Gå til sidens indhold

Færre modtager offentlig forsørgelse

Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (kvt.) 4. kvt. 2017

Fra tredje til fjerde kvartal 2017 faldt antallet af offentligt forsørgede 16-64-årige med 9.000 personer til i alt 718.200, når SU-modtagere ikke tælles med. Antallet toppede i første kvartal 2010 og er siden da faldet støt med i alt 127.000. Antallet af SU-modtagere steg derimod med 125.000 fra fjerde kvartal 2008 til fjerde kvartal 2015. Siden da har antallet af SU-modtagere ligget konstant omkring de nuværende 324.000-325.000 personer. Alle personopgørelser er omregnet til fuldtidsmodtagere og korrigeret for sæsonudsving.

Offentligt forsørgede 16-64-årige, sæsonkorrigeret

Færre nettoledige

Fra tredje til fjerde kvartal er antallet af nettoledige faldet med 3.700 personer til i alt 91.200, hvilket svarer til et fald på 4 pct.

Færre i vejledning og opkvalificering

Fra tredje til fjerde kvartal er antallet af personer i vejledning og opkvalificering i alt faldet med 1.500 personer til 32.500, hvilket svarer til et fald på 4 pct.

Flere i nytteindsats, jobrotation og fleksjob

Antallet af personer i nytteindsats, jobrotation og fleksjob er steget med hhv. 100, 200 og 1.300 personer fra tredje til fjerde kvartal. Det skal dog bemærkes, at fuldtidstallet for personer i fleksjob beregnes ud fra hele den periode, de har jobbet uden reduktion i forhold til det præcise timetal, der arbejdes.

Stadigt færre trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet

Fra tredje til fjerde kvartal er antallet på tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet faldet med 3.500 personer til 261.900. Faldet skyldes, at der i fjerde kvartal var 1.000 færre på førtidspension, 2.400 færre på efterløn og nogenlunde samme antal på fleksydelse i forhold til tredje kvartal.

Færre passive modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse mv.

Fra tredje til fjerde kvartal er antallet af personer på kontanthjælp og integrationsydelse, som hverken er i aktivering eller ledige, faldet med hhv. 600 og 300 personer.

Stadig flere deltager i ressourceforløb, mens lidt færre er i jobafklaring

Fra tredje til fjerde kvartal er antallet af personer i ressourceforløb steget med 500, mens antallet i jobafklaringsforløb er faldet med 100 personer. Det er hermed første gang, siden ordningen blev oprettet, at antallet i jobafklaring har været faldende.

Offentligt forsørgede, 16-64-årige, sæsonkorrigeret

 

2016

2017

Ændring
3. kvt. 2017

Ændring
4. kvt 2016

 

4. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

- 4. kvt. 2017

- 4. kvt. 2017

 

fuldtidsmodtagere

pct.

I alt uden SU-modtagere

739831

727136

718174

-1,2

-2,9

Nettoledige i alt

90235

94879

91191

-3,9

1,1

Ledige dagpengemodtagere

68276

73869

71318

-3,5

4,5

Ledige kontanthjælpsmodtagere

21959

21010

19874

-5,4

-9,5

Feriedagpenge

3978

5062

4261

-15,8

7,1

Vejledning og opkvalificering i alt

36503

34027

32548

-4,3

-10,8

Vejledning og opkvalificering (d)

3214

3637

3513

-3,4

9,3

Vejledning og opkvalificering (k)

32101

29377

28124

-4,3

-12,4

Jobrettet uddannelse (d) 

1188

1013

911

-10,1

-23,3

Støttet beskæftigelse i alt

94422

93864

94733

0,9

0,3

Virksomhedspraktik(d)

3737

3289

3397

3,3

-9,1

Virksomhedspraktik(k)

17020

15456

15067

-2,5

-11,5

Nytteindsats (k)

1684

1231

1316

6,9

-21,9

Ansættelse med løntilskud (d)

2698

2389

2260

-5,4

-16,2

Ansættelse med løntilskud (k)

3943

3632

3396

-6,5

-13,9

Jobrotation (d)

695

290

452

55,9

-35,0

Jobrotation (k)

158

66

78

18,2

-50,6

Fleksjob1

60279

63374

64664

2,0

7,3

Skånejob1

4208

4138

4102

-0,9

-2,5

Barselsdagpenge i alt2

49225

49011

48795

-0,4

-0,9

Tilbagetrækning i alt

277282

265412

261877

-1,3

-5,6

Førtidspension3

205982

202247

201199

-0,5

-2,3

Efterløn

66733

59299

56859

-4,1

-14,8

Fleksydelse

4567

3866

3820

-1,2

-16,4

Øvrige ydelsesmodtagere i alt

188185

184879

184767

-0,1

-1,8

Kontanthjælpsmodtagere4

81403

77538

76935

-0,8

-5,5

Integrationsydelse mv.5

8628

6202

5902

-4,8

-31,6

Revalideringsydelse

1325

1228

1207

-1,7

-8,9

Ledighedsydelse

13046

13572

13688

0,9

4,9

Sygedagpenge mv.2,6

53659

52177

52412

0,5

-2,3

Ressourceforløb

15630

18143

18685

3,0

19,5

Jobafklaringsforløb

14493

16020

15937

-0,5

10,0

SU-modtagere

324293

324372

324056

-0,1

-0,1

Anm.: Betegnelserne (d) og (k) dækker over hhv. dagpenge- og kontanthjælps-berettigede personer, der kan indgå i bruttoledigheden, hvis de skønnes jobparate. Under (k) indgår ligeledes personer, der modtager uddannelseshjælp, kontantydelse, sygedagpenge, integrationsydelse, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og revalideringsydelse.
1 Beregningen af antal fuldtidsmodtagere er for fleksjob og skånejob udelukkende baseret på det antal dage i kvartalet, de har arbejdet, idet det antages, at disse personer hver dag arbejder alle de timer, det er muligt for dem.
2 Fra og med 2. kvt. 2016 er de faktisk indberettede tal for seneste kvartal for syge- og barselsdagpengemodtagere blevet justeret inden sæsonkorrektion. Dette gøres i henhold til det forventede opdateringsefterslæb. I 4. kvt. 2017 er barselsdagpengemodtagerne blevet nedjusteret med 11 pct., mens sygedagpengemodtagerne er blevet opjusteret med 5 pct. inden sæsonkorrektion.

3 Modtagere af invaliditetsydelse er ikke medtaget i opgørelsen over personer på førtidspension.
4 Dækker de kontanthjælpsmodtagere, der hverken er i aktivering eller ledige.
5 Dækker de integrationsydelsesmodtagere mv., der hverken er i aktivering eller ledige. 'mv.' dækker over de få personer, der er tilbage på 'kontanthjælp til udlændinge'.
6 Fra og med 2015 kan ledige dagpengemodtagere fortsætte på alm. dagpenge de første to uger af et sygdomsforløb. Disse perioder inkluderes i denne offentliggørelse under 'Sygedagpenge mv'.

Nyt fra Danmarks Statistik

19. marts 2018 - Nr. 110

Hent som PDF
Næste udgivelse: 18. juni 2018

Kontakt

Statistik­dokumentation