Flere passagerer i danske havne
Skibsfart (år) 2018
Ændret 14. maj 2019 kl. 09:55Ved offentliggørelsen var ca. 2,1 mio. indenrigspassagerer i første tabel opgjort som udenrigspassagerer i årene 2016-2018. Det totale antal passagerer i de tre år er uændret udover afrundingsændring. Ændringer er markeret med rødt.
Antallet af passagerer på passager- og færgeruter til og fra danske havne steg i 2018 med 2 pct. I alt rejste 43,4 mio. passagerer gennem danske havne. Ikke kun færgeruterne har haft god vækst i 2018. Også for krydstogtskibene har det været et godt år, se mere under figuren. I 2018 havde de danske havne en mindre fremgang i den håndterede godsmængde på 1 pct. Den samlede mængde gods, der gik gennem havnene i 2018, var 96 mio. ton. De seneste fire år har godsmængderne igennem de danske havne været relativt konstante.
Kilde: www.statistikbanken.dk/skib101.Krydstogter i fortsat vækst
I 2018 anløb 520 krydstogtskibe danske havne. Det er en stigning på 11 pct. i forhold til året før. Der var 671.000 gennemgående passagerer, dvs. gæster som ankommer og afsejler med samme skib, der gik i land i en dansk havn i 2018. I 2017 var tallet 589.000 passagerer.
Ud over gennemgående passagerer har Københavns havn som den eneste danske havn også på- og afstigende passagerer. I 2018 startede 207.000 passagerer således deres krydstogt i København, mens 204.000 passagerer afsluttede krydstogtet i København. Det giver samlet 1,1 mio. krydstogtspassagerer i danske havne.
København var langt den største destination for krydstogterne i Danmark med 69 pct. af de gennemgående passagerer. Århus havde 13 pct. af gennemgående passagerer. I takt med væksten er der sket en større udbredelse til øvrige havne i Danmark siden 2014, hvor Københavns havn havde 81 pct. af de gennemgående passagerer.
Siden 2014 har Århus, Skagen og Aalborg havne haft store stigninger i antallet af krydstogtpassagerer. De havde således i 2018 hhv. 13, 10 og 4 pct. af de gennemgående passagerer.
Ifølge en undersøgelse foretaget af Cruise Copenhagen i 2016 bruger hver afrejsende passager ca. 2.300 kr. i land, mens de gennemgående passagerer i gennemsnit bruger ca. 450 kr. Det svarer til et direkte forbrug på i alt ca. 778 mio. kr.
Kilde: www.statistikbanken.dk/skib35.Rødby Færgehavn er Danmarks største godshavn
85 pct. af den samlede godsmængde i havnene i 2018 blev håndteret af de 26 største havne, som hver især håndterede mindst 1 mio. ton gods. Der var i alt 116 havne med godshåndtering i 2018. Den største godshavn i 2018 var Rødby Færgehavn med en godsomsætning på 8,7 mio. ton gods. På tre år er Rødby Færgehavn gået fra at være den femtestørste til den største. Rødby Færgehavn håndterer kun færgegods.
Passager- og færgefart i danske havne
|
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
Ændring |
|
1.000 passagerer |
pct. |
||||
Passagerer i alt |
31430 |
31756 |
31999 |
32245 |
32512 |
0,8 |
Udenrigsruter |
21925 |
22233 |
22221 |
22029 |
21660 |
-1,7 |
Indenrigsruter |
9505 |
9523 |
9778 |
10216 |
10852 |
6,2 |
Anm.: I tabellen opgøres passagerer for ruten, mens de i figuren øverst opgøres for havnen. For indenrigsruter betyder det, at passagertallet på en rute indgår dobbelt i figuren. |
Samlet godsomsætning efter vareart. 2018
|
Udlosset fra |
Indladet til |
I alt |
Andel |
||
|
Udland |
Indland |
Udland |
Indland |
|
|
|
1.000 ton |
pct. |
||||
I alt |
45131 |
11765 |
30970 |
7969 |
95835 |
100 |
Flydende bulk |
11848 |
1872 |
8684 |
2050 |
24454 |
26 |
Fast bulk |
14566 |
7209 |
5858 |
3063 |
30696 |
32 |
Stykgods |
18718 |
2683 |
16428 |
2856 |
40685 |
42 |
Kilde: www.statistikbanken.dk/skib451. |
Nyt fra Danmarks Statistik
10. maj 2019 - Nr. 184
Hent som PDF
Næste udgivelse: 12. maj 2020
Kontakt
- Heidi Sørensen, tlf. 24 79 86 81
- Peter Ottosen, tlf. 30 42 91 91
Kilder og metode
Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede.