Varer og tjenester trak betalingsbalancen op i juli
Betalingsbalancen over for udlandet juli 2018
I juli var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 14,4 mia. kr. i sæsonkorrigerede tal. Det er en stigning på 3,4 mia. kr. i forhold til juni, som er forårsaget af en stigning i eksporten af tjenester samt et fald i importen af varer.
Eksporten til Sverige fortsat på et højt niveau
Den svenske krone er faldet i værdi siden 2016. Dermed er danske eksportvarer og -tjenester blevet stadigt dyrere for svenskerne. Trods fald de seneste måneder er den danske eksport til Sverige dog fortsat på et højt niveau, og Sverige er indtil nu i 2018 Danmarks tredjestørste eksportmarked.
Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse
Danmarks Statistik har nedjusteret overskuddet på betalingsbalancens løbende poster med 2,2 mia. kr. for 2017. For januar-juni 2018 er overskuddet nedjusteret med 3,5 mia. kr.
Betalingsbalancens løbende poster
| 
 | Faktiske tal | Sæsonkorrigerede tal | |||
| 
 | 2018 | Januar-juli | |||
| 
 | Juli | Juni | Juli | 2017 | 2018 | 
| 
 | mia. kr. | ||||
| Løbende poster i alt | 16,9 | 11,0 | 14,4 | 105,3 | 67,2 | 
| Indtægter | 120,9 | 119,0 | 121,3 | 813,5 | 820,0 | 
| Udgifter | 104,0 | 108,0 | 106,9 | 708,2 | 752,8 | 
| Varer | 14,5 | 11,3 | 13,3 | 71,1 | 55,3 | 
| Eksport | 64,2 | 66,0 | 66,2 | 433,8 | 444,5 | 
| Import | 49,7 | 54,6 | 53,0 | 362,7 | 389,2 | 
| Tjenester | 0,3 | -0,9 | 0,3 | 21,7 | 3,7 | 
| Eksport | 40,2 | 35,9 | 37,6 | 259,5 | 254,6 | 
| Import | 39,9 | 36,8 | 37,2 | 237,8 | 250,9 | 
| Indkomst | 5,2 | 3,6 | 3,4 | 30,2 | 28,0 | 
| Indtægter | 15,0 | 15,0 | 15,4 | 105,6 | 106,4 | 
| Udgifter | 9,8 | 11,5 | 11,9 | 75,4 | 78,5 | 
| Løbende overførsler | -3,1 | -3,0 | -2,7 | -17,7 | -19,8 | 
| Indtægter | 1,6 | 2,0 | 2,1 | 14,6 | 14,4 | 
| Udgifter | 4,6 | 5,0 | 4,8 | 32,3 | 34,2 | 
| Kapitaloverførsler mv | 0,1 | 0,2 | 0,1 | 0,7 | 0,7 | 
Nyt fra Danmarks Statistik
10. september 2018 - Nr. 335
                    Hent som PDF
                    Næste udgivelse: 9. oktober 2018
                
Kontakt
- Agnes Urup, tlf. 40 13 62 87
- Kirstine Sewohl, tlf. 40 13 18 62
Kilder og metode
Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på www.dst.dk/bopdok.