Detailhandlen har positive forventninger
Konjunkturbarometer for detailhandel april 2017
Den faldende tendens i den sammensatte konjunkturindikator for detailhandlen kan være brudt. Indikatoren er på 9 i april 2017 mod nul i sidste måned og 6 i april sidste år. De kommende måneders udvikling vil vise, om det er tilfældet.
Positive forbrugerforventningerne antyder gode tider i detailhandlen
Detailhandlens sammensatte konjunkturindikator viser en faldende tendens for 2015 og frem til marts 2017. Som nævnt ovenfor, kan den faldende tendens være brudt. Set fra den anden side af disken, nemlig forbrugersiden, så har forbrugerforventningernes indikator også været faldende igennem 2015 og 2016 for atter at stige i 2017. Dette kan antyde, at også detailhandlens konjunkturindikator vil stige over de kommende måneder.
Den positive udvikling i den sammensatte konjunkturindikator skyldes en stigning i indikatoren for den faktiske omsætning fra nul til 6 og især en stigning i omsætningsforventningerne fra 13 til 37. Lagerbeholdningen vurderes stort set uændret. Der er ikke sæsonmønster i tallene, som derfor ikke er sæsonkorrigerede.
Sammensat konjunkturindikator for detailhandel og dens komponenter, ikke-sæsonkorrigeret
|
|
Omsætning, |
Lagerbeholdning1 |
Omsætning, |
Sammensat |
2016 |
April |
-6 |
17 |
40 |
6 |
|
November |
0 |
15 |
32 |
6 |
|
December |
13 |
14 |
28 |
9 |
2017 |
Januar |
11 |
15 |
7 |
1 |
|
Februar |
6 |
13 |
15 |
3 |
|
Marts |
0 |
14 |
13 |
0 |
|
April |
6 |
15 |
37 |
9 |
1 En lagerbeholdning vurderet som for stor påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning. |
Bilforhandlerne er optimistiske
Den sammensatte konjunkturindikator beregnet for branchegrupper viser, at bilhandlen ligger positivt med nettotallet 5, hvilket er lidt bedre end 2 i april sidste år. Denne positive udvikling harmonerer med tallene for bilsalget målt på nyregistrerede biler, der viser en markant stigning i første kvartal 2017.
Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper, ikke-sæsonkorrigeret
|
2016 |
2017 |
|||||
Nettotal |
Apr. |
Nov. |
Dec. |
Jan. |
Feb. |
Mar. |
Apr. |
Detailhandel i alt |
6 |
6 |
9 |
1 |
3 |
0 |
9 |
Bilhandel inkl. engros |
2 |
0 |
-3 |
-3 |
1 |
1 |
5 |
Bilværksteder |
3 |
-2 |
0 |
0 |
-6 |
2 |
5 |
Handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer |
12 |
15 |
18 |
4 |
5 |
0 |
12 |
Anden detailhandel ekskl. tankstationer |
0 |
0 |
5 |
0 |
2 |
-3 |
6 |
Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af faktisk og forventet omsætning samt lagerbeholdning, der tæller negativt. |
Bilhandlen har de mest positive forventninger til beskæftigelsen
Beskæftigelsesforventningerne er samlet set positive med nettotallet 9. Det gælder også for de fire branchegrupper under detailhandel, hvor bilhandlen ligger højest med 11. Det er første gang siden august 2011, at denne branchegruppe ligger højest.
De samlede forventninger til omsætningen for detailhandlen er positive. Det gælder også for ordrebeholdning hos leverandører. Med hensyn til salgspriserne er forventningerne på nul, trukket ned af negative forventninger i anden detailhandel.
Nyt fra Danmarks Statistik
27. april 2017 - Nr. 177
Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. maj 2017
Kontakt
- Simon Bolding Halifax, tlf. 51 29 21 91
- Paul Lubson, tlf.
Kilder og metode
Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver hhv. positiv og negativ udvikling.
Der spores ikke udpræget sæsonmønster i data, hvorfor der ikke korrigeres herfor.
Historiske danske data frem til og med april 2011 er citeret fra DG ECFIN.