Varer trækker igen overskuddet op
Betalingsbalancen over for udlandet september 2017
I september var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 16,3 mia. kr. i sæsonkorrigerede tal, hvilket er en stigning på 3,2 mia. kr. i forhold til august. Det er især et fald i importen af varer, som trækker overskuddet op.
Stigning i eksport af varer, som ikke passerer dansk grænse
Der har i de senere år været en stigning i eksporten af varer, som ikke passerer den danske grænse. Fra 2010 til 2016 blev eksporten af disse varer næsten fordoblet og udgjorde i 2016 109 mia. kr., hvilket er ca. 16 pct. af den samlede eksport af varer. Disse varer udgøres dels af varer solgt i udlandet efter forarbejdning i udlandet samt avanchen på handelsvarer solgt uden for landets grænser (merchanting). Importen af varer, som ikke passerer dansk grænse er faldet fra at udgøre 7,0 pct. af den samlede vareimport i 2010 til 5,3 pct. i 2016 Udsvingene på importen er især forårsaget af udsving i udgifterne til transportmidlers bunkring i udlandet.
Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse
I forhold til seneste offentliggørelse er overskuddet på betalingsbalancens løbende poster for januar-august 2017 er overskuddet nedjusteret med 2,7 mia. kr. (i faktiske tal).
Betalingsbalancens løbende poster
| 
 | Faktiske tal | Sæsonkorrigerede tal | |||
| 
 | 2017 | Januar-sepetember | |||
| 
 | September | August | September | 2016 | 2017 | 
| 
 | mia. kr. | ||||
| Løbende poster i alt | 21,2 | 13,1 | 16,3 | 104,0 | 133,4 | 
| Indtægter | 117,3 | 115,0 | 115,2 | 965,1 | 1032,0 | 
| Udgifter | 96,1 | 101,9 | 98,9 | 861,1 | 898,6 | 
| Varer | 13,2 | 9,4 | 11,9 | 82,9 | 90,1 | 
| Eksport | 64,5 | 62,0 | 62,6 | 513,3 | 555,4 | 
| Import | 51,3 | 52,6 | 50,7 | 430,3 | 465,3 | 
| Tjenester | 3,1 | 2,2 | 2,4 | 4,3 | 25,7 | 
| Eksport | 35,8 | 35,5 | 35,5 | 299,6 | 322,6 | 
| Import | 32,7 | 33,3 | 33,1 | 295,4 | 296,9 | 
| Indkomst | 7,2 | 3,6 | 4,5 | 40,5 | 38,7 | 
| Indtægter | 15,0 | 15,1 | 15,0 | 134,0 | 135,1 | 
| Udgifter | 7,8 | 11,5 | 10,5 | 93,4 | 96,4 | 
| Løbende overførsler | -2,3 | -2,2 | -2,5 | -23,7 | -21,1 | 
| Indtægter | 2,0 | 2,4 | 2,1 | 18,3 | 18,9 | 
| Udgifter | 4,3 | 4,6 | 4,6 | 42,0 | 40,1 | 
| Kapitaloverførsler mv | 0,1 | 0,1 | 0,1 | 0,1 | 0,4 | 
Nyt fra Danmarks Statistik
9. november 2017 - Nr. 436
                    Hent som PDF
                    Næste udgivelse: 11. december 2017
                
Kontakt
- Agnes Urup, tlf. 40 13 62 87
- Kirstine Sewohl, tlf. 40 13 18 62
Kilder og metode
Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på www.dst.dk/bopdok.