Økonomisk vækst på 0,8 pct. i fjerde kvartal

Kvartalsvist nationalregnskab 4. kvt. 2018 revideret

Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,8 pct. i fjerde kvartal 2018, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den reviderede, men ikke endelige, beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for fjerde kvartal. Væksten i fjerde kvartal er dermed revideret op med 0,1 procentpoint i forhold til den tidligere opgørelse. Årsvæksten i BNP er opgjort til 1,4 pct. og er dermed revideret op med 0,2 procentpoint. Beskæftigelsen steg med 1,8 pct. i 2018 og de præsterede timer steg med 0,9 pct. i 2018. Usikkerheden på BNP-væksten kan generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, baseret på hidtidige erfaringer.

Væksten i 2018 fremstår stadig lav pga. tekniske forhold

Selvom årsvæksten i 2018 er blevet revideret op med 0,2 procentpoint, fremstår den dog noget underdrejet. Dette skyldes særligt to faktorer. For det første er der endnu ikke grundlag for at periodisere en ekstraordinær patentbetaling, der i øjeblikket er placeret i første kvartal 2017. Periodiseringen forventes at reducere BNP i 2017 og dermed indirekte øge væksten i 2018. Den præcise effekt kendes ikke på nuværende tidspunkt, men vurderes isoleret set at øge væksten i 2018 med 0,4 procentpoint. For det andet bidrog faldet i BNP i midten af 2017 til et meget lavt udgangspunkt for væksten i 2018. Det resulterer i en årsvækst, der ligger noget under den vækst, der har været i løbet af 2018. BNP er således vokset med 2,6 pct. siden fjerde kvartal 2017.

Høj eksport og faldende import bidrager til fjerde kvartals vækst

Eksporten steg med 1,1 pct. i fjerde kvartal, trukket af en stigning i vareeksporten på 2,9 pct. Eksporten af tjenester faldt med 2,2 pct. Importen faldt samlet med 0,8 pct. i fjerde kvartal, hvilket dækker over en pæn stigning i vareimporten på 1,7 pct. og et fald i tjenesteimporten på 4,6 pct. Siden fjerde kvartal 2017 er eksporten steget med 1,9 pct., og importen er faldet med 2,1 pct. Im- og eksport af tjenester er faldet med hhv. 4,2 pct. og 4,8 pct. i samme periode.

Moderat vækst i privatforbruget i fjerde kvartal

Privatforbrug steg med 0,4 pct. i fjerde kvartal. Forbrugsvæksten dæmpes af et faldende bilkøb. På trods af det nylige fald, er væksten i bilkøbet i 2018 på 9,7 pct. - den højeste årsvækst siden finanskrisen. Den store stigning skal ses i lyset af nedsættelsen af afgifter på biler i slutningen af 2018. Samlet steg privatforbruget med 2,3 pct. i 2018. Det offentlige forbrug steg med 0,7 pct. i fjerde kvartal efter et fald på 0,4 pct. i tredje kvartal. Årsvæksten i det offentlige forbrug i 2018 er opgjort til 0,8 pct. og er dermed blevet revideret op med 0,3 procentpoint. Se i øvrigt afsnittet Særlige forhold ved denne offentliggørelse.

Stigning i beskæftigelse og timer

Beskæftigelsen steg med 0,4 pct. i fjerde kvartal og steg dermed 1,8 pct. i 2018. De præsterede timer steg med 0,3 pct. i fjerde kvartal og er steget med 0,9 pct. i 2018. Den gennemsnitlige præsterede arbejdstid er dermed faldet med 0,9 pct. i 2018.

Flere detaljer og oversigtstabeller er gratis tilgængelige som pdf-filer på mandag. Kvartalvise tabeller i offentliggørelsen Nationalregnskab og offentlige finanser 2019:3 (Statistiske Efterretninger). Årlige tal vil findes i offentliggørelsen Nationalregnskab og offentlige finanser 2019:2 (Statistiske Efterretninger).

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Revideret opgørelse af fjerde kvartal og året

Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for alle kvartaler i 2018. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten er uændret i første kvartal, revideret op med 0,3 procentpoint i andet kvartal, uændret i tredje kvartal og revideret op med 0,1 procentpoint i fjerde kvartal. Væksten i 2018 er opgjort til 1,4 pct., som er 0,2 procentpoint mere end i den seneste offentliggørelse. Baggrunden for revisionerne er primært nye årlige oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, aktiviteten i offentlig forvaltning og service, de finansielle brancher, byggeriet og serviceproduktion. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2018. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2016. BNP-væksten i 2018 revideres igen i nationalregnskabets opgørelse i juni 2019. Den endelige opgørelse af 2018 vil først foreligge i 2021, hvor et meget mere detaljeret kildegrundlag foreligger. Den seneste offentliggørelse af Kvartalsvist nationalregnskab var i Nyt fra Danmarks Statistik 2019:75 fra 28. februar. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab.

Landbrug

Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat, da opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst endnu ikke foreligger. I nationalregnskabet beregnes den vegetabilske produktion som et estimat af den tilvækst, der sker i afgrøderne hvert kvartal og ikke værdien af høsten i selve høstkvartalet. Derfor indgår værdien af den vegetabilske produktion i alle årets fire kvartaler. Konkret tager beregningen udgangspunkt i årets høst for en lang række afgrøder, og værdien af denne høst fordeles så ud på kvartalerne i et fast mønster. Danmarks Statistiks høstopgørelse, se Nyt fra Danmarks Statistik 2018:498, viser, pga. den ekstraordinært tørre sommer, et fald i høsten i 2018, derudover skønnes landbrugets udgifter forøget. Det årlige estimat revideres løbende i takt med, at flere oplysninger bliver tilgængelige. Et samlet overblik opnås først med landbrugets bruttofaktorindkomst i maj 2019, der vil blive indarbejdet i nationalregnskabet i juni 2019.

Beskæftigelse, præsterede timer og løn

Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2018, der blev offentliggjort 15. marts. Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede værdier.

Offentligt forbrug

Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2018, der blev offentliggjort 26. marts. For kvartalerne i 2018 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. Der er indført en ændring i fremskrivningsmetoden, hvor der er blevet lagt vægt på at få et mere retvisende resultat for året samlet. Derudover er det standardberegnede lønindeks blevet indført for hele 2018. Samlet er der en opadgående revision på 0,3 procentpoint i realvæksten i det offentlige forbrug i 2018.

Byggeri

Grundet usikre oplysninger for de påbegyndte kvadratmeter i Byggevirksomheden, er opgørelsen af produktion og investeringer i byggeriet i høj grad baseret på alternative kilder. I denne beregning er der indført nye oplysninger om årsfordelingen af byggeaktivitet inden for offentlig forvaltning og service og privat anlægsproduktion. Fordelingen har tidligere været modelleret ud fra oplysninger om tidligere års produktion og byggebeskæftigelse, men tager nu udgangspunkt i omsætningen inden for bygge- og anlægsvirksomhed, samt fordelingen af de kvartalsvise offentlige investeringer. Ændringen er indført for året 2018 og har resulteret i en nedjustering af aktiviteten i første kvartal, med en tilhørende opjustering i årets tre andre kvartaler. Denne årsfordeling ventes indført for perioden 2016-2017 til november.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 11. marts i Betalingsbalancen over for udlandet januar 2019.

Ekstraordinært forhold i 2017

I første kvartal 2017 blev der foretaget en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent. Denne betaling løfter både den danske produktion og eksport og har dermed en positiv effekt på BNP. Bidraget til væksten i BNP for året 2017 fra denne indtægt var isoleret set 0,4 procentpoint. Patentbetalingens klassificering som tjenesteeksport - og ikke som fx erstatning, garanti, salg af aktiv eller andet - er afgørende for, at den indregnes i BNP. Klassificeringen af betalingen er baseret på de begrænsede foreliggende oplysninger. Der er endnu ikke tilstrækkelig information til endeligt at afgøre, hvordan transaktionen skal periodiseres. Principielt skal en transaktion i nationalregnskabet tilknyttes den periode, hvori den underliggende aktivitet foregår - det vil i dette tilfælde sige den periode, hvor der betales for anvendelse af patentet. Da denne periode endnu ikke er endeligt bestemt, er det valgt foreløbigt at placere aktiviteten i den periode, hvor betalingen er gennemført - dvs. februar 2017. Det kan derfor på et senere tidspunkt vise sig, at den nuværende periodisering bør revideres.