Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk
    Nyt fra Danmarks Statistik

    Gennemsnitsløn steg mest i den private sektor

    31. august 2018

    I årets andet kvartal havde ansatte i virksomheder og organisationer (den private sektor) den højeste stigning i gennemsnitslønnen pr. time på 2,3 pct. i forhold til andet kvartal 2017. I staten steg gennemsnitslønnen pr. time 1,8 pct. i samme periode. I regioner og kommuner steg gennemsnitstimelønnen derimod kun svagt med henholdsvis 0,4 og 0,2 pct. på årsbasis i andet kvartal 2018.

    Årlig ændring i timefortjenesten

    Forbrugerpriserne steg 1,1 pct. i samme periode

    I maj, som er andet kvartals midterste måned, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. (se Nyt fra Danmarks Statistik 2018:224). Gennemsnitstimelønnen i årets andet kvartal er således fortsat steget mere end priserne i den private sektor og i staten, hvorimod priserne er steget noget mere end gennemsnitslønnen i kommuner og regioner i perioden.

    Højeste stigning inden for ejendomshandel

    På tværs af brancher og sektorer havde de ansatte inden for ejendomshandel og udlejning i virksomheder og organisationer den højeste årlige stigning i årets andet kvartal, hvor gennemsnitslønnen pr. time steg med 3,0 pct. i forhold til samme kvartal sidste år.

    I den modsatte ende ligger de ansatte inden for rengøring og anden operationel service i kommuner og regioner, hvor gennemsnitslønnen faktisk aftog en smule med 0,1 pct. på årsbasis i andet kvartal.

    Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche

     

    2018

    Årlig ændring

     

    1.kvt.

    2.kvt.

    1. kvt. 2017

    2. kvt. 2017

     

     

     

    - 1. kvt. 2018

    - 2. kvt. 2018

     

    1. kvt. 2005 = 100

    pct.

    Virksomheder og organisationer i alt1

    134,2

    135,2

    2,0

    2,3

    Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

    137,6

    138,7

    2,1

    2,5

    Bygge og anlæg

    133,1

    134,5

    2,0

    2,8

    Handel og transport mv.

    130,7

    131,7

    1,9

    2,2

    Information og kommunikation

    135,7

    136,1

    1,8

    1,9

    Finansiering og forsikring

    146,2

    146,8

    2,4

    2,2

    Ejendomshandel og udlejning

    133,0

    133,9

    2,0

    3,0

    Erhvervsservice

    135,2

    136,5

    2,1

    2,1

    Undervisning og sundhed mv.

    130,2

    130,7

    1,8

    1,6

    Kultur, fritid og anden service

    126,4

    126,7

    0,9

    0,9

    Staten i alt

    135,1

    135,6

    3,0

    1,8

    Forskning og udvikling

    138,1

    138,0

    3,1

    1,2

    Statslig administration, forsvar og politi
    (inklusive sociale kasser og fonde)

    133,3

    133,6

    3,0

    1,6

    Undervisning

    134,6

    135,0

    3,4

    2,0

    Kultur og fritid

    135,5

    135,5

    2,2

    2,8

    Kommuner og regioner i alt

    136,4

    136,6

    0,5

    0,3

    Rengøring og anden operationel service

    142,3

    139,9

    0,1

    -0,1

    Kommunal og regional administration

    133,1

    133,0

    0,5

    0,4

    Undervisning

    136,0

    135,6

    0,4

    0,2

    Sundhedsvæsen

    133,8

    134,4

    0,6

    0,2

    Sociale institutioner

    136,4

    137,3

    0,7

    0,2

    Kultur og fritid

    140,5

    139,6

    0,5

    0,8

    Regioner i alt

    136,7

    137,4

    0,7

    0,4

    Kommuner i alt

    135,8

    135,9

    0,4

    0,2

    1 Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret.

    Lønindeks 2. kvt. 2018

    31. august 2018 - Nr. 321

    Hent som PDF

    Næste udgivelse: 17. december 2018

    Alle udgivelser i serien: Lønindeks

    Kontakt

    Kilder og metode

    Det standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Lønindekset belyser lønudviklingen for lønmodtagere i Danmark, så vidt muligt renset for ændringer i beskæftigelsessammensætningen på arbejdsmarkedet, fx forskydninger af lønmodtagere mellem brancher og/eller arbejdsfunktion. Betydningen af dette kan illustreres med et eksempel: Betragt en branche, hvor ufaglært arbejdskraft bliver udskiftet med faglært arbejdskraft, der alt andet lige er højere lønnet. Det betyder umiddelbart, at gennemsnitslønningerne i branchen stiger, men i det standardberegnede lønindeks vil denne ændring i beskæftigelsessammensætning ikke i sig selv give anledning til en højere indeksværdi, da lønudviklingen beregnes separat for hver af de to grupper, for derefter at blive vægtet sammen (med faste vægte). Populationen for indekset er ansættelsesforhold i Danmark, eksklusiv elever og unge under 18 år samt lønmodtagere i branchen Landbrug, skovbrug og fiskeri. Det standardberegnede lønindeks foreligger ikke i sæsonkorrigeret form.

    Vis hele teksten » « Minimer teksten

    Statistik­dokumentation