Industrien forventer at investere mindre i år
Industriens investeringsforventninger marts 2017
Industrien forventer, at investeringerne i 2017 vil være 6 pct. lavere end i 2016. Det fremgår af investeringsundersøgelsen, som blev gennemført i marts måned. Faldet skal ses på baggrund af, at investeringerne i 2016 vurderes at være steget med 13 pct. i forhold til 2015. Derfor er et efterfølgende dæmpet investeringsår ikke nødvendigvis et dårligt tegn.
Stor stigning fra 2015 til 2016
For investeringsåret 2016 er der foretaget fire stikprøvemålinger. Første var i oktober 2015. Derefter fulgte to målinger i selve investeringsåret i marts og i oktober. Endelig er der i marts 2017 gennemført en sidste måling, som viser en stigning i investeringerne på 13 pct. i forhold til 2015.
Investeringerne forventes at falde i 2017
Målingen af forventede investeringer i 2017 (udført i marts måned) viser et fald på 6 pct. i forhold til 2016-investeringerne. Faldet skal ses i lyset af førnævnte store investeringsforventninger for 2016. Slutresultatet for 2017, der først måles i marts 2018, estimeres på nuværende tidspunkt at ligge på minus 14 pct. inden for et bredt usikkerhedsinterval. Læs mere i afsnittet Investeringerne tegner til at blive lavere i 2017.
Nedadgående justeringer i industriens sektorer
Investeringsforventningerne for 2017 i de fire industrisektorer er justeret en del siden første måling i oktober sidste år. Investeringsgodeindustrien forventer i marts-målingen en stigning i investeringerne på 5 pct. i forhold til 2016, hvor man i oktober-målingen forventede en stigning på 20 pct. Mellemproduktindustrien nedjusterer markant til et fald på 4 pct. i anden måling fra en forventet vækst på 27 pct. i første måling. Fremstilling af varige forbrugsgoder forventer nu, at investeringerne i 2017 falder med 12 pct., hvilket er en del lavere end den forventede stigning på 7 pct. i første måling. Endelig forventer virksomhederne inden for fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder kun et fald på 10 pct. mod tidligere forventninger om fald på 27 pct..
Forventninger til industriens investeringer. Årlige vækstrater
|
Årlig |
Vækst i investeringer |
|||||
|
rings- |
2015 |
2016 |
2017 |
|||
|
|
Marts |
Marts |
Okt. |
Marts |
Okt. |
Marts |
|
mio. kr. |
pct. |
|||||
Industri1 |
21686 |
5 |
3 |
20 |
13 |
-4 |
-6 |
Investeringsgodeindustri |
5354 |
16 |
-12 |
-6 |
2 |
20 |
5 |
Mellemproduktindustri |
6656 |
-11 |
11 |
9 |
9 |
27 |
-4 |
Fremstilling af varige forbrugsgoder |
447 |
12 |
37 |
35 |
0 |
7 |
-12 |
Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder |
8512 |
10 |
5 |
43 |
23 |
-27 |
-10 |
Anm.: Beløbene i den årlige investeringsopgørelse stammer fra Regnskabs- |
1 Industri indeholder olieraffinaderier foruden de fire sektorer. |
Investeringerne tegner til at blive lavere i 2017
Målingen udført i marts var anden måling af investeringsforventningerne for 2017. Det endelige tal fra fjerde måling offentliggøres i april 2018. På baggrund af analyse af anden og fjerde målings tal gennem de seneste 21 år forventes det endelige tal for investeringerne i 2017, med 67 pct. sandsynlighed, at vise et fald på 14,0 pct. ±6,8 procentpoint i forhold til 2016.
Hvis der regnes med 95 pct. sandsynlighed, ligger faldet på 14,0 pct. ±13,5 procentpoint. Statistisk set er det dermed ret sikkert, at investeringerne i 2017 bliver lavere end i 2016.
Investeringsforventningernes tal antyder retningen
Undersøgelsen af industriens investeringsforventninger er en tendensundersøgelse, og der er en del måleusikkerhed, da indberetterne angiver beløbsstørrelser i spørgeskemaerne ud fra forventninger til investeringer, der ikke nødvendigvis ses realiseret i virksomhedernes endelige resultat. Undersøgelsen bør derfor primært ses som retningsantydende for indeværende og kommende års investeringer. Mange faktorer afgør, om investeringsplaner bliver realiseret, forsinket eller helt aflyst. Endvidere gælder det, at tallene i statistikken er et udtryk for nettoinvesteringer, hvor afgang (dvs. frasalg opgjort som salgspris) er trukket fra.
Endelige investeringstal findes i regnskabsstatistikken
Endelige investeringstal for industrien udkommer med nogen forsinkelse i Regnskabsstatistik for private byerhverv. Seneste offentliggjorte tal er fra 2014.
Nyt fra Danmarks Statistik
21. april 2017 - Nr. 169
Hent som PDF
Næste udgivelse: 20. november 2017
Kontakt
- Bo Eriksen, tlf. 61 50 41 27
- Paul Lubson, tlf.