Brug af adskillige sociale medier hitter blandt unge
It-anvendelse i befolkningen (tema) 2016 brug af sociale medier
Hele 97 pct. af unge danskere mellem 15 og 18 år anvender sociale netværkstjenester. Tre ud af fem har en profil på mindst fire sociale medier og 35 pct. bruger mindst fem. Kun tre pct. fravælger at være på sociale medier. 15-årige unge er for første gang inkluderet i Danmarks Statistiks omfattende årlige undersøgelse om danskernes internetvaner takket være et samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen.
Facebook, Snapchat og Instagram er mest udbredt
De mest populære online mødesteder blandt unge mellem 15-18 år er Facebook, Snapchat og Instagram. Tre ud af fire har en profil på alle tre sociale medier. 86 pct. af unge danskere tjekker Facebook flere gange dagligt eller mindst én gang om dagen. 67 pct. er dagligt på Snapchat, en app, der blev lanceret for blot fem år siden. Det første billede blev delt på Instagram i 2010 - i dag tiltrækker tjenesten ca. 130.000 daglige brugere blandt danske unge. Hver fjerde unge har en profil på Twitter men kun få (3 pct.) sender eller læser tweets dagligt. 13 pct. af de unge finder inspiration på idé-katalog app'en, Pinterest, der startede i 2010.
Internettet er kilden til unges underholdning
Underholdning og socialt samvær er de to vigtigste formål med internetbrug hos danske unge. 99 pct. ser video fra deletjenester fx Youtube. 94 pct. hører eller streamer musik fra internettet. Godt fire ud af fem spiller ofte online spil sammen med andre. Tre ud af fem uploader og deler eget indhold såsom billeder, video eller kommentarer. Samtlige førnævnte aktiviteter er mere udbredte blandt unge end blandt danskere over 18 år. Til gengæld har unge et mindre forbrug af online nyheder (60 pct.) sammenlignet med resten af befolkningen (67 pct.).
Unge vil have internet på farten
Andelen af dem, der anvender internet uden for deres hjem eller skole, er 95 pct. blandt de 15-18-årige. Blandt resten af befolkningen bruger 83 pct. internet på farten. Ni ud af ti unge anvender deres mobil til at gå på nettet mod kun syv ud af ti blandt de 19-89-årige. Hver anden ung går på nettet uden for deres hjem via en bærbar computer eller tablet. Den tilsvarende andel er 33 pct. blandt de 19-89-årige danskere.
Alle er online
Hele 100 pct. af de unge angiver, at de har brugt internet inden for de seneste tre måneder. 98 pct. er online hver dag eller næsten hver dag. Blandt resten af befolkningen anvender 85 pct. internet hver dag eller næsten hver dag. 99 pct. af danskere mellem 15 og 18 år har adgang til internet i hjemmet. Andelen er 93 pct. blandt de 19-89-årige.
Internetadgang og udvalgte internetaktiviteter. 2016
|
15-89 år |
15-18 år |
19-89 år |
|
pct. af befolkningen |
||
Internetadgang i hjemmet |
93 |
99 |
93 |
Internetbrug inden for de seneste tre måneder |
94 |
100 |
94 |
Internetbrug hver dag eller næsten hver dag |
85 |
98 |
85 |
Mobil adgang til internet udenfor hjemmet mv |
84 |
95 |
83 |
Mobil adgang via mobiltelefon eller smartphone |
73 |
93 |
72 |
Mobil adgang via bærbare, laptop eller tablet |
34 |
49 |
33 |
Internetaktiviteter i de seneste tre måneder |
|
|
|
Anvende sociale netværkstjenester |
70 |
97 |
68 |
Lytte til musik |
57 |
94 |
54 |
Læse nyheder |
66 |
60 |
67 |
Læse eller downloade online bøger, e-bøger |
20 |
32 |
19 |
Oprette websites, blogs |
10 |
11 |
9 |
Se internet streamet TV, live eller catch-up TV fra fx dr.dk |
|
|
|
eller TV2 Play |
46 |
59 |
45 |
Se video fra deletjenester fx Facebook, Youtube eller Instagram |
70 |
99 |
68 |
Se video on demand fra kommercielle udbydere fx HBO, Netflix |
44 |
75 |
43 |
Spille eller downloade spil |
43 |
83 |
41 |
Uploade og dele eget indhold fx tekst, billeder eller video |
39 |
60 |
38 |
Nyt fra Danmarks Statistik
28. november 2016 - Nr. 496
Hent som PDF
Næste udgivelse: 22. juni 2017
Kontakt
- Anne Vibeke Jacobsen, tlf. 20 14 84 28
Kilder og metode
Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret.
Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden.