BNP steg med 0,1 pct. i første kvartal
Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2019 revideret
Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,1 pct. i første kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den reviderede beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for første kvartal. BNP-væksten i første kvartal er dermed revideret ned med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse, mens den samlede vækst for 2018 er revideret op med 0,1 procentpoint til 1,5 pct. Usikkerheden på BNP-væksten kan generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, baseret på hidtidige erfaringer.
Importen stiger og eksporten falder
Eksporten faldt med 0,4 pct. og importen steg med 1,2 pct. i første kvartal. Importen vokser noget mindre end i forrige beregning, hvilket i høj grad skyldes en opjustering af importen i fjerde kvartal 2018. Samlet set bidrog nettoeksporten med minus 0,7 procentpoint til BNP-væksten i første kvartal. I 2018 var der også et stort negativt bidrag fra nettoeksporten, hvilket især skyldes en stor import af skibe, som dog modsvares af et positivt vækstbidrag fra investeringerne.
Privatforbruget bidrager stort til væksten i 2018
I første kvartal voksede privatforbruget med 0,4 pct., især drevet af et højt bilkøb. Privatforbruget uden bilkøb holdes i øjeblikket nede af et lavt energiforbrug. Således er forbruget uden bilkøb kun vokset med 0,9 pct. siden første kvartal 2018, hvorimod forbruget uden bilkøb og energi er vokset med 2,2 pct. Med en årsvækst på 2,2 pct. i 2018, kan en stor del af BNP-væksten forklares med et øget privatforbrug. Således bidrog privatforbruget med 1,0 procentpoint til den samlede BNP-vækst på 1,5 pct. De senere år er privatforbruget vokset stabilt med lidt over 2 pct. årligt og har dermed været en bærende kraft i de seneste års pæne vækst.
Det offentlige forbrug nærmest uændret i 2019
Det offentlige forbrug faldt med 0,1 pct. i første kvartal, men steg med 0,9 pct. i 2018. Dermed var væksten i det offentlige forbrug lavere end den samlede BNP-vækst i 2018. Realvæksten i det offentlige forbrug i 2018 er i højere grad end normalt beregnet ved udgifterne til at producere dem fremfor ved mængden af de leverede ydelser - se mere under afsnittet Særlige forhold ved denne offentliggørelse.
Investeringerne bidrager positivt i første kvartal
De faste bruttoinvesteringer steg med 2,5 pct. i første kvartal. De faste bruttoinvesteringer steg med 6,5 pct. i 2018, men er påvirket af den førnævnte skibsimport. Fraregnet skibe steg de faste bruttoinvesteringer med 4,8 pct. i 2018.
Stigning i beskæftigelse og timer
Beskæftigelsen steg med 0,5 pct. og de præsterede timer steg med 0,3 pct. i første kvartal. I 2018 steg beskæftigelsen med 1,8 pct. og de præsterede timer med 0,9 pct.
Danmarks nationalregnskab
|
2019 |
2018 |
2019 |
||
|
1. kvt. |
1. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
1. kvt. |
|
Løbende priser |
Sæsonkorrigeret realvækst |
|||
|
|
Årlig vækst1 |
Kvartalsvis vækst |
||
|
mia. kr. |
pct. |
|||
Bruttonationalprodukt (BNP) |
553,4 |
1,9 |
0,3 |
0,8 |
0,1 |
Import af varer og tjenester |
276,0 |
-0,9 |
-5,2 |
-0,1 |
1,2 |
Import af varer |
170,8 |
-0,5 |
-7,6 |
2,8 |
0,8 |
Import af tjenester |
105,2 |
-1,6 |
-1,2 |
-4,5 |
1,8 |
Forsyning i alt |
829,4 |
1,0 |
-1,5 |
0,5 |
0,5 |
Eksport af varer og tjenester |
305,3 |
1,4 |
1,3 |
0,8 |
-0,4 |
Eksport af varer |
200,4 |
5,4 |
1,4 |
3,2 |
0,9 |
Eksport af tjenester |
104,9 |
-5,5 |
1,1 |
-3,4 |
-2,7 |
Privatforbrug |
263,0 |
1,0 |
-0,2 |
0,3 |
0,4 |
Husholdningernes forbrugsudgifter |
254,8 |
1,0 |
-0,2 |
0,3 |
0,4 |
Køb af køretøjer |
12,1 |
3,2 |
-5,4 |
-3,3 |
16,5 |
Andre varer |
100,6 |
-0,9 |
0,4 |
0,1 |
-1,3 |
Tjenester i alt inkl. turisme |
142,1 |
2,2 |
-0,2 |
0,8 |
0,6 |
Tjenester i alt |
141,2 |
2,3 |
0,0 |
0,9 |
0,4 |
Turistindtægter (-) |
-9,3 |
0,0 |
-1,7 |
1,2 |
-0,1 |
Turistudgifter (+) |
10,2 |
-1,9 |
0,0 |
-3,2 |
1,8 |
NPISH forbrugsudgifter2 |
8,2 |
1,1 |
-0,1 |
0,7 |
0,1 |
Offentlige forbrugsudgifter |
134,4 |
-0,2 |
-0,4 |
0,5 |
-0,1 |
Bruttoinvesteringer |
126,7 |
1,2 |
-13,0 |
1,2 |
1,8 |
Faste bruttoinvesteringer |
117,8 |
0,4 |
-12,2 |
-0,5 |
2,5 |
Boliger |
26,5 |
3,6 |
0,3 |
0,4 |
2,1 |
Andet byggeri og anlæg |
28,0 |
8,1 |
0,5 |
0,0 |
-0,9 |
Maskiner, transportmidler mv. |
33,8 |
-5,8 |
-34,6 |
3,5 |
6,1 |
Intellektuelle rettigheder |
29,6 |
-2,3 |
-1,4 |
-5,7 |
2,5 |
Lagerforøgelser mv.3 |
8,9 |
0,4 |
-0,3 |
0,4 |
-0,1 |
Lagerforøgelser3 |
8,3 |
0,4 |
-0,3 |
0,4 |
-0,1 |
Nettoansk. af værdigenstande3 |
0,6 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
Endelig indenlandsk anvendelse |
524,1 |
0,7 |
-3,6 |
0,6 |
0,6 |
Endelig anvendelse i alt4 |
829,4 |
0,9 |
-1,8 |
0,7 |
0,2 |
Samlede præsterede timer i alt (mio.) |
1022 |
1,1 |
0,2 |
0,3 |
0,3 |
Beskæftigelse5 i alt (1.000 personer) |
2967 |
1,5 |
0,3 |
0,4 |
0,5 |
1 Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. |
Se flere tal fra på tirsdag
Flere detaljer og oversigtstabeller er gratis tilgængelige som pdf-filer på tirsdag: Kvartalvise tabeller i offentliggørelsen Nationalregnskab og offentlige finanser 2019:7 (Statistiske Efterretninger). Årlige tal vil findes i offentliggørelsen Nationalregnskab og offentlige finanser 2019:6 (Statistiske Efterretninger).
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2019
Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for kvartalerne i 2018 samt første kvartal 2019. I forhold til den seneste offentliggørelse af Kvartalsvist nationalregnskab er BNP-væksten revideret ned med 0,1 procentpoint i første kvartal 2019, mens den er revideret 0,1 procentpoint op i 2018. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2018 og 2019 vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, offentlig forvaltning og service, landbrugets bruttofaktorindkomst samt de finansielle brancher. De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2016. BNP-væksten i 2018 revideres igen i nationalregnskabets opgørelse i november 2019. Den endelige opgørelse af 2018 vil først foreligge i 2021, hvor et meget mere detaljeret kildegrundlag foreligger. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er Kvartalsvist nationalregnskab, 1. kvt 2019. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab.
Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet
I 2020 vil nationalregnskabet overgå til ny offentliggørelsesrytme af årstal. De nuværende fire årsversioner, der offentliggøres i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegning af de to foreløbige år fra november til juni, og der offentliggøres derfor ikke nye årstal i november. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme her.
Sæsonkorrektion og påsken
Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. På grund af påskens særlige placering i 2018, skal vækstrater tolkes med det forbehold. Læs mere om sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab i notatet Det sæsonkorrigerede BNP.
Landbrug
Oplysningerne fra Landbrugets bruttofaktorindkomst er nu indarbejdet i nationalregnskabet for 2018.
Beskæftigelse, præsterede timer og løn
Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Som omtalt i Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2019, er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i nationalregnskabets branchefordeling for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af nationalregnskabet.
Offentligt forbrug
Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2019, der blev offentliggjort 25. juni 2019. Realvæksten i det offentlige forbrug er ikke i forventet omfang beregnet med mængden af de leverede ydelser (outputmetoden). Grundet ændringer af væsentlige datakilder på sundheds- og uddannelsesområdet er ca. 40 pct. af det individuelle (ikke-markedsmæssige) offentlige forbrug i 2018 beregnet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetoden). Læs mere om forskellen mellem de to metoder her. Det forventes, at disse områder beregnes med outputmetoden i nationalregnskabets november-version, som udkommer i november 2019. I første kvartal 2019 er realvæksten i det offentlige forbrug udelukkende baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling.
Byggeri
Grundet usikre oplysninger for de påbegyndte kvadratmeter i BBR, er der i opgørelsen af produktion og investeringer i byggeriet inddraget andre tilgængelige oplysninger om beskæftigelse og omsætning i bygge- og anlægsbranchen.
Udenrigshandel og betalingsbalance
Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 7. juni i Betalingsbalancen over for udlandet april 2019.
Nyt fra Danmarks Statistik
28. juni 2019 - Nr. 253
Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. august 2019
Kontakt
- Louise Julie Bille, tlf.
- Jonas Dan Petersen, tlf. 30 57 18 26
Kilder og metode
Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede.