Arbejdsstyrken øget med 35.000 personer
Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2019
I første kvartal 2019 var der 26.000 flere beskæftigede og 9.000 flere AKU-ledige i alderen 15-64 år end i samme kvartal 2018. Denne forøgelse af arbejdsstyrken på 35.000 personer modsvares af, at antallet af personer uden for arbejdsstyrken i samme aldersgruppe faldt med 26.000 i perioden. I alt var der i første kvartal 2.776.000 beskæftigede, svarende til en beskæftigelsesfrekvens på 75 pct. Det er 0,6 procentpoint højere end i samme kvartal året før. AKU-ledigheden var på 165.000 personer, svarende til 5,6 pct. af arbejdsstyrken, eller 0,2 procentpoint højere end året før. Det viser tal fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU).
Kilde: www.statistikbanken.dk/aku100, aku120, aku102, aku122 og aku300.21.000 flere ledige blev beskæftigede end omvendt
Der er væsentlig flere ledige, som er blevet beskæftiget, end der er beskæftigede, der er blevet ledige fra første kvartal 2018 til første kvartal 2019. Nettobevægelsen fra ledighed til beskæftigelse var på 21.000 personer. Dette dækker dog over meget større bruttobevægelser, idet 96.000 ledige i første kvartal 2018 var i beskæftigelse et år senere, mens 75.000 beskæftigede i første kvartal 2018 var ledige et år senere. Der var endnu større bruttobevægelse af personer uden for arbejdsstyrken til beskæftigelse, men bevægelsen har været nogenlunde lige så stor den anden vej. Således gik 185.000 fra at være uden for arbejdsstyrken til beskæftigelse, og 180.000 den modsatte vej.
I alt 281.000 nye beskæftigede
Med 96.000 fra ledighed og 185.000 fra uden for arbejdsstyrken, var i alt 281.000 af de beskæftigede i første kvartal 2019 ikke i beskæftigelse et år tidligere. Selv om de fleste af de nye beskæftigede var uden for arbejdsstyrken året forinden, var andelen af ledige, der fik job, større end andelen af personer uden for arbejdsstyrken, der fik job. Således havde 62 pct. af de ledige i første kvartal 2018 job et år senere, mens 23 pct. af personerne uden for arbejdsstyrken i første kvartal 2018 havde job i første kvartal 2019.
Fra uden for arbejdsstyrken til ledighed
Der var fra første kvartal 2018 til første kvartal 2019 32.000 flere, der gik fra at stå uden for arbejdsstyrken til at være ledige end modsat. 31.000 gik fra ledighed til uden for arbejdsstyrken, mens mere end dobbelt så mange, 63.000, gik fra at stå uden for arbejdsstyrken til at være ledige.
Brutto- og nettobevægelser mellem arbejdsmarkedsstatus fra 1. kvt. 2018 til 1. kvt. 2019, 15-64-årige
|
Beskæftigede |
AKU-ledige |
Uden for arbejdsstyrken |
|
1.000 personer |
||
Bruttobevægelser |
|
|
|
Beskæftigede 1. kvt. 2019 |
2495 |
96 |
185 |
AKU-ledige 1. kvt. 2019 |
75 |
28 |
63 |
Uden for arbejdsstyrken 1. kvt. 2019 |
180 |
31 |
553 |
Nettobevægelser |
|
|
|
Beskæftigede 1. kvt. 2019 |
• |
21 |
5 |
AKU-ledige 1. kvt. 2019 |
-21 |
• |
32 |
Uden for arbejdsstyrken 1. kvt. 2019 |
-5 |
-32 |
• |
Kilde: www.statistikbanken.dk/aku100, aku120, aku102, aku122 og aku300. |
Nyt fra Danmarks Statistik
22. maj 2019 - Nr. 197
Hent som PDF
Næste udgivelse: 23. september 2019
Kontakt
- Ida Frederikke Mathiesen, tlf. 21 49 48 53