Højeste lønudvikling for de statsansatte i fire år
31. august 2017
I årets andet kvartal steg gennemsnitslønnen pr. time for de statsligt ansatte med 1,7 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Det er den højeste årlige udvikling i gennemsnitstimelønnen for de statsligt ansatte siden første kvartal 2013. På tværs af alle sektorer er det dog de regionalt ansatte, som med 2,7 pct. havde den højeste udvikling i timelønnen i årets andet kvartal, tæt efterfulgt af de kommunalt ansatte som havde en udvikling på 2,5 pct. i samme periode. I virksomheder og organisationer (i den private sektor) steg gennemsnitslønnen pr. time 1,8 pct. i andet kvartal.
Højere stigning i gennemsnitslønnen i tre ud af fire sektorer
Sammenlignet med første kvartal 2017 steg lønstigningstakten i både virksomheder og organisationer, staten og regionerne i årets andet kvartal. I den statslige sektor øgedes stigningen på årsbasis mest med 0,6 procentpoint mellem første og andet kvartal. I kommunerne aftog udviklingen i den gennemsnitlige timeløn på årsbasis med 0,4 procentpoint imellem de to kvartaler.
Forbrugerpriserne steg 0,8 pct. i samme periode
I maj, som er andet kvartals midterste måned, viste Forbruger- og nettoprisindekset maj 2017 en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,8 pct. (se Nyt fra Danmarks Statistik 2017:244). På tværs af alle sektorer er gennemsnitstimelønnen dermed steget betydeligt mere end priserne i årets andet kvartal.
Højest lønvækst igen i sociale institutioner
For andet kvartal i træk var det de ansatte inden for sociale institutioner i kommuner og regioner, som havde den højeste stigning i den gennemsnitlige timeløn. Her steg lønnen med 3,2 pct. i andet kvartal, hvilket dog er en nedgang på 0,2 pct. i forhold til det foregående kvartal.
Den laveste udvikling i timelønnen i andet kvartal havde ansatte inden for kultur og fritid i staten med 0,4 pct. i forhold til samme kvartal sidste år.
Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche
|
2017 |
Årlig ændring |
||
|
1. kvt. |
2.kvt. |
1. kvt. 2016 |
2. kvt. 2016 |
|
|
|
- 1. kvt. 2017 |
- 2. kvt. 2017 |
|
1. kvt. 2005 = 100 |
pct. |
||
Virksomheder og organisationer i alt1 |
131,5 |
132,2 |
1,6 |
1,8 |
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed |
134,7 |
135,3 |
2,1 |
2,0 |
Bygge og anlæg |
130,2 |
130,9 |
2,1 |
1,9 |
Handel og transport mv. |
128,3 |
128,9 |
1,2 |
1,5 |
Information og kommunikation |
133,3 |
133,4 |
1,6 |
1,3 |
Finansiering og forsikring |
142,8 |
143,6 |
2,2 |
2,3 |
Ejendomshandel og udlejning |
130,5 |
130,0 |
1,8 |
1,2 |
Erhvervsservice |
132,2 |
133,9 |
1,0 |
2,0 |
Undervisning og sundhed mv. |
127,9 |
128,5 |
1,6 |
1,6 |
Kultur, fritid og anden service |
125,4 |
125,7 |
1,8 |
1,7 |
Staten i alt |
131,1 |
133,2 |
1,1 |
1,7 |
Forskning og udvikling |
134,0 |
136,3 |
2,6 |
3,0 |
Statslig administration, forsvar og politi |
129,4 |
131,5 |
1,1 |
1,8 |
Undervisning |
130,2 |
132,3 |
1,4 |
1,8 |
Kultur og fritid |
132,5 |
131,7 |
1,9 |
0,4 |
Kommuner og regioner i alt |
135,6 |
136,2 |
2,8 |
2,6 |
Rengøring og anden operationel service |
142,1 |
140,0 |
2,3 |
2,1 |
Kommunal og regional administration |
132,4 |
132,4 |
2,8 |
2,6 |
Undervisning |
135,4 |
135,3 |
2,0 |
1,5 |
Sundhedsvæsen |
133,0 |
134,1 |
2,4 |
2,5 |
Sociale institutioner |
135,4 |
137,0 |
3,4 |
3,2 |
Kultur og fritid |
139,8 |
138,5 |
3,3 |
2,7 |
Regioner i alt |
135,7 |
136,8 |
2,6 |
2,7 |
Kommuner i alt |
135,2 |
135,6 |
2,9 |
2,5 |
1 Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret. |
Lønindeks 2. kvt. 2017
31. august 2017 - Nr. 341
Næste udgivelse: 27. november 2017
Alle udgivelser i serien: Lønindeks
Kontakt
- Eva Borg, tlf. 24 78 53 57
- Sysette Holde Rasmussen, tlf. 40 27 21 96
Kilder og metode
Det standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Lønindekset belyser lønudviklingen for lønmodtagere i Danmark, så vidt muligt renset for ændringer i beskæftigelsessammensætningen på arbejdsmarkedet, fx forskydninger af lønmodtagere mellem brancher og/eller arbejdsfunktion. Betydningen af dette kan illustreres med et eksempel: Betragt en branche, hvor ufaglært arbejdskraft bliver udskiftet med faglært arbejdskraft, der alt andet lige er højere lønnet. Det betyder umiddelbart, at gennemsnitslønningerne i branchen stiger, men i det standardberegnede lønindeks vil denne ændring i beskæftigelsessammensætning ikke i sig selv give anledning til en højere indeksværdi, da lønudviklingen beregnes separat for hver af de to grupper, for derefter at blive vægtet sammen (med faste vægte). Populationen for indekset er ansættelsesforhold i Danmark, eksklusiv elever og unge under 18 år samt lønmodtagere i branchen Landbrug, skovbrug og fiskeri. Det standardberegnede lønindeks foreligger ikke i sæsonkorrigeret form.