Mange mindre virksomheder er reelt del af koncern
Koncerner i Danmark 2016
Ændret 12. oktober 2018 kl. 08:00Efter offentliggørelsen er der foretaget revision af udgivelsen, da en betydende koncern ikke var med i datamaterialet til opgørelsen. Alle berørte tal er ændret og markeret med rødt.
Omkring 60.000 små og mellemstore virksomheder (SMV'er) indgik i en koncernrelation i Danmark i 2016. Det svarer til 42 pct. af alle aktive SMV'er i de private byerhverv (undtaget personligt ejede virksomheder) i 2016. Disse SMV'er i koncerner stod for 62 pct. af den samlede beskæftigelse i gruppen, svarende til 467.000 fuldtidsansatte (ansatte omregnet til fuld tid). En koncern består af to eller flere firmaer (moder- og datterselskaber), hvor moderselskabet kontrollerer datterselskaberne.
SMV'er i store koncerner skaber større omsætning pr. ansat
Over 2.200 firmaer, der normalt betragtes som små og mellemstore virksomheder, indgik i en stor koncern med 250 eller flere fuldtidsansatte i 2016. Man kan derfor i disse tilfælde ikke tale om små uafhængige firmaer, men store koncerner der har valgt at organisere sig i flere mindre selskaber. Hvis man ser på, hvor stor omsætning hver enkelt ansat genererer, viser der sig en stor forskel, hvor små og mellemstore virksomheder i store koncerner har markant større omsætning pr. ansat.
Gennemsnitlig omsætning pr. fultidsansat
for SMV'er efter tilknytning. 2016
|
Omsætning pr. fuldtidsansatte |
|
kr. |
Lille koncern |
2310849 |
Mellemstor koncern |
2662913 |
Stor koncern |
4610032 |
Ikke koncern |
2379409 |
Ny kilde
Fra 2015 har danske selskaber registreret deres ejerforhold hos Erhvervsstyrelsen. Dette medfører langt bedre data om koncernrelationer, hvilket i perioden 2015 og 2016 er indarbejdet i Koncernstatistikken. Det medfører flere og mere korrekte oplysninger om ejerforhold mellem selskaber, hvilket i sig selv kan have givet anledning til en stigning i det samlede antal koncerner. Man skal derfor være påpasselig med at sammenligne de aktuelle tal med tidligere år.
Flest små koncerner
Der var 38.624 koncerner i Danmark i 2016. Af dem var 33.422 små koncerner med færre end 20 fuldtidsansatte i 2016. De udgjorde 87 pct. af alle koncerner, men beskæftigede blot 16 pct. af alle koncernansatte, hvilket svarer til 134.242 fuldtidsansatte. Koncerner med tusind eller flere fuldtidsansatte beskæftigede 34 pct. af alle koncernansatte, selvom de kun udgjorde 0,3 pct. af alle koncerner.
Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter samlet antal ansatte i koncernen
|
Koncerner |
Fuldtidsansatte |
||||
|
2014 |
2015 |
2016 |
2014 |
2015 |
2016 |
|
antal |
|||||
Fuldtidsansatte i koncernen |
|
|
|
|
|
|
I alt |
35219 |
35657 |
38624 |
795032 |
803799 |
844400 |
0 |
5874 |
6605 |
7010 |
- |
.. |
.. |
1 |
6066 |
7846 |
8699 |
6066 |
8980 |
9896 |
2-9 |
14030 |
12592 |
13627 |
63010 |
61430 |
66427 |
10-19 |
4303 |
3763 |
4086 |
58235 |
52762 |
57302 |
20-49 |
2942 |
2816 |
3073 |
88363 |
86173 |
93955 |
50-99 |
965 |
975 |
1026 |
65614 |
67118 |
70818 |
100-999 |
942 |
957 |
1003 |
243045 |
245075 |
262483 |
1.000 og derover |
97 |
103 |
100 |
270699 |
281730 |
282901 |
Flere end 100.000 firmaer i koncern
109.279 firmaer indgik i koncernrelationer i 2016. 64 pct. af alle koncerner bestod blot af to firmaer med gennemsnitligt fire ansatte pr. firma. Der var 14 koncerner med 50 eller flere firmaer i 2016. Disse 14 koncerner bestod tilsammen af 1.093 firmaer og beskæftigede mere end 12.500 fuldtidsansatte.
Antal koncerner, fuldtidsansatte og antal firmaer i koncern fordelt efter koncernstørrelse. 2016
|
Koncerner |
Fuldtidsansatte |
Firmaer |
Fuldtidsansatte |
|
antal |
|||
Firmaer i koncernen |
|
|
|
|
I alt |
38624 |
844400 |
109279 |
8 |
2 |
24569 |
190220 |
49138 |
4 |
3-5 |
12240 |
277916 |
41939 |
7 |
6-9 |
1277 |
117177 |
8886 |
13 |
10-19 |
420 |
122919 |
5384 |
23 |
20-49 |
104 |
123592 |
2839 |
44 |
50 og derover |
14 |
12576 |
1093 |
12 |
Nyt fra Danmarks Statistik
25. september 2018 - Nr. 363
Hent som PDF
Næste udgivelse: 11. oktober 2019
Kontakt
- Julie Cathrine Krabek Sørensen, tlf. 23 66 46 60
Kilder og metode
Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik og årsregnskaber. Offentlig virksomhed mv. ekskluderes. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse. Danske firmaer, der er forbundet gennem udenlandske firmaer, opfattes således også som koncernforbundne.