Gå til sidens indhold

Arbejdsstyrken vokser

Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2017

Fra andet til tredje kvartal 2017 er arbejdsstyrken vokset med 21.000 personer efter et svagt fald fra første til andet kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving. Ifølge Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) var der således 2.917.000 personer i arbejdstyrken i tredje kvartal i alderen 15-64 år. Arbejdstyrken udgøres af de beskæftigede samt de ledige.

Arbejdsstyrken og beskæftigelsen, 15-64-årige, sæsonkorrigeret. 2017

Stigning i beskæftigelsen

Beskæftigelsen er steget med 20.000 personer fra andet til tredje kvartal 2017 i sæsonkorrigerede tal. Hvor arbejdstyrken er faldet lidt mellem første og andet kvartal, er beskæftigelsen steget. Fra første til tredje kvartal er beskæftigelsen steget med 27.000 personer - fra 2.718.000 i årets første kvartal til 2.745.000 personer i tredje kvartal 2017.

Uændret AKU-ledighed

AKU-ledigheden er stort set forblevet uændret mellem andet og tredje kvartal 2017. Korrigeret for sæsonudsving var der hermed 172.000 ledige i tredje kvartal, hvilket svarer til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Højest beskæftigelsesfrekvens blandt mænd

Beskæftigelsesfrekvensen, som angiver de beskæftigedes andel af befolkningen, lå i tredje kvartal 2017 på 75 pct., opgjort i faktiske tal. For mændene lå den på 77 pct., og for kvinderne lå den på 72 pct. Omvendt var en større andel af kvinderne i alderen 15-64 år uden for arbejdsstyrken - nemlig 23 pct. - mens det for mændenes vedkommende drejede sig om 18 pct. En lige stor andel af den mandlige som den kvindelige del af befolkningen var AKU-ledige. Dette gjorde sig gældende for 5 pct. af såvel mændene som kvinderne.

Omtrent hver syvende mand på deltid og hver tredje kvinde

Hver fjerde beskæftigede i alderen 15-64 år svarede i Arbejdskraftsundersøgelsen, at de var på deltid i årets tredje kvartal. Forskellen mellem kønnene var stor, idet hver tredje kvinde var på deltid, mens hver syvende mand var det.

15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 3. kvt. 2017

 

Faktiske antal

Usikkerhed

Sæsonkorrigerede antal

 

1.000 personer

15-64-årige i alt

3685

...

I arbejdsstyrken

2936

±19

2917

Beskæftigede

2759

±20

2745

Mænd

1441

...

...

Fuldtid

1228

 

 

Deltid

213

 

 

Kvinder

1318

...

...

Fuldtid

869

 

 

Deltid

450

 

 

AKU-ledige

176

±11

172

Mænd

88

...

...

Kvinder

88

...

...

Uden for arbejdsstyrken

749

±19

770

Mænd

333

...

...

Kvinder

416

...

...

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Databrud fra 2017

I 2017 er der sket nogle ændringer i udarbejdelsen af Arbejdskraftundersøgelsen, hvilket har forårsaget et databrud mellem 2016 og 2017, ligesom der var databrud mellem 2015 og 2016. Dataindsamlingen varetages på ny af den leverandør, som indsamlede data i perioden 2007-2015, og svarprocenten er øget sammenlignet med den gennemsnitlige svarprocent i 2016. Samtidig foregår udsendelsen af informationsbrev til respondenterne om, at de er udtrukket til at deltage i AKU, nu elektronisk via e-boks i stedet for med almindeligt brev.

Ændringerne er beskrevet uddybende i notatet Databrud i AKU fra 2017. På grund af det databrud mellem fjerde kvartal 2016 og første kvartal 2017, som ændringerne har medført, er udviklingen i tallene henover denne periode ikke beskrevet.

Nyt fra Danmarks Statistik

22. november 2017 - Nr. 451

Hent som PDF
Næste udgivelse: 21. februar 2018

Kontakt

Kilder og metode

AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Læs mere om kilder og metode i statistikdokumentationen. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på www.dst.dk/saesonkorrektion.
AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation