Færrest kommunalt ansatte siden 2008
Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 4. kvt. 2016
Beskæftigelsen for kommunalt ansatte faldt fra tredje til fjerde kvartal 2016 med 1.000 beskæftigede omregnet til fuld tid. Det er et fald på 0,2 pct. Den kommunale beskæftigelse var i fjerde kvartal 2016 36.500 lavere end i andet kvartal 2010, hvor både den kommunale beskæftigelse og den samlede offentlige beskæftigelse var på sit højeste niveau nogensinde. Samtidig var den kommunale beskæftigelse i fjerde kvartal 2016 på det laveste niveau i den periode, som statistikken dækker - dvs. fra og med første kvartal 2008. Alle tallene er beregnet på grundlag af betalte timer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving.
Samtidig laveste kommunale beskæftigelse siden strukturreformen
Den tidligere offentlige beskæftigelsesstatistik viste en forholdsvis svag stigning i den kommunale beskæftigelse fra 2007 til 2008. Sammenholdes dette med den nuværende statistik, fremgår det, at den kommunale beskæftigelse i fjerde kvartal 2016 var på det laveste niveau siden strukturreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007.
33.100 færre offentligt beskæftigede siden andet kvartal 2010
Den samlede offentlige beskæftigelse, dvs. beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service, faldt fra tredje til fjerde kvartal 2016 med 900 beskæftigede omregnet til fuld tid. Det er et fald på 0,1 pct. Den offentlige beskæftigelse var i fjerde kvartal 2016 33.100 lavere end i andet kvartal 2010, hvor den offentlige beskæftigelse toppede.
Ændret medarbejdersammensætning i den offentlige beskæftigelse
20. februar 2017 offentliggjorde Danmarks Statistik en analyse af de offentligt ansattes højest fuldførte uddannelsesniveau i andet kvartal 2016 sammenlignet med andet kvartal 2010, hvor den samlede offentlige beskæftigelse toppede - se analysen Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse.
Beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sektorfordeling, sæsonkorrigeret. 2016
|
3. kvt. |
4. kvt. |
|
3. kvt. |
4. kvt. |
|
antal |
|
udvikling i pct. i forhold til |
||
Offentlig forvaltning og service |
714071 |
713217 |
|
-0,1 |
-0,1 |
Staten |
173937 |
173372 |
|
-0,3 |
-0,3 |
Regioner |
120982 |
121617 |
|
0,3 |
0,5 |
Kommuner |
417136 |
416164 |
|
-0,2 |
-0,2 |
Sociale kasser og fonde |
2016 |
2065 |
|
1,2 |
2,4 |
Udviklingen på de største velfærdsområder siden andet kvartal 2010
Siden den offentlige beskæftigelse toppede i andet kvartal 2010 har de to største velfærdsområder social beskyttelse og sundhedsvæsen udviklet sig meget forskelligt. Inden for social beskyttelse har der været et fald på 24.900 beskæftigede fra andet kvartal 2010 til fjerde kvartal 2016, mens sundhedsområdet er steget med 6.300 i samme periode.
Beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, opdeling på formål, sæsonkorrigeret. 2016
|
3. kvt. |
4. kvt. |
|
3. kvt. |
4. kvt. |
|
antal |
|
udvikling i pct. i forhold til |
||
Offentlig forvaltning og service |
714071 |
713217 |
|
-0,1 |
-0,1 |
Generelle offentlige tjenester |
58699 |
58719 |
|
0,4 |
0,0 |
Forsvar |
23647 |
23461 |
|
0,6 |
-0,8 |
Offentlig orden og sikkerhed |
24157 |
24120 |
|
-0,7 |
-0,2 |
Økonomiske anliggender |
23475 |
23505 |
|
0,7 |
0,1 |
Miljøbeskyttelse |
3925 |
4045 |
|
-1,5 |
3,1 |
Boliger og offentlige faciliteter |
2161 |
2139 |
|
1,1 |
-1,0 |
Sundhedsvæsen |
182653 |
183045 |
|
0,2 |
0,2 |
Fritid, kultur og religion |
25571 |
25327 |
|
-0,5 |
-1,0 |
Undervisning |
140166 |
139495 |
|
-0,8 |
-0,5 |
Social beskyttelse |
229603 |
229342 |
|
-0,1 |
-0,1 |
Uoplyst |
14 |
19 |
|
.. |
.. |
Nyt fra Danmarks Statistik
13. marts 2017 - Nr. 106
Hent som PDF
Næste udgivelse: 13. juni 2017
Kontakt
- Lars Peter Christensen, tlf. 20 42 35 51
- Mads Housø Hansen, tlf. 24 43 40 61
Kilder og metode
Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer.