Gå til sidens indhold

Mere areal, men færre boliger påbegyndt

Byggevirksomheden 1. kvt. 2018

Det samlede påbegyndte etageareal steg med 7 pct. fra fjerde kvartal 2017 til første kvartal 2018. Stigningen i det samlede etageareal skyldes primært store stigninger i påbegyndelsen af visse erhvervsbygninger og øvrige bygninger. Det samlede antal påbegyndte boliger faldt med 6 pct. i samme periode. Faldet i det påbegyndte boligbyggeri er resultatet af en række modsatrettede udviklinger. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving. Det skal understreges, at der stadig er en del usikkerhed om tallene, se Byggevirksomheden 4. kvt. 2017.

Samlet påbegyndt etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret

Flere erhvervsbygninger og flere småbygninger

Efter en lang periode med et faldende påbegyndt erhvervsbyggeri er dette steget med 6 pct. i første kvartal 2018 i forhold til fjerde kvartal 2017. Det drejer sig især om fabriks- og kontorbygninger. Samtidig er der tale om en stigning på 15 pct. i øvrige bygninger, primært småbygninger (garager, carporte og udhuse). En lovændring, der fritager småbygninger under 50 kvadratmeter for en byggesagsbehandling, har nødvendiggjort en metodeomlægning, hvilket har resulteret i en stigning i antallet af byggesager for småbygninger siden 2. kvartal 2017, se statistikdokumentationen for byggevirksomheden.

Færre rækkehuse og flere parcelhuse

Faldet i det påbegyndte boligbyggeri hænger først og fremmest sammen med et fald på ca. 30 pct. i påbegyndelsen af række-, kæde- og dobbelthuse og et mindre fald på ca. 5 pct. for etageboliger. En fremgang på ca. 16 pct. i påbegyndelsen af parcelhuse opvejer ikke dette. Tallene i dette afsnit er ikke sæsonkorrigeret, se tabel BYGV90.

Øvrige indikatorer viser en tilsvarende udvikling

Andre indikatorer understøtter ligeledes den viste udvikling i det påbegyndte byggeri. Beskæftigede ved bygge og anlæg 1. kvt. 2018 viser, at beskæftigelsen ved nybyggeri er steget med 4 pct. i forhold til fjerde kvartal 2017 (Nyt fra Danmarks Statistik 2018:151) og i Firmaernes køb og salg (FIKS33) ser vi en stigning på 3 pct. i det indenlandske salg for bygge- og anlægssektoren i samme periode. Konjunkturbarometer for bygge og anlæg marts 2018 er nærmest uændret for den sammensatte konjunkturindikator i den tilsvarende periode (Nyt fra Danmarks Statistik 2018:128).

Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret

 

2017

2018

1. kvt. 2018
i forhold til

 

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt..

4. kvt. 2017

 

1.000 m2

pct.

Påbegyndt

1403

1288

1100

1050

1124

7

Beboelsesbygninger

679

591

530

477

490

3

Erhvervsbygninger1

503

383

304

297

316

6

Øvrige bygninger2

221

314

266

276

318

15

Fuldført

1520

1555

1417

1826

1629

-11

Beboelsesbygninger

627

626

660

810

721

-11

Erhvervsbygninger1

618

537

459

588

434

-26

Øvrige bygninger2

276

392

298

428

474

11

1 Omfatter bygninger til produktion, administration mv.
2 Bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, samt småbygninger (garager, carporte og udhuse).

Boligbyggeri, estimeret og sæsonkorrigeret

 

2017

2018

1. kvt. 2018
i forhold til

 

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

4. kvt. 2017

 

antal boliger

pct.

Påbegyndt

5799

4614

3583

3372

3184

-6

Enfamiliehuse1

2430

2191

2113

1752

1675

-4

Etagebyggeri

2940

2095

1122

1415

1351

-4

Øvrige bygninger2

428

327

348

205

158

-23

Fuldført

4993

5829

5805

6573

6106

-7

Enfamiliehuse1

2055

2147

2204

2655

2542

-4

Etagebyggeri

2482

3238

2844

3531

2969

-16

Øvrige bygninger2

456

443

757

388

595

54

1 Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse.
2 Øvrige bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål.

Forsinkede indberetninger til BBR

Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til BBR. Danmarks Statistik korrigerer for forsinkelsen via en estimationsmodel, der for de seneste 18 måneder skønner omfanget af forsinkelserne og korrigerer de indberettede tal for dette. Skønnet er behæftet med usikkerhed, da der ikke er et fast mønster i forsinkelsernes omfang og årsager. Tallene revideres løbende. Generelt gælder det, at oplysninger om fuldført byggeri er mere pålidelige end påbegyndt byggeri, og oplysninger om samlet etageareal er mere pålidelige end antallet af boliger.

Nyt fra Danmarks Statistik

30. maj 2018 - Nr. 205

Hent som PDF
Næste udgivelse: 3. august 2018

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation