Dansk økonomi tilbage på vækstsporet

BNP-indikator 4. kvt. 2017

BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 0,9 pct. i fjerde kvartal sammenlignet med tredje kvartal 2017. Den høje vækst i fjerde kvartal skal blandt andet ses i lyset af et sløjt tredje kvartal. Fremgangen ses bredt i økonomien, hvor især industri og transport bidrager til den positive vækst. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint. Usikkerheden på BNP-indikatoren må forventes at være større. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet Dokumentation af BNP-indikator.

Industri og transport trækker fremgangen

Industriens produktion slutter 2017 af på et højt niveau, men stadig under det ekstraordinært høje niveau i slutningen af 2016. Udenrigshandlen med tjenester viser en pæn fremgang inden for søtransport, der bliver yderligere forstærket, når der korrigeres for den negative prisudvikling, der er observeret hen over fjerde kvartal. Derudover kan det fremhæves, at beskæftigelsesindikatorer for byggeriet viser en stærk fremgang i branchen. Inden for private servicebrancher bidrager erhvervsservice og handel i mindre omfang til den positive vækst, hvilket også afspejles i detailomsætningsindekset.

Skøn over året 2017

Med indikatoren kan væksten for hele året 2017 beregnes til 2,0 pct. Det skal dog vurderes med det forbehold, at der endnu ikke er indarbejdet reviderede oplysninger for årets første tre kvartaler.

Højere vækst i fjerde kvartal end i EU og USA

I fjerde kvartal voksede BNP med 0,6 pct. i både EU og i USA, hvilket er lavere end væksten i Danmark. Ser man derimod på væksten for hele 2017, havde Danmark med 2,0 pct. den laveste vækst. I EU var væksten i samme periode 2,5 pct., og i USA var væksten 2,3 pct.

Om Danmarks Statistiks BNP-indikator

Indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke tages i betragtning. Denne metode er valgt for at kunne gennemføre en hurtigere beregning, og fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Indikatoren er så vidt muligt beregnet med samme kilder og metoder som i det kvartalsvise nationalregnskab. Indikatoren kan afvige fra den almindelige beregning af to primære årsager. For det første vil der være en mindre mængde data tilgængelig, når beregningen foregår på et tidligere tidspunkt. Dette er løst ved hjælp af alternative data og økonometriske estimater. For det andet er det ikke muligt at afstemme tilgang og anvendelse, da det kun er produktionssiden, der beregnes.