Danmark er fortsat dyrest i EU

Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2015

Med et prisniveau på 36 pct. over EU-28-gennemsnittet har Danmark langt de højeste forbrugerpriser i EU. Kun EFTA-landene Schweiz og Norge har endnu højere priser. Schweizerne må af med 63 pct. mere, og nordmændene med 38 pct. mere sammenlignet med EU-gennemsnittet. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU findes i Storbritannien, hvor priserne ligger 33 pct. over EU-gennemsnittet. Irland, Sverige, Luxembourg og Finland ligger alle omkring 20 pct. over EU-gennemsnittet. Vores naboland Tyskland er derimod på niveau med EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenlignings undersøgelse.

Prisniveauindeks for husholdningernes forbrug. 2015*

Fødevarer dyrest i Danmark

De danske priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol ligger i top inden for EU med priser på 45 pct. over gennemsnittet. Her overgås Danmark igen kun af de to EFTA-lande Schweiz og Norge, som ligger 72 og 60 pct. over EU-gennemsnittet. Når det gælder vores nabolande er Sverige 24 pct. dyrere, mens Tyskland ligger 3 pct. over EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Polen og Rumænien.

Danmark dyrest, Bulgarien billigst i EU

Det generelle prisniveau i Danmark (BNP inklusive offentligt forbrug og investeringer) ligger også i top med 31 pct. over EU's gennemsnit. Igen er Schweiz og Norge dyrere. Schweiz har et prisniveau på 56 pct. over EU-gennemsnittet, mens Norge ligger 45 pct. over EU-gennemsnittet. Sverige ligger 28 pct. og Tyskland 4 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden ligger Bulgarien på under halvdelen af EU-gennemsnittet.

Indeks udtrykker den reelle forskel

Ved at sammenholde købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Købekraftparitet er en slags reel valutakurs, der udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Prisniveauet bliver omdannet til et indeks, og prisniveauindekset angiver dermed prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU's 28 medlemslande.

Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2015*

Land	Privat forbrug	Fødevarer og drikkevarer uden alkohol	BNP	Land	Privat forbrug	Fødevarer og drikkevarer uden alkohol	BNP
	EU-28 = 100				EU-28 = 100
EU-28	100	100	100	Cypern	88	107	88
EU-151	107	107	107	Malta	80	104	80
Euroområdet	100	104	101	Slovenien	80	96	78
				Estland	73	88	71
Danmark	136	145	131	Letland	69	89	66
Storbritannien	133	111	127	Slovakiet	66	89	65
Irland	122	120	108	Kroatien	65	91	62
Sverige	122	124	128	Tjekkiet	63	79	63
Luxembourg	121	117	118	Litauen	61	78	60
Finland	119	119	121	Ungarn	57	79	57
Nederlandene	108	98	108	Polen	54	63	57
Belgien	105	108	107	Rumænien	51	64	49
Frankrig	105	109	107	Bulgarien	47	70	46
Østrig	104	120	107
Tyskland	100	103	104	Tyrkiet	61	89	55
Italien	100	109	97
Spanien	91	92	89	Schweiz	163	172	156
Grækenland	85	103	83	Norge	138	160	145
Portugal	82	94	78	Island	129	130	129

* Foreløbige tal.
Kilde: Eurostat.

1 EU-15 dækker over de 15 EU-medlemslande, der udgjorde EU indtil 2004.

Nyt fra Danmarks Statistik

19. december 2016 - Nr. 536

Hent som PDF
Næste udgivelse: 20. december 2017

Kontakt

Zdravka Bosanac, tlf. 61 15 16 74

Kilder og metode

Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gnsl. priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inkl. moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter, at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ europæisk stikprøve. Det betyder, at de udvalgte varer- og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for alle lande. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistikdokumentation

Købekraftpariteter

Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Publikationer

Tværgående publikationer

Statistisk Tiårsoversigt
26. september 2024
65 år i tal - Danmark siden 2. verdenskrig
29. april 2014

Anden information

Seneste nyt om Prisindeks