Gå til sidens indhold

Fortsat økonomisk fremgang

Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2015 revideret

Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,5 pct. i første kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed revideret 0,1 procentpoint op i forhold til første offentliggørelse. Det er syvende kvartal i træk med positiv vækst. Der var fremgang i eksporten, husholdningernes forbrug og det offentlige forbrug, mens de faste bruttoinvesteringer faldt. BNP steg 1,1 pct. i 2014 som helhed, hvor der var fremgang i alle efterspørgselskomponenter. De største positive bidrag til væksten i 2014 var fra industrien og servicebrancher primært rettet mod erhverv. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint.

Nationalregnskabets hovedstørrelser, kædede værdier, sæsonkorrigeret

Stigning i husholdningernes forbrug

Husholdningernes forbrug steg 0,7 pct. i første kvartal 2015. Anskaffelse af køretøjer steg 1,9 pct. Forbruget af varer udover køretøjer steg 1,0 pct., og forbruget af tjenester inklusive turisme steg 0,4 pct. I 2014 steg husholdningernes forbrug med 0,8 pct. i forhold til året før på trods af et stort fald i forbruget af el og brændsel. Det offentlige forbrug steg 0,9 pct. i første kvartal 2015 og steg 0,2 pct. i 2014 som helhed. Læs mere om revisioner i det offentlige forbrug under særlige forhold.

Tilbagegang i investeringerne

I første kvartal 2015 faldt de faste bruttoinvesteringer med 2,9 pct. Der var tilbagegang i stort set alle investeringsarter. I 2014 var den samlede vækst i investeringerne 4,0 pct., især pga. en markant stigning i transportmidler.

Fremgang i eksporten

Eksporten steg 2,0 pct., mens importen steg 0,5 pct. i første kvartal 2015. Der var kraftig vækst i vareeksporten, og vareimporten steg også. Der var tilbagegang i både eksporten og importen af tjenester. I 2014 som helhed steg importen 3,8 pct. og eksporten 2,6 pct. Der var markant fremgang i både import og eksport af tjenester, mens der for varerne var en stigning i importen og et lille fald i eksporten.

Stigende beskæftigelse

Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i første kvartal 2015, mens det præsterede antal arbejdstimer steg med 1,2 pct. Den gennemsnitlige beskæftigelse i 2014 lå 0,8 pct. højere end året før, svarende til over 21.000 personer. Det præsterede antal arbejdstimer voksede med 0,9 pct. i 2014 som helhed.

Danmarks nationalregnskab

 

2015

2014

2015

 

1. kvt.

1. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

 

Løbende priser

Sæsonkorrigeret realvækst

 

 

Årlig vækst1

Kvartalsvis vækst

 

mia. kr.

pct.

Bruttonationalprodukt (BNP)

482,9

1,7

0,6

0,3

0,5

Import af varer og tjenester

232,9

0,9

1,0

0,1

0,5

Import af varer

147,8

3,9

0,4

0,3

1,9

Import af tjenester

85,1

-3,9

2,0

-0,2

-1,8

Forsyning i alt

715,8

1,4

0,7

0,3

0,5

Eksport af varer og tjenester

264,5

1,5

0,6

-0,3

2,0

Eksport af varer

163,5

5,4

-0,6

-0,3

4,7

Eksport af tjenester

101,0

-4,3

2,4

-0,3

-2,0

Husholdningernes forbrugsudgifter

228,5

2,8

0,2

1,4

0,7

Køb af køretøjer

8,4

-2,7

-1,4

1,1

1,9

Andre varer

93,7

4,5

-0,1

2,2

1,0

Tjenester inkl. turisme

126,3

1,9

0,5

0,9

0,4

NPISH forbrugsudgifter2

7,5

0,3

-0,8

0,9

0,3

Offentlige forbrugsudgifter

126,9

1,1

0,4

-0,1

0,9

Faste bruttoinvesteringer

85,9

1,1

1,2

2,0

-2,9

Boliger

17,4

-2,2

0,6

-1,6

-1,6

Andet byggeri og anlæg

16,8

2,6

1,7

8,3

-9,1

Maskiner, transportmidler mv.

27,3

2,3

2,1

0,9

-1,7

Intellektuelle rettigheder

24,4

1,1

0,4

0,9

0,1

Lagerforøgelser mv.3

2,6

-1,1

-0,1

-0,1

-0,6

Endelig anvendelse i alt4

715,8

1,2

0,4

0,5

0,3

Samlede præsterede timer i alt (mio.)

1038

2,0

-0,1

0,3

1,2

Beskæftigelse5 i alt (1.000 personer)

2753

0,8

0,1

0,2

0,2

1 Vækst i forhold til tilsvarende periode året før.
2 Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger.
3 Bidrag til BNP-væksten.
4 Afviger i sæsonkorrigeret realvækst fra forsyning i alt pga. indirekte sæsonkorrektionsmetode - se evt. mere i notatet Det sæsonkorrigerede BNP.
5 Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn1.

TEMA: Overhæng og eksempler på årsvækst i 2015

Når økonomien vokser gennem året og slutter på et relativt højt aktivitetsniveau, så skal der ikke så meget til i det efterfølgende år for at generere en pæn årsvækst. Det er det såkaldte overhæng, som nedenstående figur illustrerer. Her vises med en blå kurve udviklingen i BNP fra første kvartal 2011 til første kvartal 2015. De vandrette grå streger markerer årets gennemsnitlige BNP. Som det kan ses i figuren, lå BNP i slutningen af 2014 og starten af 2015 over årets gennemsnit i 2014.

BNP: Overhæng og eksempler på realvækst

Hvis det antages, at væksten på 0,5 pct. i første kvartal 2015 fortsætter i de næste tre kvartaler, som illustreret ved den grønne stiplede kurve, opnås en vækst på 1,9 pct. i 2015 som helhed. Hvis der i stedet antages uændret BNP i resten af 2015, som vist i figuren med den orange stiplede kurve, ville BNP-væksten i 2015 være 1,1 pct. Årsagerne til, at årsvæksten ender op på 1,1 pct. trods nulvækst i tre kvartaler er dels væksten i første kvartal, dels at BNP i slutningen af 2014 lå 0,6 pct. over årets gennemsnit. Forskellen mellem årets gennemsnit og BNP-niveauet i slutningen af året kaldes overhæng.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Revideret opgørelse af 1. kvt. 2015 og 2014

Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første kvartal 2015. Derudover er der foretaget enkelte revisioner i alle 2014 kvartaler. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,1 procentpoint i første kvartal 2015. BNP-væksten for 2014 er uændret på 1,1 pct. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, offentlige finanser, landbrug samt finansielle brancher. Desuden er der indarbejdet nye oplysninger i opgørelsen af realvæksten i offentlige forbrug i 2014. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 2015:262 fra 29. maj 2015. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab.

Offentligt forbrug

I forhold til nationalregnskabets seneste offentliggørelse er der blevet indarbejdet nye tal i løbende priser for perioden første kvartal 2014 til første kvartal 2015. Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 2015:320, Kvartalsvise offentlige finanser 1. kvt. 2015, der blev offentliggjort 25. juni. Derudover er realvæksten i det offentlige forbrug i 2014 nu beregnet ved hjælp af mængden af de leverede ydelser frem for udgifterne til at producere dem. Disse oplysninger har ikke hidtil været tilgængelige for 2014. For det seneste kvartal, første kvartal 2015, er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling.

Beskæftigelse

Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2015, der blev offentliggjort 15. juni i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 2015:294. Arbejdstidsregnskabet er blevet revideret for perioden 2013 og 2014, hvor nationalregnskabet kun er revideret i 2014 ved denne offentliggørelse.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 9. juni i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 2015:283, Betalingsbalancen over for udlandet april 2015.

Byggeri

Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten.

Firmaernes køb og salg

Statistikken over Firmaernes køb og salg april 2015 blev udsat og kunne derfor ikke blive indarbejdet i denne offentliggørelse af nationalregnskabet.

Nyt fra Danmarks Statistik

30. juni 2015 - Nr. 335

Hent som PDF
Næste udgivelse: 31. august 2015

Kontakt

Kilder og metode

Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation