Højeste lønstigninger til ansatte i regionerne
Lønindeks 3. kvt. 2015
I årets tredje kvartal havde de ansatte i regionerne den højeste lønstigning på 2,5 pct. på årsbasis. Efter dem fulgte de ansatte i kommunerne, hvis gennemsnitstimeløn steg med 1,9 pct. i forhold til tredje kvartal 2014. I virksomheder og organisationer steg lønnen i samme periode med 1,5 pct. De ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i tredje kvartal på 0,8 pct. I forhold til årets andet kvartal er lønudviklingen på årsbasis samlet set især tiltaget i regionerne med 0,7 procentpoint og med 0,4 procentpoint for de statsansatte. I kommunerne er lønstigningen i perioden øget en smule med 0,1 procentpoint. I virksomheder og organisationer er lønstigningen på årsbasis uændret i forhold til det foregående kvartal.
Forbrugerpriserne steg 0,5 pct. i samme periode
For tredje kvartals midterste måned, august, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,5 pct. (se Nyt fra Danmarks Statistik 2015:432). Lønnen er i årets tredje kvartal altså steget mere end priserne på tværs af sektorer.
Stor spredning i lønudviklingen i virksomheder og organisationer
I virksomheder og organisationer var det de ansatte inden for ejendomshandel og udlejning, der med 2,4 pct. havde den højeste årlige stigning i gennemsnitstimelønnen i forhold til tredje kvartal sidste år. Umiddelbart efter fulgte ansatte inden for finansiering og forsikring, som i samme periode havde en lønstigning på 2,3 pct. Ansatte inden for kultur, fritid og anden service havde derimod med 0,2 pct. den laveste vækst i lønnen i virksomheder og organisationer i forhold til tredje kvartal 2014.
Højeste lønstigninger i offentlig forvaltning og service til kultur og sundhed
I staten var lønstigningen for de ansatte inden for kultur og fritid med 1,4 pct. klart højest i årets tredje kvartal. Lavest var lønstigningen for de statsligt ansatte inden for forskning og udvikling med 0,3 pct. i samme periode.
Samlet set steg lønnen i kommuner og regioner mest for ansatte inden for sundhedsvæsen med 2,5 pct. i forhold til tredje kvartal 2014. Den laveste lønstigning i sektoren havde ansatte inden for sociale institutioner med 1,7 pct. i samme periode.
Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche
|
2015 |
Årlig ændring |
||
|
2. kvt. |
3.kvt. |
2. kvt. 2014 |
3. kvt. 2014 |
|
|
|
- 2. kvt. 2015 |
- 3. kvt. 2015 |
|
1. kvt. 2005 = 100 |
pct. |
||
Virksomheder og organisationer i alt1 |
127,8 |
128,2 |
1,5 |
1,5 |
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed |
130,0 |
130,5 |
1,9 |
1,9 |
Bygge og anlæg |
127,0 |
125,8 |
2,7 |
1,4 |
Handel og transport mv. |
125,3 |
125,7 |
0,9 |
0,9 |
Information og kommunikation |
129,6 |
130,6 |
1,3 |
2,0 |
Finansiering og forsikring |
137,3 |
138,1 |
2,2 |
2,3 |
Ejendomshandel og udlejning |
126,0 |
126,8 |
3,1 |
2,4 |
Erhvervsservice |
128,9 |
129,6 |
1,7 |
2,0 |
Undervisning og sundhed mv. |
123,7 |
124,4 |
0,6 |
1,4 |
Kultur, fritid og anden service |
122,3 |
121,8 |
0,6 |
0,2 |
Staten i alt |
129,1 |
129,6 |
0,4 |
0,8 |
Forskning og udvikling |
131,4 |
131,6 |
0,6 |
0,3 |
Statslig administration, forsvar og politi |
126,7 |
127,8 |
0,3 |
0,8 |
Undervisning |
128,1 |
128,4 |
0,3 |
0,4 |
Kultur og fritid |
129,3 |
130,3 |
0,2 |
1,4 |
Kommuner og regioner i alt |
130,3 |
131,0 |
1,8 |
2,0 |
Rengøring og anden operationel service |
135,3 |
135,6 |
1,9 |
2,4 |
Kommunal og regional administration |
127,8 |
128,5 |
1,9 |
2,0 |
Undervisning |
131,0 |
132,3 |
2,1 |
2,0 |
Sundhedsvæsen |
128,7 |
129,8 |
1,8 |
2,5 |
Sociale institutioner |
129,9 |
130,2 |
1,5 |
1,7 |
Kultur og fritid |
132,8 |
133,2 |
2,5 |
2,0 |
Regioner i alt |
131,0 |
132,0 |
1,8 |
2,5 |
Kommuner i alt |
129,7 |
130,1 |
1,8 |
1,9 |
1 Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret. |
Nyt fra Danmarks Statistik
27. november 2015 - Nr. 569
Hent som PDF
Næste udgivelse: 26. februar 2016
Kontakt
- Eva Borg, tlf. 24 78 53 57
Kilder og metode
De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form.