks33. Også antallet af restauranter er vokset i perioden. Fra 2010 til 2018 er antallet af restauranter gået fra ca. 13.000 til ca. 16.000, svarende til en stigning på ca. 20 pct. Restaurationsbranchens udvikling belyses også i Danmarks Statistiks analyse: Restaurationsbranchen vokser i hele landet.

Anpartsselskaber fylder mere i restaurationsbranchen

Mens enkeltmandsvirksomheder står for en dalende del af det indenlandske salg i branchen, stiger anpartsselskabernes andel. I 2010 stod enkeltmandsvirksomhederne for 32 pct. af det indenlandske salg, mens anpartsselskaberne stod for 38 pct. I 2018 stod enkeltmandsvirksomhederne for 23 pct. af det indenlandske salg, mens anpartsselskabernes andel var steget til 52 pct. Udviklingen i årrækken fra 2010 til 2018 er illustreret i figuren nedenfor. En tilsvarende udvikling er sket med antallet af restauranter i perioden. I 2010 var 57 pct. af restauranterne enkeltmandsvirksomheder, mens 22 pct. var anpartsselskaber. I 2018 udgjorde enkeltmandsvirksomhederne 50 pct. af restauranterne, mens 32 pct. var anpartsselskaber.

Det indenlandske salgs fordeling på virksomhedsform i branchegruppen restauranterKilde: www.statistikbanken.dk/fiks11 og særkørsel.

Den hurtigste statistik over restauranternes salg

Firmaernes køb og salg er den statistik, der hurtigst offentliggør salget fra branchegruppen restauranter. Restauranternes salg opgøres også i Generel firmastatistik (www.statistikbanken.dk/gf5). Mens Generel firmastatistik kun indeholder firmaer, der har haft løntimer for ansatte lønmodtagere svarende til mindst 0,5 årsværk og/eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse, omfatter Firmaernes køb og salg alle firmaer, der er momsregistrerede i Danmark. Der kan derfor forekomme afvigelser mellem Firmaernes køb og salg og Generel firmastatistik.

Revisioner og særlige forhold

Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv. revideres løbende. Op til denne offentliggørelse har kvartals- og halvårsafregnende firmaer indberettet moms for hhv. andet kvartal og første halvår 2019. Køb og salg for juni 2019 offentliggøres første gang med denne udgivelse på www.statistikbanken.dk/fiks11. Det sæsonkorrigerede salg for maj 2019 er revideret fra 327,6 mia. kr. (se den seneste opgørelse i Nyt fra Danmarks Statistik 2019:269) til 332,2 mia. kr. Det er en opjustering på 4,6 mia. kr., hvilket svarer til 1,4 pct.

Firmaernes salg ekskl. energi mv.

 

Sæsonkorrigeret

 

Ikke-sæsonkorrigeret

 

2017

2018

2019

 

2017

2018

2019

 

mia. kr.

Januar

301,4

318,6

333,0

 

287,9

303,6

318,6

Februar

313,8

312,1

333,3

 

277,7

277,1

296,6

Marts

312,5

310,7

325,9

 

326,1

309,0

327,9

April

301,6

319,7

335,8

 

287,9

313,4

330,9

Maj

309,8

322,5

332,2

 

310,2

324,5

334,4

Juni

311,6

321,1

331,5

 

330,2

334,6

332,3

Juli

310,3

320,6

336,3

 

285,3

299,7

320,7

August

310,5

327,4

.

 

306,9

324,1

.

September

313,4

323,1

.

 

319,1

321,6

.

Oktober

315,1

327,5

.

 

325,8

343,6

.

November

315,3

327,0

.

 

327,9

341,8

.

December

320,7

326,9

.

 

350,0

357,0

.

Kilde: www.statistikbanken.dk/fiks11.

Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper

 

Sæsonkorrigeret

Ikke-sæsonkorrigeret

 

Juni
2019

 

Juli
2019

 

Æn-
dring

 

Feb.
2019
- apr.
2019

Maj
2019
- juli
2019

Æn-
dring

 

Juli
2018

 

Juli
2019

 

Æn-
dring

 

 

mia. kr.

pct.

mia. kr.

pct.

mia. kr.

pct.

I alt ekskl. energi mv.

331,5

336,3

1,4

995,0

1000,0

0,5

299,7

320,7

7,0

I alt inkl. energi mv.

378,5

381,8

0,9

1137,3

1139,9

0,2

340,7

359,2

5,4

Heraf:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Landbrug, skovbrug og fiskeri

9,4

9,1

-2,5

27,2

27,9

2,7

7,8

7,7

-0,6

Industri

65,7

69,0

5,1

199,5

202,0

1,2

55,5

63,7

14,9

Bygge og anlæg

24,9

23,8

-4,7

76,2

73,7

-3,2

20,2

20,4

0,8

Handel

122,4

122,8

0,3

362,9

366,5

0,0

111,4

115,7

3,9

Handel med biler og

 

 

 

 

 

 

 

 

 

motorcykler

13,7

13,9

1,9

41,0

40,5

-1,1

11,3

12,5

10,8

Engroshandel

79,2

79,0

-0,2

233,1

236,7

1,5

72,3

74,1

2,6

Detailhandel

29,6

29,9

1,1

88,8

89,3

0,5

27,8

29,0

4,5

Transport

37,9

36,2

-4,5

109,9

110,6

0,7

33,8

36,4

7,8

Hoteller og restauranter

5,4

5,4

-0,9

16,1

16,2

0,8

5,3

5,5

3,6

Information og kommunikation

15,9

16,4

2,9

47,7

48,2

1,1

13,8

14,6

5,8

Finansiering og forsikring

6,7

7,5

11,4

21,2

21,5

1,8

6,8

8,0

18,0

Ejendomshandel og udlejning

6,4

6,6

2,4

18,9

19,0

0,9

9,7

10,2

5,0

Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg.
Kilde: www.statistikbanken.dk/fiks11.

Nyt fra Danmarks Statistik

13. september 2019 - Nr. 339

Hent som PDF
Næste udgivelse: 10. oktober 2019

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på www.dst.dk/fiks_info. Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i statistikdokumentationen og på emnesiden. Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (DB07) efter firmaets hovedbranche.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation