Høj andel afbrudte EUD'ere på passiv kontanthjælp

Fra uddannelse til arbejdsmarked 2015

I 2013 afbrød 13.200 EUD-elever deres erhvervsuddannelse, og 21 måneder efter at uddannelsen blev afbrudt, var 5.400 uden for arbejdsstyrken svarende 41 pct. Heraf var 36 pct. på passiv kontanthjælp, hvilket vil sige, at man ikke er arbejdsmarkedsparat. Blandt de 6.800, som afbrød en gymnasial uddannelse, var 34 pct. uden for arbejdsstyrken 21 måneder efter afbrudt uddannelse. Af disse var 19 pct. på passiv forsørgelse.

Mange grunde til at være uden for arbejdstyrken

At være uden for arbejdsstyrken inkluderer en bred vifte af personer, der fx er på barsel, i støttet beskæftigelse uden løn, afklaringsforløb, sygfravær ved ledighed, samt efterløn og div. pensioner. For hhv. 20 og 27 pct. af de elever, som afbrød en erhvervsuddannelse eller en gymnasieuddannelse, var årsagen til deres placering uden for arbejdsstyrken ukendt. De kan fx være ude at rejse eller være forsørget af forældre eller ægtefælle og derfor ikke tilmeldt som arbejdsløs. 5 pct. af de elever, som afbrød en erhvervsuddannelse, og 1 pct. af dem, som afbrød en gymnasial uddannelse i 2013, var arbejdsløse 21 måneder senere.

Ungdomsuddannelserne skiller sig ud

Ungdomsuddannelserne er de uddannelser, hvor flest er uden for arbejdsstyrken 21 måneder efter afbruddet. På de øvrige uddannelsesområder ligger andelen mellem 12 og 15 pct. - og er lavest blandt dem, som afbryder en bacheloruddannelse. Her er mange efterfølgende i gang med en ny uddannelse.

Højeste beskæftigelsesfrekvens blandt EUD og MVU

Af dem, som gennemfører en uddannelse i 2013, er personer med erhvervsuddannelse eller mellemlange videregående uddannelser dem, som med 70 pct. har den højeste beskæftigelsesfrekvens 21 måneder efter. På de lange videregående uddannelser er beskæftigelsesfrekvensen 68 pct., mens den kun er 6 pct. for dem, der har fuldført en bacheloruddannelse. Her er 89 pct. i gang med en uddannelse. Allerede efter tre måneder er beskæftigelsesfrekvensen 70 pct. for dem, som består en erhvervsfaglig uddannelse. På de mellemlange og lange videregående uddannelser er beskæftigelsesfrekvensen efter tre måneder på hhv. 59 pct. og 50 pct.