Fortsat stigning i beskæftigelsen
22. august 2018
I andet kvartal 2018 var 75,4 pct. af de 15-64-årige beskæftigede. Det er det højeste niveau for beskæftigelsesfrekvensen siden tredje kvartal 2009. Fra første til andet kvartal 2018 steg beskæftigelsesfrekvensen 1,0 procentpoint. Det viser de sæsonkorrigerede tal fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU).
Stigende beskæftigelsesfrekvens for alle aldersgrupper og begge køn
Inden for det seneste år er beskæftigelsesfrekvensen steget mest for kvinder. Det viser de ikke-sæsonkorrigerede tal. Andelen af beskæftigede kvinder var 73,0 pct. i andet kvartal 2018, hvilket er en stigning på 1,7 procentpoint fra andet kvartal 2o17. Mændenes beskæftigelsesfrekvens steg i samme periode 1,4 procentpoint, og lå i andet kvartal 2018 på 78,3 pct.
Unge i alderen 15-24 år havde den største stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 2,0 procentpoint i perioden andet kvartal 2017 til andet kvartal 2018, mens aldersgruppen på 60-64 år havde en noget mindre stigning på 0,4 procentpoint. Aldersgruppen 25-59 år havde en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 1,4 procentpoint.
Beskæftigelsen steg mest i Region Nordjylland og mindst i Region Sjælland
Beskæftigelsesfrekvensen for de 15-64-årige steg inden for alle regionerne i perioden fra andet kvartal 2017 til andet kvartal 2018. Stigningen var med 2,8 procentpoint størst i Region Nordjylland. Herefter fulgte Region Midtjylland med en stigning på 2,1 procentpoint. Stigningen i beskæftigelsesfrekvensen var mindst i Region Sjælland med 0,2 procentpoint.
Beskæftigelsesfrekvens fordelt på køn, alder og region, 15-64-årige, ikke-sæsonkorrigerede tal. 2. kvt. 2017 og 2. kvt. 2018.
|
2. kvt. 2017 |
2. kvt. 2018 |
Forskel |
|
pct. |
procentpoint |
|
Køn |
|
|
|
Mænd |
76,9 |
78,3 |
1,4 |
Kvinder |
71,3 |
73,0 |
1,7 |
Alder |
|
|
|
15-24 år |
56,8 |
58,8 |
2,0 |
25-59 år |
81,0 |
82,5 |
1,4 |
60-64 år |
58,4 |
58,8 |
0,4 |
Region |
|
|
|
Hovedstaden |
76,1 |
77,4 |
1,3 |
Sjælland |
72,6 |
72,8 |
0,2 |
Syddanmark |
73,5 |
75,2 |
1,7 |
Midtjylland |
74,2 |
76,3 |
2,1 |
Nordjylland |
70,7 |
73,5 |
2,8 |
Anm.: Alle tal i tabellen er beregnet på ikke-afrundede tal. |
Flere på heltid, men færre på deltid
I perioden fra andet kvartal 2017 til andet kvartal 2018 steg beskæftigelsen med 65.000 personer i ikke-sæsonkorrigerede tal. Antallet af beskæftigede ansat på heltid steg med 75.000 personer, mens der var et fald i antallet af deltidsbeskæftigede på 10.000 personer.
Stigningen i beskæftigede kvinder ansat på heltid var 42.000 personer, mens stigningen for beskæftigede mænd på heltid var 33.000 fra andet kvartal 2017 til andet kvartal 2018. Både kvinder og mænd havde et fald i antallet af deltidsbeskæftigede.
Ændring i beskæftigelsen fordelt på heltids- og deltidsbeskæftigede og køn, 15-64-årige, ikke-sæsonkorrigerede tal. 2. kvt. 2017 - 2. kvt 2018
|
Mænd |
Kvinder |
I alt |
|
1.000 personer |
||
Beskæftigelse |
28 |
36 |
65 |
Heltid |
33 |
42 |
75 |
Deltid |
-5 |
-6 |
-10 |
Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2018
22. august 2018 - Nr. 313
Næste udgivelse: 21. november 2018
Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.)
Kontakt
- Ida Frederikke Mathiesen, tlf. 21 49 48 53
Kilder og metode
AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 15.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Læs mere om kilder og metode i statistikdokumentationen om arbejdskraftundersøgelsen. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på www.dst.dk/saesonkorrektion. AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken.