AKU-ledigheden falder fortsat
Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2017
AKU-ledigheden faldt med 11.000 personer fra første til andet kvartal 2017 i sæsonkorrigerede tal, så der var 170.000 15-64-årige AKU-ledige i årets andet kvartal. AKU-ledigheden er baseret på kvartalsvise interviewundersøgelser og kan derfor ikke sammenlignes direkte med bruttoledigheden, der opgøres ud fra den registerbaserede ledighedsstatistik. Faldet i AKU-ledigheden i andet kvartal 2017 fortsætter udviklingen fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017, hvor ledigheden gik ned med 10.000. Faldet i de to seneste kvartaler kommer efter en stigning i AKU-ledigheden igennem 2016. AKU-ledighedsprocenten, der angiver de lediges andel af arbejdsstyrken, var i andet kvartal 2017 på 5,9 pct.
17.000 færre AKU-ledige på et år
Hvis man ikke korrigerer for sæsonudsving, var der 164.000 AKU-ledige i andet kvartal 2017. Det er 17.000 færre end i andet kvartal 2016. Antallet af AKU-ledige studerende er gået markant ned det seneste år og faldt med 7.000 fra andet kvartal 2016 til andet kvartal 2017. Denne gruppe indgår ikke i bruttoledigheden opgjort ud fra den registerbaserede ledighedsstatistik. Gruppen af personer, som både er AKU-ledige og bruttoledige, er reduceret med 12.000 i løbet af det seneste år, på trods af en lille stigning i den samlede registrerede bruttoledighed i den samme periode. Denne modsatrettede udvikling kan delvist skyldes, at en administrativ ændring betyder, at flere integrationsydelsesmodtagere indgår i bruttoledigheden. Ændringen afspejles ikke nødvendigvis i de svar, som disse personer afgiver til AKU.
Næsten ens fald i AKU-ledigheden for mænd og kvinder
I faktiske tal var der i andet kvartal 2017 82.000 mænd og 81.000 kvinder, der var AKU-ledige. For hvert køn er det 9.000 færre end samme kvartal året før. Fordelt på aldersgrupper var faldet i AKU-ledigheden også forholdsmæssigt ligeligt fordelt.
15-64-årige AKU-ledige fordelt efter ledighedstype, køn og alder, faktiske tal
|
2. kvt. |
2. kvt. |
Forskel |
|
1.000 personer |
||
AKU-ledige i alt |
181 |
164 |
-17 |
Bruttoledige |
86 |
74 |
-12 |
Studerende |
44 |
37 |
-7 |
Øvrige |
51 |
53 |
2 |
Køn |
|
|
|
Mænd |
91 |
82 |
-9 |
Kvinder |
90 |
81 |
-9 |
Alder |
|
|
|
15-24 år |
51 |
46 |
-5 |
25-54 år |
110 |
100 |
-10 |
55-64 år |
19 |
17 |
-2 |
15-64-årige fordelt efter køn og alder, faktiske tal. 2. kvt. 2017
|
Arbejdsstyrke |
AKU-ledige |
Ledighedsprocent |
|
1.000 personer |
pct. |
|
15-64-årige i alt |
2894 |
164 |
5,7 |
Køn |
|
|
|
Mænd |
1514 |
82 |
5,4 |
Kvinder |
1380 |
81 |
5,9 |
Alder |
|
|
|
15-24 år |
462 |
46 |
10,0 |
25-34 år |
572 |
41 |
7,2 |
35-44 år |
638 |
30 |
4,6 |
45-54 år |
714 |
29 |
4,1 |
55-64 år |
508 |
17 |
3,4 |
Nyt fra Danmarks Statistik
23. august 2017 - Nr. 337
Hent som PDF
Næste udgivelse: 22. november 2017
Kontakt
- Ida Frederikke Mathiesen, tlf. 21 49 48 53