Størst fremgang på det private arbejdsmarked
Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2017
Såvel beskæftigelse som antal præsterede arbejdstimer og lønmodtagernes lønsum steg i tredje kvartal 2017 i forhold til kvartalet før. Stigningen var på alle tre parametre større i sektorgruppen virksomheder og organisationer, der domineres af private virksomheder, end i offentlig forvaltning og service. I virksomheder og organisationer steg beskæftigelsen med 10.800 personer, svarende til en stigning på 0,5 pct., mens antal præsterede timer steg med 1,1 pct. og lønsummen steg med 1,2 pct. I offentlig forvaltning og service steg både beskæftigelse, antal præsterede timer og lønsummen med 0,2 pct. For beskæftigelsen svarer det til en stigning på 1.300 personer. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving.
Beskæftigelsen steg mest i bygge og anlæg
Branchegrupperne bygge og anlæg havde den største relative stigning i antallet af beskæftigede fra andet kvartal til tredje kvartal 2017, idet beskæftigelsen her steg med godt 0,8 pct. Det svarer til 1.400 personer. Kultur, fritid og anden service havde en næsten tilsvarende stigning i beskæftigelsen på knap 0,8 pct., svarende til 1.000 personer. Handel og transport mv. havde den største absolutte vækst i beskæftigelsen, idet antallet af beskæftigede steg med 2.700 personer. På grund af branchegruppens størrelse svarer dette til en stigning på 0,4 pct.
Flere præsterede timer
Antallet af præsterede timer steg mest i branchegruppen erhvervsservice, hvor præsterede timer steg med 2,4 pct. Finansiering og forsikring havde også en ret stor stigning i antallet af præsterede timer med en stigning på 2,2 pct. Ejendomshandel og udlejning havde som den eneste branchegruppe et fald i antallet af præsterede timer, idet arbejdstimerne her faldt med 0,7 pct. fra andet til tredje kvartal.
Flere lønmodtagere
Lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 0,4 pct. eller 12.000 personer, mens antallet af selvstændige og medarbejdende ægtefæller var stort set uændret fra andet til tredje kvartal 2017. Antallet af præsterede timer steg med 0,9 pct. for lønmodtagere og steg med 0,5 pct. for selvstændige og medarbejdende ægtefæller i forhold til kvartalet før.
Arbejdstidsregnskabet. 3. kvt. 2017 og relativ ændring i forhold til 2. kvt. 2017, sæsonkorrigeret
|
Præsterede |
|
Gns. |
|
Gns. antal |
|
Lønsum for |
||||
|
1.000 |
pct. |
|
antal |
pct. |
|
antal |
pct. |
|
mio. kr. |
pct. |
I alt |
975648 |
0,9 |
|
3117002 |
0,4 |
|
2882447 |
0,4 |
|
276408 |
0,9 |
Virksomheder og organisationer1 |
711070 |
1,1 |
|
2254581 |
0,5 |
|
2063856 |
0,5 |
|
194801 |
1,2 |
Offentlig forvaltning og service2 |
264578 |
0,2 |
|
862421 |
0,1 |
|
818591 |
0,2 |
|
81607 |
0,2 |
Landbrug, skovbrug og fiskeri |
26616 |
0,2 |
|
90650 |
0,0 |
|
73179 |
0,3 |
|
3119 |
1,9 |
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed |
127103 |
0,7 |
|
338773 |
0,2 |
|
333928 |
0,4 |
|
40695 |
-0,2 |
Bygge og anlæg |
67828 |
1,2 |
|
176884 |
0,7 |
|
172690 |
0,8 |
|
16499 |
1,7 |
Handel og transport mv. |
221518 |
1,0 |
|
767274 |
0,5 |
|
713224 |
0,4 |
|
56026 |
1,3 |
Information og kommunikation |
41162 |
0,6 |
|
119879 |
0,3 |
|
112729 |
0,4 |
|
14232 |
1,8 |
Finansiering og forsikring |
28732 |
2,2 |
|
81910 |
-0,1 |
|
79656 |
0,4 |
|
14078 |
2,3 |
Ejendomshandel og udlejning |
16566 |
-0,7 |
|
62922 |
-0,1 |
|
47464 |
0,4 |
|
3927 |
2,3 |
Erhvervsservice |
118156 |
2,4 |
|
366987 |
0,6 |
|
331729 |
0,7 |
|
33000 |
1,4 |
Offentlig administration, undervisning og sundhed |
286735 |
0,2 |
|
943252 |
0,2 |
|
880578 |
0,3 |
|
85602 |
0,3 |
Kultur, fritid og anden service |
38894 |
1,0 |
|
162218 |
0,6 |
|
132789 |
0,8 |
|
9229 |
1,4 |
Anm.: Beskæftigede omfatter personer, der arbejder mod betaling, og inkluderer personer, der er midlertidigt fraværende uanset fraværsårsag. I denne opgørelse omfatter gennemsnitlige antal job både de beskæftigedes primære ansættelsesforhold og evt. bijob, men ikke midlertidigt fravær pga. barsel eller anden orlov. Læs mere i notatet Begrebsforskelle mellem beskæftigelsesstatistikker. |
1 Virksomheder og organisationer omfatter de private virksomheder, de offentlige virksomheder, private nonprofit-organisationer og internationale organisationer samt uoplyst sektor. |
Nyt fra Danmarks Statistik
15. december 2017 - Nr. 495
Hent som PDF
Næste udgivelse: 15. marts 2018
Kontakt
- Flemming von Hadeln Løve, tlf. 20 54 87 73
Kilder og metode
Arbejdstidsregnskabet er i september 2016 omlagt til at blive baseret på arbejdsmarkedsregnskabet med data fra og med 2008. Se nærmere beskrivelse og størrelse af revisionen i notatet Databrud i ATR ved overgang til AMR.