Gå til sidens indhold

BNP steg med 0,1 pct. i første kvartal

Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2019 revideret

Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,1 pct. i første kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den reviderede beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for første kvartal. BNP-væksten i første kvartal er dermed revideret ned med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse, mens den samlede vækst for 2018 er revideret op med 0,1 procentpoint til 1,5 pct. Usikkerheden på BNP-væksten kan generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, baseret på hidtidige erfaringer.

Nationalregnskabets hovedstørrelser, kædede værdier, sæsonkorrigeret

Importen stiger og eksporten falder

Eksporten faldt med 0,4 pct. og importen steg med 1,2 pct. i første kvartal. Importen vokser noget mindre end i forrige beregning, hvilket i høj grad skyldes en opjustering af importen i fjerde kvartal 2018. Samlet set bidrog nettoeksporten med minus 0,7 procentpoint til BNP-væksten i første kvartal. I 2018 var der også et stort negativt bidrag fra nettoeksporten, hvilket især skyldes en stor import af skibe, som dog modsvares af et positivt vækstbidrag fra investeringerne.

Privatforbruget bidrager stort til væksten i 2018

I første kvartal voksede privatforbruget med 0,4 pct., især drevet af et højt bilkøb. Privatforbruget uden bilkøb holdes i øjeblikket nede af et lavt energiforbrug. Således er forbruget uden bilkøb kun vokset med 0,9 pct. siden første kvartal 2018, hvorimod forbruget uden bilkøb og energi er vokset med 2,2 pct. Med en årsvækst på 2,2 pct. i 2018, kan en stor del af BNP-væksten forklares med et øget privatforbrug. Således bidrog privatforbruget med 1,0 procentpoint til den samlede BNP-vækst på 1,5 pct. De senere år er privatforbruget vokset stabilt med lidt over 2 pct. årligt og har dermed været en bærende kraft i de seneste års pæne vækst.

Det offentlige forbrug nærmest uændret i 2019

Det offentlige forbrug faldt med 0,1 pct. i første kvartal, men steg med 0,9 pct. i 2018. Dermed var væksten i det offentlige forbrug lavere end den samlede BNP-vækst i 2018. Realvæksten i det offentlige forbrug i 2018 er i højere grad end normalt beregnet ved udgifterne til at producere dem fremfor ved mængden af de leverede ydelser - se mere under afsnittet Særlige forhold ved denne offentliggørelse.

Investeringerne bidrager positivt i første kvartal

De faste bruttoinvesteringer steg med 2,5 pct. i første kvartal. De faste bruttoinvesteringer steg med 6,5 pct. i 2018, men er påvirket af den førnævnte skibsimport. Fraregnet skibe steg de faste bruttoinvesteringer med 4,8 pct. i 2018.

Stigning i beskæftigelse og timer

Beskæftigelsen steg med 0,5 pct. og de præsterede timer steg med 0,3 pct. i første kvartal. I 2018 steg beskæftigelsen med 1,8 pct. og de præsterede timer med 0,9 pct.

Danmarks nationalregnskab

 

2019

2018

2019

 

1. kvt.

1. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

 

Løbende priser

Sæsonkorrigeret realvækst

 

 

Årlig vækst1

Kvartalsvis vækst

 

mia. kr.

pct.

Bruttonationalprodukt (BNP)

553,4

1,9

0,3

0,8

0,1

Import af varer og tjenester

276,0

-0,9

-5,2

-0,1

1,2

Import af varer

170,8

-0,5

-7,6

2,8

0,8

Import af tjenester

105,2

-1,6

-1,2

-4,5

1,8

Forsyning i alt

829,4

1,0

-1,5

0,5

0,5

Eksport af varer og tjenester

305,3

1,4

1,3

0,8

-0,4

Eksport af varer

200,4

5,4

1,4

3,2

0,9

Eksport af tjenester

104,9

-5,5

1,1

-3,4

-2,7

Privatforbrug

263,0

1,0

-0,2

0,3

0,4

Husholdningernes forbrugsudgifter

254,8

1,0

-0,2

0,3

0,4

Køb af køretøjer

12,1

3,2

-5,4

-3,3

16,5

Andre varer

100,6

-0,9

0,4

0,1

-1,3

Tjenester i alt inkl. turisme

142,1

2,2

-0,2

0,8

0,6

Tjenester i alt

141,2

2,3

0,0

0,9

0,4

Turistindtægter (-)

-9,3

0,0

-1,7

1,2

-0,1

Turistudgifter (+)

10,2

-1,9

0,0

-3,2

1,8

NPISH forbrugsudgifter2

8,2

1,1

-0,1

0,7

0,1

Offentlige forbrugsudgifter

134,4

-0,2

-0,4

0,5

-0,1

Bruttoinvesteringer

126,7

1,2

-13,0

1,2

1,8

Faste bruttoinvesteringer

117,8

0,4

-12,2

-0,5

2,5

Boliger

26,5

3,6

0,3

0,4

2,1

Andet byggeri og anlæg

28,0

8,1

0,5

0,0

-0,9

Maskiner, transportmidler mv.

33,8

-5,8

-34,6

3,5

6,1

Intellektuelle rettigheder

29,6

-2,3

-1,4

-5,7

2,5

Lagerforøgelser mv.3

8,9

0,4

-0,3

0,4

-0,1

Lagerforøgelser3

8,3

0,4

-0,3

0,4

-0,1

Nettoansk. af værdigenstande3

0,6

0,0

0,0

0,0

0,0

Endelig indenlandsk anvendelse

524,1

0,7

-3,6

0,6

0,6

Endelig anvendelse i alt4

829,4

0,9

-1,8

0,7

0,2

Samlede præsterede timer i alt (mio.)

1022

1,1

0,2

0,3

0,3

Beskæftigelse5 i alt (1.000 personer)

2967

1,5

0,3

0,4

0,5

1 Vækst i forhold til tilsvarende periode året før.
2 Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger.
3 Bidrag til BNP-væksten.
4 Sæsonkorrigeret realvækst i endelig anvendelse i alt kan afvige fra forsyning i alt pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet Det sæsonkorrigerede BNP.
5 Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn1.

Se flere tal fra på tirsdag

Flere detaljer og oversigtstabeller er gratis tilgængelige som pdf-filer på tirsdag: Kvartalvise tabeller i offentliggørelsen Nationalregnskab og offentlige finanser 2019:7 (Statistiske Efterretninger). Årlige tal vil findes i offentliggørelsen Nationalregnskab og offentlige finanser 2019:6 (Statistiske Efterretninger).

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2019

Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for kvartalerne i 2018 samt første kvartal 2019. I forhold til den seneste offentliggørelse af Kvartalsvist nationalregnskab er BNP-væksten revideret ned med 0,1 procentpoint i første kvartal 2019, mens den er revideret 0,1 procentpoint op i 2018. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2018 og 2019 vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, offentlig forvaltning og service, landbrugets bruttofaktorindkomst samt de finansielle brancher. De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2016. BNP-væksten i 2018 revideres igen i nationalregnskabets opgørelse i november 2019. Den endelige opgørelse af 2018 vil først foreligge i 2021, hvor et meget mere detaljeret kildegrundlag foreligger. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er Kvartalsvist nationalregnskab, 1. kvt 2019. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab.

Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet

I 2020 vil nationalregnskabet overgå til ny offentliggørelsesrytme af årstal. De nuværende fire årsversioner, der offentliggøres i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegning af de to foreløbige år fra november til juni, og der offentliggøres derfor ikke nye årstal i november. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme her

Sæsonkorrektion og påsken

Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. På grund af påskens særlige placering i 2018, skal vækstrater tolkes med det forbehold. Læs mere om sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab i notatet Det sæsonkorrigerede BNP.

Landbrug

Oplysningerne fra Landbrugets bruttofaktorindkomst er nu indarbejdet i nationalregnskabet for 2018.

Beskæftigelse, præsterede timer og løn

Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Som omtalt i Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2019, er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i nationalregnskabets branchefordeling for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af nationalregnskabet.

Offentligt forbrug

Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2019, der blev offentliggjort 25. juni 2019. Realvæksten i det offentlige forbrug er ikke i forventet omfang beregnet med mængden af de leverede ydelser (outputmetoden). Grundet ændringer af væsentlige datakilder på sundheds- og uddannelsesområdet er ca. 40 pct. af det individuelle (ikke-markedsmæssige) offentlige forbrug i 2018 beregnet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetoden). Læs mere om forskellen mellem de to metoder her. Det forventes, at disse områder beregnes med outputmetoden i nationalregnskabets november-version, som udkommer i november 2019. I første kvartal 2019 er realvæksten i det offentlige forbrug udelukkende baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling.

Byggeri

Grundet usikre oplysninger for de påbegyndte kvadratmeter i BBR, er der i opgørelsen af produktion og investeringer i byggeriet inddraget andre tilgængelige oplysninger om beskæftigelse og omsætning i bygge- og anlægsbranchen.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 7. juni i Betalingsbalancen over for udlandet april 2019.

Nyt fra Danmarks Statistik

28. juni 2019 - Nr. 253

Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. august 2019

Kontakt

Kilder og metode

Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation