Højere lønstigninger
Lønindeks 1. kvt. 2016
I årets første kvartal havde de ansatte i kommunerne den højeste lønstigning på 2,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. De ansatte i regionerne havde en stigning på 2,1 pct. i samme periode. I virksomheder og organisationer steg den gennemsnitlige timeløn i første kvartal med 1,8 pct. på årsbasis. Ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i perioden med 1,2 pct. på årsbasis. Den årlige lønstigning er i alle sektorer højere end i fjerde kvartal 2015. I både kommuner og regioner er stigningen på årsbasis øget mest med 0,6 procentpoint i forhold til det foregående kvartal. Derefter kom de statsansatte, hvis lønudvikling var 0,4 procentpoint højere i årets første kvartal end kvartalet før. I virksomheder og organisationer øgedes lønstigningen på årsbasis med 0,3 procentpoint i forhold til kvartalet før.
Forbrugerpriserne steg 0,3 pct. i samme periode
I første kvartals midterste måned, februar, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,3 pct. (se Nyt fra Danmarks Statistik 2016:109). Lønnen er i årets første kvartal altså steget markant mere på tværs af sektorerne end priserne.
Især høj lønvækst i ejendomshandel og finansiering
I virksomheder og organisationer er det de ansatte inden for ejendomshandel og udlejning, der med 2,7 pct. havde den højeste årlige stigning i gennemsnitstimelønnen i forhold til første kvartal 2015. De blev efterfulgt af ansatte inden for finansiering og forsikring med en årlig stigning på 2,5 pct. i perioden. Ansatte inden for kultur, fritid og anden service havde med 1,2 pct. den laveste årlige stigning i gennemsnitslønnen i virksomheder og organisationer. Det lå også lavest i det foregående kvartal.
Sociale institutioner steg mest inden for offentlig forvaltning og service
I staten var lønstigningen i første kvartal højest for de ansatte inden for statslig administration, forsvar og politi, som steg med 1,7 pct. Inden for statslig forskning og udvikling steg gennemsnitstimelønnen mindst med 0,4 pct. i samme periode. Samlet set steg lønnen i kommuner og regioner mest for ansatte inden for sociale institutioner med 2,4 pct. i forhold til første kvartal sidste år. Den laveste lønstigning i sektoren havde ansatte inden for kommunal og regional administration og inden for undervisning med 1,7 pct. i samme periode.
Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche
|
2015 |
2016 |
Årlig ændring |
|
|
4. kvt. |
1.kvt. |
4. kvt. 2014 |
1. kvt. 2015 |
|
|
|
- 4. kvt. 2015 |
- 1. kvt. 2016 |
|
1. kvt. 2005 = 100 |
pct. |
||
Virksomheder og organisationer i alt1 |
128,8 |
129,4 |
1,5 |
1,8 |
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed |
130,9 |
131,8 |
1,9 |
2,2 |
Bygge og anlæg |
126,5 |
127,3 |
1,8 |
2,1 |
Handel og transport mv. |
126,3 |
126,8 |
1,0 |
1,4 |
Information og kommunikation |
130,9 |
131,3 |
1,8 |
1,5 |
Finansiering og forsikring |
138,9 |
139,7 |
2,3 |
2,5 |
Ejendomshandel og udlejning |
128,0 |
127,2 |
2,3 |
2,7 |
Erhvervsservice |
130,1 |
130,7 |
1,7 |
1,7 |
Undervisning og sundhed mv. |
125,2 |
125,8 |
1,6 |
2,1 |
Kultur, fritid og anden service |
122,6 |
123,3 |
0,1 |
1,2 |
Staten i alt |
129,9 |
129,6 |
0,8 |
1,2 |
Forskning og udvikling |
131,1 |
130,6 |
-0,2 |
0,4 |
Statslig administration, forsvar og politi |
128,1 |
128,1 |
0,5 |
1,7 |
Undervisning |
128,2 |
128,4 |
0,8 |
1,0 |
Kultur og fritid |
129,1 |
130,1 |
0,9 |
0,9 |
Kommuner og regioner i alt |
131,5 |
131,9 |
1,6 |
2,2 |
Rengøring og anden operationel service |
137,9 |
138,8 |
2,0 |
2,1 |
Kommunal og regional administration |
129,0 |
128,8 |
1,9 |
1,7 |
Undervisning |
132,4 |
132,7 |
1,8 |
1,7 |
Sundhedsvæsen |
129,1 |
129,9 |
1,5 |
2,1 |
Sociale institutioner |
130,7 |
130,9 |
1,7 |
2,4 |
Kultur og fritid |
134,4 |
135,3 |
1,7 |
2,0 |
Regioner i alt |
131,4 |
132,2 |
1,5 |
2,1 |
Kommuner i alt |
130,9 |
131,3 |
1,7 |
2,3 |
1 Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret. |
Nyt fra Danmarks Statistik
31. maj 2016 - Nr. 243
Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. august 2016
Kontakt
- Eva Borg, tlf. 24 78 53 57
Kilder og metode
De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form.