Gå til sidens indhold

BNP steg med 0,4 pct. i første kvartal

Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2018 revideret

Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,4 pct. i første kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den reviderede beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for første kvartal. BNP-væksten er dermed uændret i forhold til den seneste offentliggørelse, mens den samlede vækst for 2017 er revideret op med 0,1 procentpoint til 2,3 pct. Væksten i første kvartal på efterspørgselssiden ses især på investeringer og privatforbrug. For året 2017 holdes fremgangen oppe af især eksporten, der er påvirket af en større enkeltstående betaling fra udlandet, som er henført til første kvartal 2017. Investeringer og privatforbrug bidrog også positiv til væksten i 2017. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint.

Nationalregnskabets hovedstørrelser, kædede værdier, sæsonkorrigeret

Privatforbrug påvirket af fortsat fremgang i bilsalget

Privatforbruget steg med 0,8 pct. i første kvartal, hvor stigningen primært var drevet af en fortsat fremgang i køb af køretøjer. Fraregnet denne steg privatforbruget med 0,6 pct. i forhold til fjerde kvartal. Årsvæksten i privatforbruget var på 1,6 pct.

Det offentlige forbrug i 2017 steg mindre end hidtil beregnet

Det offentlige forbrug steg 0,1 pct. i første kvartal. Den samlede vækst i det offentlige forbrug for året 2017 er 0,6 pct., hvilket er 0,6 procentpoint lavere end i den forrige offentliggørelse af nationalregnskabet. Revisionen afspejler, at realvæksten i det offentliges individuelle ikke-markedsmæssige forbrug og produktion i 2017 nu hovedsagligt er beregnet ved mængden af de leverede ydelser fremfor udgifterne til at producere dem.

Høj investeringsaktivitet i første kvartal

De faste bruttoinvesteringer steg med 2,2 pct. i første kvartal, hvilket er en opjustering på 2,3 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. Fremgangen ses især inden for boligbyggeri og transportmidler. Import af skibe bidrog markant til den høje vækstrate og revisionen i investeringerne i første kvartal. Årsvæksten er også revideret op som følge af nye oplysninger for byggebranchen i 2017.

Stigende import, faldende eksport

Samlet set steg importen med 0,9 pct. i første kvartal, mens eksporten faldt med 0,8 pct. Vareimporten og -eksporten steg, mens tjenestehandelen faldt. Der har været markante prisstigninger på udenrigshandel med tjenester i første kvartal, som blandt andet er påvirket af en stigning i de internationale fragtrater.

Beskæftigelsen fortsætter stærk trend

Beskæftigelsen steg med 15.500 personer i første kvartal, hvilket svarer til en vækst på 0,5 pct. I samme periode steg de præsterede timer med 0,3 pct. Dermed er væksten i beskæftigelsen og de præsterede timer uændret i forhold til den seneste offentliggørelse. I 2017 steg beskæftigelsen med 1,6 pct. og de præsterede timer steg med 1,2 pct.

Danmarks nationalregnskab

 

2018

2017

2018

 

 

Sæsonkorrigeret realvækst

 

1. kvt.

1. kvt.

1.-4. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

 

Løbende priser

Årlig vækst1

Kvartalsvis vækst

 

mia. kr.

pct.

Bruttonationalprodukt (BNP)

521,5

-0,6

2,3

-0,8

0,9

0,4

Import af varer og tjenester

263,7

4,2

4,3

0,2

2,5

0,9

Import af varer

166,8

7,1

5,4

1,0

1,2

2,7

Import af tjenester

96,9

-0,4

2,6

-1,1

4,8

-2,1

Forsyning i alt

785,2

0,9

2,9

-0,5

1,4

0,6

Eksport af varer og tjenester

286,5

-2,1

4,4

-0,6

1,5

-0,8

Eksport af varer

185,6

2,8

5,7

0,6

0,0

1,3

Eksport af tjenester

100,9

-10,1

2,0

-2,7

4,2

-4,3

Privatforbrug

253,5

1,8

1,6

-1,1

1,6

0,8

Husholdningernes forbrugsudgifter

245,8

1,8

1,6

-1,2

1,6

0,9

Køb af køretøjer

10,9

18,3

3,9

-22,7

39,6

6,2

Andre varer

97,9

2,2

1,4

0,2

0,2

0,7

Tjenester i alt inkl. turisme

136,9

0,4

1,6

-0,5

0,4

0,6

Tjenester i alt

135,8

0,4

1,5

-0,5

0,3

0,5

Turistindtægter (-)

-8,8

3,7

1,5

-1,1

1,3

-0,9

Turistudgifter (+)

10,0

4,2

2,8

1,1

-0,7

1,8

NPISH forbrugsudgifter2

7,7

1,2

1,8

0,2

0,4

0,1

Offentlige forbrugsudgifter

132,1

0,7

0,6

-0,2

0,7

0,1

Bruttoinvesteringer

113,1

6,0

5,0

-1,1

4,3

0,6

Faste bruttoinvesteringer

109,6

7,8

4,5

1,2

1,6

2,2

Boliger

25,6

12,3

8,7

1,5

1,4

6,1

Andet byggeri og anlæg

23,1

1,7

2,7

-2,8

2,8

-0,1

Maskiner, transportmidler mv.

33,6

16,6

8,2

4,0

-0,2

5,3

Intellektuelle rettigheder

27,2

-0,5

-1,5

1,4

3,1

-3,0

Lagerforøgelser mv.3

3,5

-0,1

0,1

-0,5

0,6

-0,3

Lagerforøgelser3

2,8

-0,1

0,1

-0,5

0,6

-0,3

Nettoansk. af værdigenstande3

0,7

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Endelig indenlandsk anvendelse

498,7

2,4

2,1

-0,9

1,9

0,6

Endelig anvendelse i alt4

785,2

0,7

2,9

-0,8

1,8

0,1

Samlede præsterede timer i alt (mio.)

1012

1,5

1,2

0,6

0,5

0,3

Beskæftigelse5 i alt (1.000 personer)

2919

1,8

1,6

0,4

0,4

0,5

1 Vækst i forhold til tilsvarende periode året før.
2 Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger.
3 Bidrag til BNP-væksten.
4 Sæsonkorrigeret realvækst i endelig anvendelse i alt kan afvige fra forsyning i alt pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet Det sæsonkorrigerede BNP.
5 Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn1.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2018

Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for kvartalerne i 2017 samt første kvartal 2018. I forhold til den seneste offentliggørelse af Kvartalsvist nationalregnskab er BNP-væksten uændret i første kvartal 2018, mens den er revideret 0,1 procentpoint op i 2017. Revisionerne skyldes nye oplysninger for 2017 og 2018 vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, offentlig forvaltning og service, aktiviteten i bygge og anlæg, industriens køb og salg, firmaernes køb og salg, landbrugets bruttofaktorindkomst samt de finansielle brancher. For 2017 er der også indarbejdet oplysninger for mængdeudvikling i det individuelle offentlige forbrug. De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2015. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er Kvartalsvist nationalregnskab, 1. kvt 2018. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab.

Læs mere om nationalregnskabets løbende årsversioner her.

Sæsonkorrektion og påsken

Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Særligt i år ligger påsken meget specielt, og sæsonkorrektionen må derfor fortolkes mere varsomt end normalt. Derudover er sæsonkorrektionen i første kvartal 2017 påvirket af de ekstraordinære forhold, der er beskrevet i sidste afsnit. Disse forhold bidrager til den særligt store statistiske diskrepans i første kvartal 2018. Læs mere om sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab i notatet Det sæsonkorrigerede BNP.

Beskæftigelse, præsterede timer og aflønning af ansatte

Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er revideret for 2017 og 2018 baseret på kvartalsvækstrater i Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2018. Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling ikke er tilgængelig for 2017 endnu, benyttes fordelingen fra de år, hvor påskens placering ligner det aktuelle år mest. Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. På grund af påskens placering er der knyttet større usikkerhed til fordelingen af præsterede timer hen over året i 2018 end normalt.

Ny metode for køb af køretøjer

Som følge af nedsættelsen af registreringsafgiften i 2017 er der observeret betydelige skift i forbrugsmønstret fra minibiler til større og dyrere biler. For bedre at afspejle denne udvikling er der i forbindelse med nationalregnskabets offentliggørelse 28. februar 2018 indarbejdet en metodeforbedring med virkning fra første kvartal 2017, der tager højde for sammensætningen af de enkelte bilsegmenter i det private forbrug. Læs mere i notatet Ny indikator til køb af køretøjer.

Offentligt forbrug

Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2018, der blev offentliggjort 25. juni 2018. Derudover er realvæksten i det offentliges individuelle ikke-markedsmæssige forbrug og produktion i 2017 hovedsagligt beregnet ved mængden af de leverede ydelser frem for udgifterne til at producere dem. For første kvartal 2018 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling.

Byggeri

Der er inddraget nye oplysninger om aktiviteten i byggeriet i 2017 og første kvartal 2018, som generelt løfter niveauet for produktion og investeringer. Normalt vil Byggevirksomheden ligge til grund for opgørelsen af aktiviteten i branchen, men statistikken er påvirket af databrud i 2017 ved overgangen til det nye BBR-register. Der er derfor også indarbejdet udvalgte oplysninger fra Byggeriets omsætning og interne leverancer af prisindeks for bygge og anlæg. Opgørelsen af produktion og investeringer i byggeriet skal betragtes med mere usikkerhed end normalt.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 11. juni 2018 i Betalingsbalancen over for udlandet april 2018.

Ekstraordinært forhold i 2017

I første kvartal 2017 blev der foretaget en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent. Denne betaling løfter både den danske produktion og eksport og har dermed en positiv effekt på bruttonationalproduktet. Bidraget til væksten i bruttonationalproduktet for året 2017 fra denne indtægt var 0,4 procentpoint. Patentbetalingen, der er klassificeret som tjenesteeksport og ikke fx erstatning, garanti, salg af aktiv eller andet - er afgørende for, at den indregnes i BNP. Klassificeringen af betalingen er baseret på de begrænsede foreliggende oplysninger. Der er endnu ikke tilstrækkelig information til endeligt at afgøre, hvordan transaktionen skal periodiseres. Principielt skal en transaktion i nationalregnskabet tilknyttes den periode, hvori den underliggende aktivitet foregår - det vil i dette tilfælde sige den periode, hvor der betales for anvendelse af patentet. Da denne periode endnu ikke er endeligt bestemt, er det valgt foreløbigt at placere aktiviteten i den periode, hvor betalingen er gennemført - dvs. februar 2017. Det kan derfor på et senere tidspunkt vise sig, at den nuværende periodisering bør revideres.

Nyt fra Danmarks Statistik

29. juni 2018 - Nr. 261

Hent som PDF
Næste udgivelse: 31. august 2018

Kontakt

Kilder og metode

Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation