Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Kommunalt ansatte har fortsat størst lønstigning

    Lønindeks 3. kvt. 2016

    I årets tredje kvartal havde de ansatte i kommunerne fortsat den højeste stigning i gennemsnitslønnen pr. time på 2,0 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. De ansatte i regionerne havde en stigning på 1,7 pct. i samme periode, hvilket er det samme som de ansatte i virksomheder og organisationer (i den private sektor). Ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i perioden med 1,4 pct. på årsbasis. Set i forhold til det foregående kvartal er lønudviklingen uændret i både staten og kommunerne, mens den er øget en smule med 0,1 procentpoint i regionerne og aftaget med 0,1 procentpoint i virksomheder og organisationer.

    Årlig ændring i timefortjenesten

    Forbrugerpriserne steg kun 0,2 pct. i samme periode

    I tredje kvartals midterste måned august viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på kun 0,2 pct. (se Nyt fra Danmarks Statistik nr. 382). Lønnen er dermed også i årets tredje kvartal steget markant mere på tværs af sektorerne end priserne.

    Højest lønvækst i finansiering og industri

    Den højeste årlige stigning på tværs af brancher og sektorer i årets tredje kvartal havde de ansatte inden for finansiering og forsikring med 2,3 pct. De blev efterfulgt af ansatte inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed med en årlig stigning på 2,2 pct. i samme periode.

    I den modsatte ende ligger de ansatte inden for kultur og fritid i staten, som med 0,8 pct. havde den laveste årlige stigning i gennemsnitslønnen.

    Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche

     

    2016

    Årlig ændring

     

    2. kvt.

    3. kvt.

    2. kvt. 2015

    3. kvt. 2015

     

     

     

    - 2. kvt. 2016

    - 3. kvt. 2016

     

    1. kvt. 2005 = 100

    pct.

    Virksomheder og organisationer i alt1

    130,0

    130,5

    1,8

    1,7

    Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

    132,6

    133,3

    2,1

    2,2

    Bygge og anlæg

    128,8

    128,5

    2,0

    2,1

    Handel og transport mv.

    127,0

    127,5

    1,3

    1,3

    Information og kommunikation

    131,7

    132,4

    1,5

    1,5

    Finansiering og forsikring

    140,6

    141,3

    2,3

    2,3

    Ejendomshandel og udlejning

    128,4

    128,6

    1,9

    1,3

    Erhvervsservice

    131,4

    131,9

    1,9

    1,8

    Undervisning og sundhed mv.

    126,6

    126,6

    2,6

    1,6

    Kultur, fritid og anden service

    123,6

    123,5

    1,1

    1,1

    Staten i alt

    130,9

    131,4

    1,4

    1,4

    Forskning og udvikling

    132,4

    133,0

    0,7

    1,1

    Statslig administration, forsvar og politi
    (inklusive sociale kasser og fonde)

    129,3

    130,5

    2,0

    2,1

    Undervisning

    129,9

    130,2

    1,4

    1,4

    Kultur og fritid

    131,3

    131,3

    1,5

    0,8

    Kommuner og regioner i alt

    132,7

    133,5

    1,9

    1,9

    Rengøring og anden operationel service

    137,2

    137,6

    1,4

    1,4

    Kommunal og regional administration

    129,1

    130,2

    1,0

    1,3

    Undervisning

    133,2

    134,4

    1,7

    1,6

    Sundhedsvæsen

    130,9

    131,8

    1,7

    1,6

    Sociale institutioner

    132,7

    133,0

    2,1

    2,1

    Kultur og fritid

    134,9

    135,3

    1,6

    1,6

    Regioner i alt

    133,2

    134,2

    1,6

    1,7

    Kommuner i alt

    132,2

    132,7

    2,0

    2,0

    1 Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret.

    Nyt fra Danmarks Statistik

    29. november 2016 - Nr. 501

    Hent som PDF
    Næste udgivelse: 27. februar 2017

    Kontakt

    Kilder og metode

    De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form.

    Vis hele teksten » « Minimer teksten

    Statistik­dokumentation