Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Aftagende lønudvikling i kommuner og regioner

    Lønindeks 3. kvt. 2017

    I årets tredje kvartal steg gennemsnitslønnen pr. time for de kommunalt og de regionalt ansatte med hhv. 2,4 pct. og 2,2 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. For de kommunalt ansatte aftog stigningen på årsbasis dermed med 0,1 procentpoint i forhold til andet kvartal, mens den for de regionalt ansatte aftog med 0,5 procentpoint. I virksomheder og organisationer (den private sektor) steg gennemsnitslønnen pr. time med 1,9 pct., hvilket er 0,1 procentpoint højere end ved sidste kvartal. For de statsansatte var udviklingen i timelønnen i årets tredje kvartal uændret i forhold til sidste kvartal på 1,7 pct.

    Årlig ændring i timefortjenesten

    Forbrugerpriserne steg 1,5 pct. i samme periode

    For tredje kvartals midterste måned, august, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 1,5 pct. (se Nyt fra Danmarks Statistik 2017:356). Lønnen er i årets tredje kvartal altså steget mere end priserne på tværs af alle sektorer.

    Højest stigning i kommunal kultur og fritid og på socialområdet

    I kommunale institutioner inden for kultur og fritid steg gennemsnitstimelønnen mest i årets tredje kvartal med 3,2 pct. på årsbasis, efterfulgt af sociale institutioner i kommuner og regioner, der havde en stigning på 3,0 pct. i forhold til samme kvartal 2016. Lavest var stigningen i gennemsnitstimelønnen i perioden inden for statslig kultur og fritid med 0,6 pct.

    Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche

     

    2017

    Årlig ændring

     

    2. kvt.

    3.kvt.

    2. kvt. 2016

    3. kvt. 2016

     

     

     

    - 2. kvt. 2017

    - 3. kvt. 2017

     

    1. kvt. 2005 = 100

    pct.

    Virksomheder og organisationer i alt1

    132,3

    132,9

    1,8

    1,9

    Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

    135,4

    136,4

    2,0

    2,4

    Bygge og anlæg

    131,0

    131,8

    1,9

    2,5

    Handel og transport mv.

    128,9

    129,3

    1,5

    1,4

    Information og kommunikation

    133,5

    134,7

    1,3

    1,8

    Finansiering og forsikring

    143,6

    144,5

    2,3

    2,3

    Ejendomshandel og udlejning

    130,1

    130,9

    1,2

    1,9

    Erhvervsservice

    133,9

    134,2

    2,0

    1,9

    Undervisning og sundhed mv.

    128,6

    129,1

    1,6

    1,8

    Kultur, fritid og anden service

    125,7

    125,9

    1,7

    1,7

    Staten i alt

    133,2

    133,6

    1,7

    1,7

    Forskning og udvikling

    136,3

    137,0

    3,0

    2,9

    Statslig administration, forsvar og politi
    (inklusive sociale kasser og fonde)

    131,5

    132,6

    1,8

    1,7

    Undervisning

    132,3

    132,7

    1,8

    1,9

    Kultur og fritid

    131,7

    132,2

    0,4

    0,6

    Kommuner og regioner i alt

    136,2

    136,7

    2,6

    2,4

    Rengøring og anden operationel service

    140,0

    140,0

    2,1

    1,8

    Kommunal og regional administration

    132,4

    133,6

    2,6

    2,6

    Undervisning

    135,3

    136,4

    1,5

    1,5

    Sundhedsvæsen

    134,1

    134,5

    2,5

    2,0

    Sociale institutioner

    137,0

    137,0

    3,2

    3,0

    Kultur og fritid

    138,5

    139,6

    2,7

    3,2

    Regioner i alt

    136,8

    137,2

    2,7

    2,2

    Kommuner i alt

    135,6

    135,9

    2,5

    2,4

    1 Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret.

    Nyt fra Danmarks Statistik

    27. november 2017 - Nr. 457

    Hent som PDF
    Næste udgivelse: 28. februar 2018

    Kontakt

    Kilder og metode

    De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form.

    Vis hele teksten » « Minimer teksten

    Statistik­dokumentation