Fald i vareeksporten trækker overskuddet ned
Betalingsbalancen over for udlandet oktober 2017
I oktober var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 14,8 mia. kr. i sæsonkorrigerede tal, hvilket er et fald på 2,3 mia. kr. i forhold til september. Det er især et fald i eksporten af varer, som trækker overskuddet ned.
Eksporten af søtransport trækker overskuddet på tjenester op i 2017
Overskuddet på tjenestehandlen er de første tre kvartaler i 2017 over 20 mia. kr. højere end i samme periode i 2016. Heraf udgjorde stigningen i overskuddet på søtransport 13 mia. kr., som især er forårsaget af en stigning i eksporten på 18 mia. kr. Stigningen i overskuddet på søtransport slår dog ikke fuldt ud igennem på overskuddet på betalingsbalancen. De danske skibes omkostninger til bunkring mv. i udenlandske havne er i samme periode steget 5 mia. kr., hvilket reducerer overskuddet på varehandlen.
Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse
I forhold til seneste offentliggørelse er overskuddet på betalingsbalancens løbende poster for januar-september 2017 opjusteret med 0,7 mia. kr. (i faktiske tal).
Betalingsbalancens løbende poster
| 
 | Faktiske tal | Sæsonkorrigerede tal | |||
| 
 | 2017 | Januar-oktober | |||
| 
 | Oktober | September | Oktober | 2016 | 2017 | 
| 
 | mia. kr. | ||||
| Løbende poster i alt | 16,3 | 17,1 | 14,8 | 116,6 | 148,4 | 
| Indtægter | 116,0 | 116,4 | 114,8 | 1074,8 | 1146,6 | 
| Udgifter | 99,7 | 99,3 | 100,0 | 958,2 | 998,2 | 
| Varer | 9,4 | 12,4 | 9,5 | 90,6 | 100,0 | 
| Eksport | 64,3 | 63,6 | 61,4 | 571,8 | 616,6 | 
| Import | 54,8 | 51,2 | 51,9 | 481,3 | 516,6 | 
| Tjenester | 2,7 | 2,5 | 2,9 | 6,2 | 28,4 | 
| Eksport | 36,1 | 35,7 | 36,3 | 333,9 | 359,2 | 
| Import | 33,4 | 33,2 | 33,5 | 327,7 | 330,9 | 
| Indkomst | 6,2 | 4,5 | 4,4 | 45,2 | 43,1 | 
| Indtægter | 14,1 | 15,0 | 15,0 | 148,7 | 149,9 | 
| Udgifter | 7,9 | 10,5 | 10,5 | 103,5 | 106,8 | 
| Løbende overførsler | -2,0 | -2,4 | -2,1 | -25,3 | -23,0 | 
| Indtægter | 1,5 | 2,0 | 2,0 | 20,4 | 20,9 | 
| Udgifter | 3,5 | 4,4 | 4,1 | 45,7 | 43,9 | 
| Kapitaloverførsler mv | 0,0 | 0,1 | 0,0 | 0,1 | 0,4 | 
Nyt fra Danmarks Statistik
11. december 2017 - Nr. 482
                    Hent som PDF
                    Næste udgivelse: 9. januar 2018
                
Kontakt
- Agnes Urup, tlf. 40 13 62 87
- Kirstine Sewohl, tlf. 40 13 18 62
Kilder og metode
Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på www.dst.dk/bopdok.