Stor forskel på andel unge modtagere af ydelser
Kontanthjælpsydelser (kvt.) 3. kvt. 2017
Der var store kommunale forskelle på andelen af unge mellem 16 og 29 år, som modtog en kontanthjælpsydelse i september 2017. De tre kommuner, hvor flest af de 16-29-årige modtog en kontanthjælpsydelse, var Odsherred, Lolland og Langeland. Her modtog en ud af ti af de unge en kontanthjælpsydelse. Læsø (0,7 pct.), Frederiksberg (2,0 pct.), og Lyngby-Taarbæk (2,0 pct.) var de tre kommuner, hvor den laveste andel af de unge modtog en kontanthjælpsydelse. I hele landet modtog 4,6 pct. af de unge mellem 16 og 29 år en kontanthjælpsydelse.
Stort fald i integrationsydelse
I september var der 21.300 personer på integrationsydelse, hvilket er et fald på 19 pct. i forhold til samme måned året før. I gennemsnit er antallet af personer på integrationsydelse faldet med ca. 400 om måneden i løbet af det sidste år.
Færre aktivitetsparate flere jobparate
I september var der 87.100 aktivitetsparate modtagere af kontanthjælpsydelser. Det er et fald på 16.000 eller 15,5 pct. i forhold til samme måned sidste år. Modsat skete der i samme periode en stigning på 3.200 jobparate personer til 35.300. Det er en stigning på 9,9 pct. Disse udviklinger skal ses i sammenhæng med, at mange integrationsydelsesmodtagere, der før var visiteret som aktivitetsparate, nu visiteres som jobparate som følge af de ændrede procedurer, der er indført efter trepartsaftalen fra foråret 2016. I september var 63 pct. af alle integrationsydelsesmodtagere visiteret som jobparate, mens denne andel i september året før kun var på 20 pct.
Aktivitetsparate er personer, der efter jobcentrenes vurdering har brug for hjælp og støtte til at kunne påtage sig et arbejde eller en uddannelse, mens jobparate vurderes at kunne påtage sig et arbejde med det samme.
Få personer er stadig på kontantydelse
I september var der kun 38 personer på kontantydelse, hvilket er et fald på 97 pct. i forhold til samme måned året før. Fra og med andet halvår 2017 blev tilgangen til kontantydelse lukket. Kontantydelse er en af tre midlertidige ydelser, der blev indført i forbindelse med afkortningen af dagpengeperioden fra fire til to år. Tidligere har personer, der mistede retten til dagpenge, kunnet søge om særlig uddannelsesydelse eller arbejdsmarkedsydelse. Disse ydelser er begge udfaset.
Modtagere af kontanthjælpsydelser mv. fordelt efter visitationskategori og ydelsestype
|
2016 |
2017 |
|||||
|
Sept. |
Apr. |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug. |
Sept. |
|
antal |
||||||
Visitationskategori i alt |
163186 |
160774 |
159747 |
159055 |
153239 |
149936 |
148602 |
Jobparat1 |
32094 |
40297 |
39471 |
38669 |
37252 |
35908 |
35260 |
Åbenlyst uddannelsesparat1 |
2294 |
2443 |
2463 |
2579 |
2117 |
1951 |
1995 |
Aktivitetsparat |
103132 |
91037 |
90668 |
90298 |
88783 |
87954 |
87096 |
Uddannelsesparat |
13453 |
15478 |
15813 |
16217 |
14356 |
13270 |
13136 |
Uoplyst2 |
12213 |
11519 |
11332 |
11292 |
10731 |
10853 |
11115 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Ydelsestype i alt |
163186 |
160774 |
159747 |
159055 |
153239 |
149936 |
148602 |
Kontanthjælp |
86206 |
84764 |
83740 |
82930 |
81625 |
80572 |
79902 |
Uddannelseshjælp |
36869 |
39569 |
39922 |
40565 |
37676 |
36098 |
35985 |
Løntilskud vedr. kontant- og uddannelseshjælp |
506 |
503 |
550 |
593 |
485 |
501 |
466 |
Kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering |
882 |
787 |
787 |
783 |
757 |
742 |
678 |
Integrationsydelse mv. |
26337 |
24476 |
24135 |
23704 |
22625 |
21832 |
21306 |
Revalideringsydelse |
5805 |
5275 |
5223 |
5131 |
4674 |
4950 |
4949 |
Kontantydelse |
1092 |
592 |
423 |
301 |
178 |
76 |
38 |
Arbejdsmarkedsydelse |
1192 |
2 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
Anm.: I tabellen med opdeling efter ydelsestype stemmer totalerne ikke overens med summen af undergrupperne, fordi særlig støtte ikke vises selvstændigt, og fordi en person kan optræde under flere forskellige kontanthjælpsydelser i løbet af en måned, mens han eller hun kun optræder én gang i totalen Ydelsestype i alt. |
1 De personer, der visiteres som værende jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, er samtidig de personer, der, alt andet lige, indgår som ledige kontanthjælpsmodtagere i den registerbaserede ledighedsstatistik. |
Nyt fra Danmarks Statistik
12. december 2017 - Nr. 484
Hent som PDF
Næste udgivelse: 9. marts 2018
Kontakt
- Carsten Bo Nielsen, tlf. 23 74 60 17
- Mikkel Zimmermann, tlf. 51 44 98 37
Kilder og metode
Statistikken omfatter personer, som modtager kontanthjælpsydelser, dvs. kontanthjælp og beslægtede ydelser. Denne udgivelse er baseret på sæsonkorrigerede tal. Tilbud til udlændinge sæsonkorrige¬res dog ikke pga. fraværet af sæsonmønster i serien, og derfor anvendes i stedet faktiske tal. Modtagere af kon-tant¬hjælpsydelser bliver indplaceret i visitationskategorier i forhold til deres rådighedsforpligtigelse for arbejdsmarke¬det. Modtagere, der er visiteret som enten jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, indgår også ved opgørelsen af den registerbaserede bruttoledighed, med mindre de har modtaget en midlertidig fritagelse for rådighed.